Tirsdag d. 7. juli 2020 - �rgang 15

Aggersund-pandemien eskalerer

29-06-2020

Læserbrev: N. J. Kruse, Fjordgade 6, Løgstør skriver:

Nu kan bilkirkegården i Aggersund nydes i widescreen, idet den har bredt sig til at omfatte begge sider af vejen, samt på en sidegade i Aggersund, og nu tillige uden nummerplader ulovligt opmagasinerede som bilvrag på en offentlig gade op til et vej-t!

Jeg er fra pålidelig kilde informeret om, at  en løsning af problemet er videregivet til 2 forskellige nationale instanser, og "der  ligger det jo sikkert godt" Jeg mener, at problemet skal løses på åstedet - i Vesthimmerlands Kommune, og at kommunens førstemand borgmester Per Bach Lauersen  for en stund bør slippe "spade og saks" - trække i arbejdstøjet og træde i karakter, og ikke som hans forgænger Knud Kristensen, der til pressen i sin tid udtalte: "Jeg tager blot en mandfolkesnak med skrothandleren"

Det var ikke Knud Kristensen, der stod tilbage som "mandfolket" Naturligt, at man flytter opgaver ud i udvalg, men det har alle dage været sådan, at borgmesterstolen er øretævernes holdeplads, der hvor sorteper havner - i dette tilfælde kommunens borgmester Per Bach Knudsen, således at det ellers hyggelige Aggersund ikke fremover fremtræder som en anløben appendiks i yderkanten af Vesthimmerlands Kommune.

Respekten for færdselstavlerne er tillige ikke eksisterende (foto) Igen igen hører man, at en løsning på problemet vil koste mange penge? Hvad er mange penge - hvad er størst - Himmelbjerget eller et tordenskrald? I øvrigt er det almindelig kendt, at bilvrag smider olie, så den pågældende  grund kan ikke prismæssigt ligge i top?

"Visit Vesthimmerland" forpligter!!!

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!