Torsdag d. 18. januar 2018 - Årgang 12

Lokal autoforhandler blev årets højdespringer


Blandt 57 Renault-forhandlere i Danmark modtog Auto Fjerritslev a/s i mandags prisen som Årets Højdespringer.


Lokalnyheder Flere nyheder

Ligaspillere på besøg til håndbolddag i Løgstør


Tirsdag den 16. januar tilbød Jutlander Bank i samarbejde med Aalborg Håndbold udvalgte samarbejdsklubber en helt anderledes træningsdag, og her var Løgstør Håndboldklub en af de heldige.


Sportsnyheder Flere nyheder
Politinyt Flere nyheder
Regionale nyheder fra TV2 Nord
Landsdækkende nyheder Ind- & Udland

Forside bund nyheder

  • Nordjyske virksomheder går glip af opgaverNordjyske virksomheder går glip af opgaver18-01-2018
    Danmark kommer til at mangle 10.000 kandidater inden for teknologi, naturvidenskab og IT i 2025 viser ny prognose fra Engineer the future. ’Allerede i dag går vi glip af opgaver, fordi vi mangler ingeniører i Nordjylland,’ fortæller Tove Nyegaard, afdelingschef hos Orbicon Aalborg.

    Skal nordjyske virksomheder kunne vokse og udvide forretningen, er der behov for, at langt flere ingeniører vælger at gøre karriere i regionen i fremtiden. Sådan lyder det fra Tove Nyegaard, afdelingschef hos Orbicon i Aalborg efter offentliggørelsen af en ny prognose, der viser, at Danmark står over for massiv mangel på højtuddannet teknologisk arbejdskraft i 2025. Beregninger foretaget af Ingeniørforeningen, IDA, for Engineer the future, slår fast, at der kommer til at mangle 10.000 STEM-kandidater i 2025 (STEM: Science, Tech, Engineering, Math). Heraf vil der mangle 6.500 civil- og diplomingeniører og 3.500 naturvidenskabelige kandidater.

    ”Vi oplever stor mangel på ingeniører – især inden for miljø- og forsyningsområdet, og det er min klare overbevisning, at der uddannes alt for få. Det betyder, at vi går glip af opgaver, og det har også betydning for vores konkurrenceevne, idet det er vigtig for os løbende at få tilført ’nyt blod’. Det har stor betydning, at vi kan sammensætte teams af både erfarne og nyuddannede til at løse opgaver,” siger Tove Nyegaard.

    De senere år har landets ingeniør-, IT- og naturvidenskabsuddannelser haft stigende optag, men ifølge den nye prognose er det ikke nok til at kunne dække fremtidens behov. Den fortsatte ingeniørmangel bekymrer Thomas Damkjær Petersen, formand for Engineer the future og IDA.

    ”Vi har de se seneste år arbejdet intenst på at promovere de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i alliancen Engineer the future og med det stigende optag, kan vi glæde os over, at vi er nået et stykke. Vi står imidlertid stadig med en beklagelig arbejdskraftmangel og en kæmpe udfordring med udsigt til flaskehalse, der risikerer at skade virksomhedernes vækstpotentiale og dermed også fremtidens velfærd,’ forklarer Thomas Damkjær Petersen.

    En tidligere prognose fra 2015 viste, at Danmark ville komme til at mangle 13.500 tekniske og naturvidenskabelige kandidater i 2025. Der er altså sket et fald i arbejdskraftmanglen siden da, men det ændrer ikke ved, at der fortsat er et massivt behov for at få flere til at vælge uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi og IT, understreger Thomas Damkjær Petersen.

    ”Danmark halter fortsat bagud i international sammenhæng, når det handler om unges interesse for STEM-uddannelser. Det skal vi have ændret på, hvis danske virksomheder skal kunne klare sig i den internationale konkurrence,” påpeger Thomas Damkjær Petersen og henviser til OECD’s rapport, Education at a Glance 2017, der viser, at Danmark ligger i bunden, når det kommer til, hvor stor en andel af de unge, der vælger ingeniør-, naturvidenskabelige og it-uddannelser. Af rapporten fremgår det, at Danmark kun lige klemmer sig forbi Belgien, Luxembourg, Holland og Tyrkiet. 

  • Ros til regeringen for at holde snuden i sporet17-01-2018
    En ambitiøs plan for flytning af statslige arbejdspladser, som skal følges op af endnu større politisk fokus på decentralisering af uddannelser. Sådan lyder meldingen fra landsforeningen Danmark på Vippen, efter regeringen netop har offentliggjort anden runde af flytninger af statslige arbejdspladser.

    Regeringen etablerer godt 4.000 statslige arbejdspladser og ti nye uddannelsesstationer uden for København. I alt får 49 byer i hele Danmark del i de nye statslige arbejds- og uddannelsespladser.

    ”Stor ros til regeringen for at holde snuden i sporet og fastholde sin dagsorden om at skabe bedre balance i Danmark. En bedre fordeling af statslige arbejdspladser, som regeringen har sat sig i spidsen for, skaber mere sammenhængskraft og er med til at udvikle hele Danmark,” siger Kim Ruberg, næstformand i Danmark på Vippen.

    Han havde gerne set, at planen indeholdt flytning af flere hele styrelser, men peger samtidig på, at flytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af Danmark er med til at understøtte landets vigtige eksportvirksomheder uden for de store byer:

    ”En bedre geografisk fordeling af statslige arbejdspladser vil skabe flere såkaldte ægtefællejobs i de områder, hvor de store eksportvirksomheder holder til, men hvor de offentlige arbejdspladser er forsvundet. Det er afgørende for virksomhederne uden for de store byer, der i stigende grad har vanskeligt ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft,” siger Kim Ruberg.

    Stop den automatiske centralisering
    Danmark på Vippen udgav i sidste måned en analyse af den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser. Her dokumenterer landsforeningen, at knap halvdelen af de statslige arbejdspladser er placeret i hovedstadsområdet, og at de fire store byområder i Danmark i perioden 2008 til 2015 har fået over 11.000 flere statslige arbejdspladser. Til sammenligning har resten af Danmark i perioden tabt mere end 2.200 statslige arbejdspladser.

    ”I dag roser vi regeringen for at fortsætte flytningen af statslige arbejdspladser. Men samtidig siger vi til politikerne på Christiansborg, at der virkelig er et stort behov for et endeligt opgør med den centraliseringsmaskine, som sideløbende automatisk fjerner statslige arbejdspladser i det lokale Danmark og placerer nye statslige arbejdspladser i specielt hovedstaden, men også i Aarhus, Odense og Aalborg. Her kan det godt undre mig, at netop de tre byer får knap en fjerdedel af de arbejdspladser, der bliver flyttet i denne omgang,” siger Kim Ruberg.

    Danmark på Vippen opfordrer de politiske partier til løbende at fortsætte flytningen af statslige arbejdspladser fra hovedstaden, samtidig med at alle nye statslige styrelser og institutioner som udgangspunkt skal placeres uden for hovedstadsområdet.

    Flere uddannelser er vejen frem
    Også på uddannelsesområdet er der nyt fra regeringen, som vil oprette ti nye uddannelsesstationer i blandt andet Svendborg, Nykøbing Falster og Skjern.

    Forslaget vækker glæde hos Danmark på Vippen, som i flere år har kæmpet for at få flere uddannelser til det lokale Danmark. I en rapport fra 2016 om uddannelsernes geografiske placering dokumenterede Danmark på Vippen, at 80 pct. af uddannelsespladserne på de videregående uddannelser er placeret i de fire store byområder. 

    ”De nye uddannelsesstationer i det lokale Danmark kommer helt sikkert til at gavne erhvervslivet i de respektive områder, men med tanke på den helt skæve geografiske fordeling af uddannelsespladser er vi meget langt fra at være i mål endnu,” siger Kim Ruberg og fortsætter:

    ”Politikerne bør udarbejde en langsigtet strategi for, hvordan vi kan placere hele uddannelser i det lokale Danmark, hvor virksomhederne efterspørger arbejdskraft. Langt de fleste bliver boende der, hvor de uddanner sig. Derfor er decentralisering af uddannelser helt afgørende i forhold til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark.”

    Danmark på Vippen opfordrer på den baggrund politikerne til at erkende, at det koster lidt ekstra at oprette flere decentrale uddannelser, men at de penge er givet godt ud i forhold til at forsyne hele Danmark med den rette arbejdskraft. Det kan blandt andet ske ved at øge tilskuddet til de decentrale institutioner eller rulle besparelserne på uddannelsesområdet tilbage.

  • Danskernes dom: Her vil vi ikke bo!16-01-2018
    Danskerne vil ikke bo i Frederikshavn, Hjørring, Sønderborg, Morsø og Thisted, men vil i stedet bo på Samsø, Vallensbæk, Glostrup, Rødovre og Herlev. Det viser en aktuel analyse.

    Analysen, som er udarbejdet af boligportalen Boligdeal.dk, undersøger de geografiske ønsker i mere end 350.000 søgeannoncer og søgeagenter oprettet af boligsøgende danskere over en periode på et år. Analysen gør boligsøgernes interesse for de forskellige kommuner indbyrdes sammenlignelige ved at regulere for forskellene i kommunernes befolkningstal.

    Se den samlede analyse her: https://www.boligdeal.dk/media/569255/boligdealdks-analyse-over-hvor-danskerne-vil-bo-2018.pdf

    Den rådne banan skraber bunden
    Analysen viser, at kun få danskere har lyst til at bo i kommuner i den Rådne banan.

    Nederst i indekset ses således Thisted, Morsø, Sønderborg, Hjørring, Frederikshavn, Lemvig, Jammerbugt, Vesthimmerland og Lolland med indekstal på hhv. 1.04, 1.20, 1.77, 1.80, 1.80, 1.83, 1.95, 2.23 og 2.26.

    Også hvis man kigger på de kommuner, der huser de 25 største byer i Danmark er billedet klart:

    ”I bunden finder vi Sønderborg, Aalborg, Esbjerg, Hobro, Viborg og Svendborg med indekstal på hhv. 1.77, 2.48, 2.5, 2.51, 2.52 og 2.72. Det er tydeligt at disse kommuner så at sige skvatter i den rådne banan. Man kan desuden undre sig over om Aalborg med sin lave placering er på vej ind i den rådne banan” siger Thomas Barfod fra Boligdeal.dk.

    Samsø er mest attraktiv
    Helt i toppen af indekset ligger Samsø med et indekstal på hele 51.34, hvilket er mange gange højere end nummer to, som er Vallensbæk med et indekstal på 34.60.

    ”Det er tydeligt at mange danskere flirter med tanken om at flytte til Samsø, som er sprunget hele 19 pladser frem i indekset ifht. sidste års analyse. Samsø har gang i et eller andet, hvilket også underbygges af andre analyser, der viser, at mange mennesker ønsker at flytte deres virksomhed til Samsø”, siger Thomas Barfod.

    Københavner kommuner i top
    Hvis man ser bort fra Samsø toppes indekset af en række kommuner tæt på København, herunder Vallensbæk, Glostrup, Rødovre, Herlev, Ishøj, Albertslund, Frederiksberg og Solrød med indekstal på hhv. 34.60, 28.81, 25.96, 21.83, 21.15, 20.17, 19.80 og 18.93.

    Hvis man kigger på de kommuner der har de 25 største byer er billedet det samme:

    ”De kommuner der ligger tæt på København topper indekset med Høje-Taastrup, Hørsholm, Hillerød, Roskilde og Køge i spidsen med indekstal på hhv: 15.31, 9.95, 8.55, 7.37 og 6.73”, siger Thomas Barfod, som dog bemærker at selve Københavns Kommune blot ligger på niende plads blandt kommunerne med de 25 største byer.

    Fredericia og odder højest i Jylland
    Odder er den jyske kommune, der ligger højest i indekset med et indekstal på 12.53.

    ”Hvis man kigger på kommunerne med de 25 største byer, ligger Fredericia højest med et indekstal på 6.38, skarpt efterfulgt af Kolding og Vejle med indekstal på hhv. 4.80 og 4.64, mens Aarhus ligger på 18´ende plads med et indekstal på blot 2.97”, siger Thomas Barfod.

    Odense og Kerteminde vinder på Fyn
    Kerteminde topper med et indekstal på 6.72 indekset blandt de fynske kommuner.

    ”Blandt kommunerne med de 25 største byer vinder Odense på Fyn med et indekstal på 3.24 på Fyn efterfulgt af Svendborg med et indekstal på 2.72”, siger Thomas Barfod.

    Om analysen:
    Danskerne interesse for at bo i forskellige kommuner gøres indbyrdes sammenlignelige ved at relatere antallet af søgninger i en kommune med den pågældende kommunes indbyggertal. Indekstallet fremkommer ved at gange dette tal med 100. Formlen bag en given kommunes indekstal er således: (Antal søgninger i kommunen/indbyggertallet i kommunen)x100. Nederst i analysen ses alle landets kommunen rangordnet i et samlet indeks. Se den samlede analyse her: https://www.boligdeal.dk/media/569255/boligdealdks-analyse-over-hvor-danskerne-vil-bo-2018.pdf

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!