LÆSERBREV: Marie Bjerre, FFolketingskandidat for Himmerland (V), skriver:
Hvor skal pengene komme fra? Det spørgsmål bliver ofte stillet – i husholdningen, i institutioner og især i politik. Et vigtigt spørgsmål, som i politik bør gå forud for billige valgløfter og populistiske indfald. Sundhedsreformen vil koste penge, hvis vi skal skabe ændringer – eksempelvis ændringen af tilbagetrækning.
Tidligere tilbagetrækning for de arbejdsgrupper, som fysisk har det hårdeste arbejde – det kan vi alle være enige om, at det er nobel tanke i det nye udspil om tidlig tilbagetrækning fra Socialdemokratiet. Hvem ønsker ikke, at de mennesker, som har taget sig af vores gamle, har slidt kroppen ved tunge løft og ensformige arbejdsbevægelser, skal kunne gå på pension, inden eller når kroppen siger fra? Vi skal passe på hinanden og os selv.
En ny balanceskat skal finansiere forslaget – en skat på banker og hele den finansielle sektor. For dig og mig betyder det mindre stigning på lånesager, men for vores landbrug og fødevareindustrien vil det betyde en udgift på ikke mindre end 200 millioner årligt. Det vil kunne tvinge en branche i knæ, som i forvejen bevæger sig på en knivsæg på grund af stor gæld og Brexit. Konsekvenserne af de nye samhandelsaftaler kendes endnu ikke, men vi må forvente, at handel med Storbritannien bliver forandret og sikkert også en omkostning. Erhvervslivet skal byde ind, som alle andre sektorer, men tidspunktet er forfejlet.
For Himmerland bliver konsekvenserne til at mærke, fordi erhvervslivet og især landbrug er vores kilde til udvikling. Forskellen mellem landkommuner og bykommuner vil blive større end den er i dag – og det er vi nødt til at tage alvorligt for ikke at skabe et Danmark i endnu mere ubalance, end det er. Vesthimmerland er ramt, og forslaget om en ny balanceskat vil ramme endnu hårdere.
Når uddannelse er central for udvikling, og en udvikling betyder, at de unge drager fra land til by, så skal vi gøre ALT vi kan for at give de unge alle muligheder for at også bosætte sig i landkommuner – og også have et ønske herom, for på den måde udviklinger vi Danmark og især landkommunerne.
Over de næste år vil vi opleve en større og større andel af ældre, og det skal vi tage alvorligt. Tallene viser, at næsten alle kommune vil opleve denne udvikling, men især i landkommunerne vil tallet stige mere end i de større byer. Det er dejligt, at de ældre har set, at det er godt at bosætte sig andre steder end i de store byer, men det giver udfordringer.
Så tankerne bag en tilbagetrækningsreform skal give mening, og det vigtigste spørgsmål er og bliver; hvor skal pengene komme fra? Lad os se på det hele billede og måske endda gå ud og høre nogle af de borgere, som man kan møde i hverdagen. Arne på 78, der stadig arbejder, fordi det er sjovt. Arne har arbejdet siden han var 17 år – de fleste år i produktion, men nu har virksomheden hjulpet ham til en ordning, hvor Arne stadig kan synes det er meningsfyldt at gå på arbejde og stadig holde sig i gang. Eller Helle, som gør en stor forskel for de ældre på ældrecenteret. Helle kan ikke arbejde fuld tid, men både for de ældre, Helle og ældrecenteret giver det mening i livet at bliver ved i det omfang kroppen tillader det.
Det betyder også, at vi kan undgå en balanceskat, som på alle måder skaber en endnu større belastning på landkommunerne, der bliver ramt at demografien – så lad os skabe løsninger med fornuften og de mennesker, som kender svarene.