Fredag d. 14. december 2018 - Årgang 13

Bredbåndsmillioner ruller ind til Vindblæs Vest


En god nyhed dukkede her til morgen op i Vindblæs, som får 4,1 millioner kroner fra Bredbåndspuljen.


Lokalnyheder Flere nyheder
Sportsnyheder Flere nyheder
Politinyt Flere nyheder
Regionale nyheder fra TV2 Nord
Landsdækkende nyheder Ind- & Udland

Læserbreve

  • Landdistrikter scorer næsten hele bredbåndspuljen14-12-2018

    Landdistrikterne står som vinderne af dette års bredbåndspulje. Det er især landkommuner i Region Midtjylland og Region Sjælland, som gør et stort indhug i puljen.

    Julen falder tidligt i år, og der er gaver på vej til data-hungrende danskere på de 4.602 adresser, der inden længe kan se frem til lynhurtigt bredbånd. 110 mio. kr. fra bredbåndspuljen i 2018 bliver fordelt på 91 projekter, der især får sjællændere og midtjyder med på den digitale motorvej.

    De 4.602 adresser, der har fået støtte, er fordelt på 4.521 i landzone, 15 i byzone og 66 i sommerhusområder.

    ”Et Danmark i balance er en vigtig prioritet for regeringen. Derfor målrettede vi i sommer puljen mere mod tyndt befolkede områder, og det ser klart ud til at have virket. Over 98 pct. af adresserne ligger nu i landzone. Det gør mig rigtig glad, at det især er borgere, hvor der er langt mellem husene, som vil modtage penge fra bredbåndspuljen,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

    Retter op på mange års skævvridning
    Region Sjælland har historisk set haft den dårligste dækning med hurtigt bredbånd (100/30 Mbit/s). Dækningen lå i 2017 på 79 pct. mod fx 94 pct. i Region Syddanmark, for 100/30 Mbit/s. I år er der kommet mange ansøgninger fra projekter i Region Sjælland, som har fået tilsvarende mange tilsagn om støtte, og dermed bliver der rettet lidt op på skævvridningen mellem regionerne.

    ”Rundt om i landet har der været bredbåndshuller, og derfor glæder det mig også, at især sjællænderne har søgt midler. Det er her, at udbredelsen af hurtigt bredbånd er dårligst. Så man kan virkelig sige, at bredbåndspuljen kommer til at gøre gavn, hvor der er brug for den,” siger Lars Chr. Lilleholt (V).

    Fakta

    • Energistyrelsen modtog 137 ansøgninger om tilskud. Ansøgningerne omfattede ca. 6.000 adresser, og der blev i alt ansøgt om tilskud for ca. 150 mio. kr.
    • Efter gennemgang af ansøgningerne var der 130 fuldstændige ansøgninger tilbage. De syv øvrige ansøgninger er enten trukket tilbage under sagsbehandlingen eller afvist af Energistyrelsen, da de ikke lever op til de krav, der gælder for puljen.
    • Der er givet tilsagn om tilskud til 91 projekter. Tilskuddet til de 91 projekter vil give hurtigt bredbånd til 4.602 adresser fordelt på 39 kommuner rundt om i landet. Det gennemsnitlige tilskud er 23.593 kr. pr. adresse.
    • Projekterne inkluderer 2.745 boliger, 137 sommerhuse, 35 virksomheder samt 1.674 adresser, hvor der både er en bolig og en virksomhed.
  • Var det altid hvid jul, da far var dreng?13-12-2018

    Hvornår var der sidst hvid jul i Danmark? Ifølge DMI’s opgørelser var det i 2010, at Danmark sidst kunne fejre hvid jul. Og siden 1900 har vi kun haft hvid jul 9 gange i Danmark.

    Hvert år i december drømmer store og små om hvid jul, og mange drømmer sig tilbage til barndommens juleaftener. Men hukommelsen kan godt spille os et puds. For hvornår havde vi egentligt sidst hvid jul, og er det virkeligt sandt, at det altid var hvid jul, da far var dreng?

    ”I 2010 havde vi sidst landsdækkende hvid jul i Danmark. Da fejrede danskerne jul i klart og koldt vejr og med temperaturer ned til tocifrede minusgrader. Sneen var faldet over en længere periode op til jul. Snedækket gik fra nogle få centimeter i dele af Jylland til over en meter på Bornholm,” fortæller seniorklimatolog John Cappelen fra DMI og fortsætter:

    ”I 2010 var det ovenikøbet første gang, Danmark oplevede hvid jul for andet år i træk, siden DMI påbegyndte registreringen i 1900. I 2009 faldt sneen også et par dage før jul. 99,3 % af landet havde mere end 0,5 cm sne, og i gennemsnit havde vi 8,7 cm sne. De eneste steder, der ikke havde sne, var København, Skagen og den østlige kyst af Falster.”

    Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end 0,5 cm. Julesneen eller noget af julesneen kan dog godt være faldet op til flere dage i forvejen.

    ”Hvid jul er en betegnelse for det meteorologiske fænomen, at der er sne på juleaftensdag eller i nogle lande juledag. Hvid jul er langt mere almindeligt i nogle lande end andre. I Europa er sandsynligheden for hvid jul mindre, desto længere vestpå man er. I Danmark er der ikke hvid jul så ofte,” siger John Cappelen og fortsætter:

    ”Chancerne for landsdækkende hvid jul er blot 8 %, og i langt de fleste tilfælde er vejret den 24. december sidst på eftermiddagen gråt og mildt. Juleaften i 1977 var den varmeste af slagsen med de højeste temperaturer op til juleaften på over 12 plusgrader i København. I 2006 og 2013 var det også lunt med omkring 10 plusgrader. Den koldeste på listen er fra 2010 med under 18 minusgrader i Aalborg, men også julen 1995, 1986 og 1962 var pænt kolde.”

    I Danmark har vi oplevet landsdækkende hvid jul 9 gange siden 1900:

    •Julen 1915

    •Julen 1923

    •Julen 1938

    •Julen 1956

    •Julen 1969

    •Julen 1981

    •Julen 1995

    •Julen 2009

    •Julen 2010

    Julevejret kan følges på DMI’s hjemmeside og i temaet her:

    https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/hvid-jul-i-danmark/

  • Ny idrætshal i AarsNy idrætshal i Aars12-12-2018

    Gruppeformand Palle Jensen skriver på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe:

    Det konservative byrådsmedlem Per Nyborg har udtalt, at der højst sandsynligt er behov for en ny idrætshal i Aars. Det hverken kan eller vil vi anfægte, og er det tilfældet, skal kommunen selvfølgelig være med til at finansiere en sådan hal. Vi er også enige med Per Nyborg i, at man først skal undersøge, om behovet nu også er der.

    Når dette er sagt, må man jo også konstatere, at kommunens anlægsbudget i de kommende år er belastet af et svømmecenter til formentlig op mod 110 mio. kr. Derfor er det mere end sandsynligt, at en ny hal først kan komme, når svømmecentret er blevet etableret. Der vil altså gå mange år før hallen kan etableres, også selvom behovet måtte være der.

    Men hvad med om vi valgte at slå to fluer med samme smæk?

    Vi burde overveje, om vi i stedet for et meget stort svømmecenter skulle nøjes med en mere almindelig svømmehal m.m. og som måske kun skal koste op mod 80 mio. kr. Samtidig kunne vi så bygge en ny idrætshal i forbindelse med svømmehallen. Det vil give nogle synergifordele både i anlægsfasen og senere i driftsfasen. Samtidig vil vi få en samlet anlægsudgift, der ikke vil overstige den forventede anlægsudgift for det store svømmecenter. Hertil kommer at en ny idrætshal kan blive etableret betydelig tidligere, end den ellers må forventes at blive.

    Der skal ikke herske tvivl om, at vi fortsat står ved den tidligere beslutning om at etablere et svømmecenter, men det betyder naturligvis ikke, at vi ikke fortsat skal tænke os om – og udviklingen ændrer sig jo hele tiden som nu f.eks. med en ny idrætshal.

    Med vort forslag lægger vi bare op til, at byrådsmedlemmerne nytænker situationen – nu blot set i lyset af forslaget om en tredje idrætshal i Aars, der på denne måde meget hurtigere kan etableres, men som ellers - realistisk set - synes at ligge flere år ud i fremtiden.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!