Søndag d. 23. april 2017 - Årgang 12
Lokalnyheder Flere nyheder

Løgstør kom stærkt igen

Fodbold: Oprykkerne fra Ulbjerg blev slået i egen hule.


Sportsnyheder Flere nyheder

To biler kolliderede ved Skarp Salling



Politinyt Flere nyheder
Regionale nyheder fra TV2 Nord
Landsdækkende nyheder Ind- & Udland

Forside bund nyheder

  • Affald koster dyrelivAffald koster dyreliv22-04-2017

    Hvert år dør dyr på grund af affald i naturen. Selvom mere end 90 pct. af danskerne mener, det er meget forkert at smide affald i naturen, gør en tredjedel af os det alligevel.

    I slutningen af januar fandt biologer 30 plastikposer samt en masse mikroplast, chokoladepapir og brødposer i maven på en strandet næbhval ved Bergen i Norge. Den havde formentlig forvekslet skraldet med blæksprutter, og til sidst var dens tarmsystem fuldstændig tømt for næring. Meget tyder på, at hvalen var udhungret og havde ondt, før den døde.

    Hvalen er bare ét offer for den enorme plastikforurening i verdenshavene. I 2014 anslog det hidtil største studie af forureningen, at der i alle verdens have flyder mere end fem trillioner stykker plastik, der tilsammen vejer knap 269.000 tons. Forskere frygter, at der i 2050 vil være mere plast end fisk i havene.

    En regulær dødsdom

    Herhjemme er det heller ikke usædvanligt at finde dyr, der er fanget i for eksempel fiskesnøre eller -net, flasker og plastikholdere til sodavands- og øldåser. Hvilket ofte er en regulær dødsdom for dyret.

    - Når dyrene bliver viklet ind i affald, kan de både blive forhindret i at tage føde til sig eller komme til at hænge fast i andre ting på grund af det affald, de er viklet ind i. Fasthængende dyr dør - ofte langsomt, fortæller biolog hos Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen.

    Hos Danmarks Naturfredningsforening kender man kun alt for godt til problemerne med affald i naturen. Siden 2006 har de arrangeret en årlig affaldsindsamling, og i 2016 fjernede de 123.000 deltagere næsten 182 tons affald over hele landet.

    - Det er typisk plastik, dåser, flasker, emballage og cigaretskod. Det er ikke alt, der er smidt. Noget kommer flyvende eller flydende, og en del er tabt eller glemt. Men det ændrer ikke ved, at det aldrig skulle ende i naturen,” siger funktionsleder i Danmarks Naturfredningsforening, Ole Laursen.

    Stærke holdninger

    93,3 pct. af danskerne mener, at det er meget forkert at smide affald. Og mellem 65 pct. og 75 pct. siger, at de aldrig smider affald i det offentlige rum.

    Godt nok synes mere end 90 pct. af danskerne, at det er meget forkert at smide affald i naturen. Det viste en stor undersøgelse om henkastet affald i 2008. I samme undersøgelse sagde hver tredje dog, at de kan finde på at smide affald i naturen og i byen.

    Ifølge Ole Laursen er det udtryk for, at vi opfinder forskellige typer af undskyldninger til lejligheden, når vi skal retfærdiggøre vores adfærd i forhold til affald. For Michael Carlsen tæller den slags dog ikke meget.

    - Uanset hvad er der masser af muligheder for at komme af med sit affald. Der er ingen undskyldning for at smide det i naturen, konstaterer han.

    Hvad danskerne mener om affald

    93,3 pct. af danskerne mener, at det er meget forkert at smide affald.

    Mellem 65 pct. og 75 pct. siger, at de aldrig smider affald i det offentlige rum. Omvendt erkender en tredjedel af danskerne, at de kan finde på at smide affald i naturen og i byen. 88,6 pct. siger, at de en gang imellem eller ofte samler andres henkastede affald op.

    Henkastet affald er et stort problem ifølge 60 pct. af danskerne. Hver fjerde dansker vurderer problemet med henkastet affald som ”meget stort”.

    Det offentliges omkostninger til håndtering af henkastet affald skal tælles i hundreder af millioner kr. hvert år. Hertil skal lægges omkostningerne hos de private skovejere og landbruget m.v.

  • Jobfest i fjernvarmesektorenJobfest i fjernvarmesektoren20-04-2017

    Antallet af medarbejdere i fjernvarmesektoren er vokset med 18 procent over de seneste fire år. Det viser fjernvarmesektorens første branchestatistik.

    Der er fremgang i fjernvarmesektoren. Antallet af beskæftigede i fjernvarmesektoren er vokset fra 8.600 i 2012 til 10.200 i 2016. Fremgangen er især sket i fjernvarmeindustrien. I alt er der kommet cirka 18 procent flere medarbejdere i fjernvarmesektoren over de seneste fire år, hvilket i branchen ses som udtryk for, at den danske industri har en stærk position i markedet.

    - De danske virksomheder i fjernvarmeindustrien har de seneste år oplevet en kraftig vækst i såvel antal af medarbejdere som i omsætning. De har en stærk position på markedet, men oplever også en øget interesse for de danske kompetencer på eksportmarkederne, siger Lars Hummelmose, direktør i Fjernvarmeindustrien og fortsætter:

    - Vi forventer, at den positive udvikling, vi har set i fjernvarmesektoren de seneste år, også vil fortsætte de kommende år, hvor der på en lang række af de danske nærmarkeder er meget høje forventninger til udbygningen med fjernvarme.

    Varmeforsyning understøtter industrien
    Hos Dansk Fjernvarme glæder man sig også over udviklingen, som man ser som et udtryk for en stærk sektor, hvor en effektiv varmeforsyning går hånd i hånd med en stærk industri.

    - Det danske fjernvarmesystem, hvor vi har en høj forsyningssikkerhed, lave priser og en kraftig stigning i andelen af vedvarende energi, er et godt udstillingsvindue, der understøtter industrien på eksportmarkederne, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

    - I varmeforsyningen har industrien et værdifuldt laboratorium, hvor selskaber, der har evnen og viljen og under den nuværende regulering, har kunnet afprøve og demonstrere deres teknologiske løsninger, påpeger han.

    Mens antallet af medarbejdere er steget med 18 procent, er den samlede danske eksport af fjernvarmeteknologi og rådgivning steget med cirka 11 procent i perioden fra 2010 til 2016.

    Analysen af fjernvarmesektorens branche- og eksportstatistik er foretaget af Damvad Analytics.

    Fakta:

    • Antallet af medarbejdere i sektoren er de seneste fire år steget med 18 procent fra 8.600 i 2012 til 10.200 medarbejdere i 2016. Stigningen skyldes udelukkede flere medarbejdere i industrien.
    • Omsætningen industrien er steget med 29 procent fra cirka 14,2 milliarder kroner i 2012 til 18,3 milliarder kroner i 2016, mens omsætningen i varmeforsyningen er faldet med 11 procent i perioden fra 2012 til 2016.
    • Eksporten er øget med 8 procent fra 6,2 milliarder kroner i 2010 til 6,7 milliarder kroner i 2016, og udgør i dag cirka 1 procent af den samlede danske eksport.
    • 59% af eksporten er til Vest- og Nordeuropa og især til nærmarkeder som Tyskland (16%), Sverige (9%) og Norge (5%). Kina (10%) er dog det næststørste eksportmarked.
    • Fjernvarmesektorens samlede bidrag til BNP udgjorde ved udgangen af 2016 i alt 17,3 milliarder kroner.
  • De fleste sommerhuse handles i andet kvartal – men prisen er højest i tredjeDe fleste sommerhuse handles i andet kvartal – men prisen er højest i tredje11-04-2017
    Ser man på det kvartalvise ejendomssalg, så er det typisk april, maj og juni, der tager føringen i forhold til flest sommerhussalg. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der her ser nærmere på sommerhussalget i Danmark.

    Sommerhussalget toppede tilbage i andet kvartal 2005, hvor 3.693 sommerhuse skiftede ejere. Herefter dalede den almindelig frihandel med sommerhuse frem mod finanskrisens lavpunkt i første kvartal 2009. Det skriver Danmarks Statistik i Bag Tallene.

    Siden da er salget langsomt steget igen, men med store udsving: Typisk ligger salget forholdsvist lavt i første og fjerde kvartal, mens andet og tredje kvartal konkurrerer om årets førsteplads i sommerhussalg. Hidtil højeste niveau siden lavpunktet i 2005 er 2.184 sommerhussalg i tredje kvartal 2016.

    Ser man på hele opgørelsesperioden, står andet kvartal bag flest salg. Ud af 187.663 salg er 60.225 opgjort i andet kvartal i perioden 1992-2016. Det svarer til 32,1 procent. Til sammenligning står tredje kvartal for 28,7 procent, mens første og fjerde kvartal hver står for 19,6 procent.

    Salgstallene dækker sommerhuse solgt i almindeligt frit salg. Familieoverdragede sommerhuse topper typisk i årenes fjerde kvartal.

    Prisen er ofte højest i tredje kvartal
    To år efter sommerhussalget toppede, ramte prisindekset sit højeste niveau i andet kvartal 2007 med 105,9. Herefter dalede prisindekset med godt 27 procent pct. til indeks 76,9 i første kvartal 2013, hvor det ramte bundniveauet efter finanskrisen. Sidenhen er prisindekset steget igen til over 83 i tredje og fjerde kvartal i 2016. Indeks 100 er gennemsnitsniveauet for 2006.

    Ligesom antallet af solgte sommerhuse svinger fra kvartal til kvartal har prisindekset en sammenlignelig cyklus. I 13 af de 25 opgjorte år har prisindekset toppet i tredje kvartal, mens andet kvartal kan noteres for årets højeste prisindeks i syv af årene. Tilgengæld kan første og fjerde kvartal kun bryste sig af samme bedrift i henholdsvis tre og to af de opgjorte år.

    Ser man på kvartalernes gennemsnitlige prisindeks, er niveauet dermed også højest for tredje kvartal med et indeks på 65,1. Næsthøjeste niveau finder man i andet kvartal, hvor gennemsnitsindekset er 64,1. Første og fjerde kvartal ligger lavere med henholdsvis 61,9 og 63,9 i gennemsnitligt prisindeks for perioden.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!