Fredag d. 22. november 2019 - �rgang 14

Jutlander Fond baner vej for ny julebelysning i Løgstør


En spektakulær lysfigur formet som en musling bliver en ny og markant del af juleudsmykningen i muslingebyen Løgstør.


Lokalnyheder Flere nyheder

Løgstør og Aalestrup holdt fanen højt


Håndbold: Lutter nederlag i 2. division men to sejre i 3. division.


Sportsnyheder Flere nyheder
Politinyt Flere nyheder
Regionale nyheder fra TV2 Nord
Landsdækkende nyheder Læserbreve med mere
  • Kommunen snyder børnene på de store skoler19-11-2019

    Læserbrev: Torben Nørgaard, Kong Frederiks Vej 7, 9600 Aars, skriver:

    I Vesthimmerlands Kommune besluttede byrådet i 2015 at fordele penge til folkeskolerne via en elevtildelingsmodel. Det vil sige at man grundlæggende ville fordele penge til skolerne ud fra antal af elever, i stedet for antal af klasser. Selve modellen er åbenbart udvandet en del, for der er stadig mere end 26.000 kroner forskel i penge pr. elev, hvis man sammenligner den faktiske udgift pr. elev hos den mindste og den største skole i det seneste regnskab fra 2018. Det skyldes primært at omkring 1/3 af pengene til folkeskolerne fordeles ud fra andre kriterier end antallet af elever. Trods idéen om at tildele penge pr. elev.

    Modellen er jo en politisk beslutning. Men selve princippet om tildeling af penge pr. elev kunne man, som forælder eller bare almindelige borger, godt have en forventning om også var den måde, som kommunen i praksis fordeler penge til skolerne på, når det sker i andre sammenhænge, fx når der er penge at fordele til skolerne af andre årsager, eller når der er brugt færre penge andre steder i skolesystemet. Det er bare ikke den måde børne- og familieudvalget og deres forvaltning administrerer den slags på.

    For andet år i træk bruger Vesthimmerlands Kommune i 2019 færre penge på specialklasser, faktisk flere millioner kroner. De penge skal blive i skolesystemet har byrådet besluttet. Men i stedet for at fordele de overskydende penge pr. elev, har forvaltningen og børne- og familieudvalget besluttet at fordele de overskydende penge ligeligt til de 12 folkeskoler, uden at skele til om en skole har under 100 elever eller over 400 elever. Det harmonerer umiddelbart ikke helt med elevtildelingsprincippet.

    Direkte adspurgt har det ikke været muligt at få hverken politikere og eller skole- og dagtilbudschef til at begrunde, hvorfor man har valgt at give penge tilbage pr. skole - i stedet for pr. elev. Alt andet lige, så må der vel være mere arbejde forbundet med at løse inklusionsarbejdet på en skole, hvis den har over 400 elever, fremfor på en skole der har under 100 elever.

    Den måde udvalg og forvaltning har valgt at fordele pengene på betyder, at de 7 mindste skoler får flere penge end de ville have fået ved brug af elevtildelingsprincippet. Mens de 4 største får meget mindre. Én skole får stort set lige meget, uanset valget af metode. De 4 skoler der bliver straffet af politikerne ved den valgte fordelingsmetode er skolerne i de 3 største af kommunens byer. De 4 skoler underviser dagligt omkring 64 procent af folkeskoleeleverne i Vesthimmerlands Kommune.

    Om det betyder noget må den enkelte selv vurdere. Der skal i år fordeles 4.200.000 kroner mellem 12 skoler med 3221 elever, eller 1304 kroner pr. elev. Forvaltningen har valgt at give hver skole 350.000 kroner. Hvis kommunen nu valgte at bruge elevtildelingsprincippet i stedet for, ville den mindste skole få 88.668 kroner, mens den største ville få 847.600 kroner. Altså næsten 500.000 kroner mere, end det udvalget mener at den største skole kan tilkomme med den valgte fordeling.

    Jeg synes umiddelbart at det er en hån mod elever og personale på de største skoler, at politikere og forvaltning på denne måde nedgør den indsats der ydes på de største skoler. De store skoler har altså mindst ligeså stor ret til en del af den pengekage, der er blevet tilovers ved en større inkludering af børn med særlige behov i de almindelige klasser. Men det er åbenbart svært at se, både i forvaltningen og hos de 7 udvalgsmedlemmer i børne- og familieudvalget. Penge skal først fordeles i 2020, så udvalget har en chance for at omgøre deres beslutning på deres møde i december.

  • Tredje gang var ikke lykkens gang17-11-2019

    Læserbrev: Pia Buus (K) medlem i Sundhedsudvalget i Vesthimmerland, skriver:

    For tredje år i træk fremsatte jeg et forslag om at få fysioterapeuter ud på alle vores plejehjem i Vesthimmerland. Argumenterne står nærmest i kø for at indføre forslaget. Fysioterapeuter kan gøre gavn flere steder i kommunen.

    Jeg mener det giver god mening i en tid, hvor alle taler meget om rehabilitering på sundhedsområdet. Jeg mener, at en fysioterapeut på plejehjemmene vil kunne opkvalificere den træning der i forvejen foregår derude og dermed forebygge genindlæggelser på sygehuset.

    Jeg ved at forebyggelse betaler sig. Der er efterhånden almen viden at motion og træning forebygger langt de fleste sygdomme og øger livskvaliteten for den enkelte. Der er lægehuse der begynder at ansætte fysioterapeuter, fordi tværfagligheden er så afgørende for borgernes behandling. Hvem kan sige nej til opgradere fagligheden og livskvaliteten til de svageste ældre på vores plejehjem?

    Det er et vigtigt forslag, der ikke mister sin værdi blot fordi der er gået politik i den. I Gentofte Kommune har man f.eks. fysioterapeuter på plejehjemmet Holmegårdsparken. Erfaringerne herfra taler sit tydelige sprog i forhold til bedre kvalitet, øget trivsel og ikke mindst velvære for de ældre. Derfor er forslaget også værd at kæmpe for igen næste år. Politik tager tid, men jeg kæmper videre for sundheden og livskvaliteten for de ældre.

     

  • Big Ben der brummer som et køleskab17-11-2019

    Læserbrev: Line Roed, Ranum, skriver:

    Diskussionen om havvindmøller på land fylder meget i øjeblikket, og et af de store emner er støj. Jo større mølle, jo mere larm, og derfor reagerer kommende naboer til vindmølleparker kraftigt på at få havvindmøller i baghaven. Når man læser om problemer i forbindelse med at være nabo til vindmølleparker, støder man ofte på argumenter om at vindmøller giver alvorlige helbredsproblemer på grund af støj, og i særdeleshed lavfrekvent støj. Men det er ikke særlig nemt at gennemskue, hvad lavfrekvent støj er og hvordan det påvirke os.

    Når man taler om højden på møllerne i Malle, kan det være svært at forestille sig, hvor meget de vil syne i landskabet. Der foreligger ikke udførlige visualiseringer set fra Ranum, Vilsted, Raunstrup mm. Men de bliver højere end Cheopspyramiden, Peters Kirken, Frihedsgudinden og Big Ben, der alle er under 150 m. Og de bygninger har jeg faktisk heller ikke lyst til at have i baghaven.
    Uanset om man synes at møller er smukke og majestætiske eller ej, så vil de kunne ses vidt omkring og ændre, hvordan vi opfatter landskabet ved Malle.

    Mht. støj er det straks sværere at sætte mål på, da vi påvirkes forskelligt af lyde og reagerer individuelt på dem. Møllevinger på 60 meter der skærer vinden med 150 km/t, frembringer en del støj. Og selvom undersøgelser har vist, at både infralyd og den lavfrekvente støj, vindmøller udsender, ligger under de grænseværdier, lande som Danmark har sat – mener mange naboer til vindmøller, at støjen påvirkede deres helbred i høj grad.

    Hvis man måler klos op ad en moderne vindmølle, larmer den lige så meget som en græsslåmaskine eller en motorsav, og 500-600 meter væk som et køleskab der brummer. Naboer til møller fortæller dog også, at lyden kan minde om en mejetærsker der kører på marken ved siden af, og er mest forstyrrende om natten, når andre baggrundslyde ikke fylder så meget.
    De lyde, vi mennesker kan høre, ligger normalt på 50-12.500 Hz. Lavfrekvent støj ligger på 10-160 Hz og infralyd på 4-20 Hz. De sidstnævnte kan ofte være svære at skelne fra rystelser, dvs. man mærker dem mere end man decideret hører dem. Desuden høres/mærkes lavfrekvent støj fra møller oftest tydeligere inde i huse end udenfor. Det betyder blandt andet også, at personer med hørelidelser kan være særdeles modtagelige for vindmøllestøj, og bliver generet mindst lige så meget som dem, der har normal hørelse. Sidstnævnte konstatering støtter den opfattelse, at infralyd, og ikke blot den hørbare lavfrekvente susen, der udsendes af vindmøller, er årsag til mange af de sundhedsmæssige klager.

    De retningslinjer vi har i Danmark med 4 x møllens højde til nærmeste nabo, er i mange lande væsentligt højere – og nok med god grund. Forskere fra Aalborg Universitet anslår at man skal bo omkring 3500 m. væk for at undgå støjgener. I 2014 offentliggjorde forskere på Massachusetts Institute of Technology i USA en omfattende undersøgelse af møllernes betydning for vores sundhed, og beskriver blandt andet, at søvnforstyrrelse er langt den mest almindelige klage fra naboer, og i høj grad indenfor de nærmeste 2000 m fra vindmøller.
    Langvarig mangel på søvn påvirker negativt vores evne til at lære, vores hukommelse, temperament, hjertesundhed, stressniveau, blodtryk og de hormoner, der regulerer vækst, pubertet og frugtbarhed. Det vides ikke med sikkerhed, om man bliver syg af støjen i sig selv, eller af den stress og irritation man oplever som følge af støjen. Det ændrer dog ikke ved, at problemet er der.
    Personligt synes jeg, at det er alt for stor en chance at tage og støtter derfor op om et Nej tak til Mølleparken i Malle. Vindmøller hører til på havet.

  • Den første ekspropriation i kommunens historie17-11-2019

    Læserbrev: Jakob Dyrman (byrådsmedlem for Venstre), Banegaardsvej 11, 9600 Aars, skriver:

    Hvad er op og ned i historien om ekspropriationen af lodsejer Arnfred Juul Christensens jord på Stenildvadvej i Aars? For det første skal det nævnes, at det er en forkert opfattelse, at jeg og de to fra Dansk Folkeparti Liselotte Lynge og Brian Christensen har stemt imod en ekspropriation. Vi har alle tre stemt for en udsættelse af ekspropriationen.

    Årsagen til at jeg stemte for en udsættelse af ekspropriationen er, at der efter min mening fortsat er uafklarede spørgsmål om, hvorfor man ikke har kunnet komme frem til en aftale mellem kommunen og lodsejer om, hvor forsinkelsesbassinet skal placeres på lodsejers jord? Samtidig skal man også huske på, at lodsejer ikke har modsat sig ekspropriation, han vil gerne give afgive jord til formålet med et forsinkelsesbassin, men han ønsker bare at være medbestemmende om, hvor det skal placeres, og at det bliver en natursø fremfor et betonbassin.

    De uafklarede spørgsmål der blandt andet trænger sig på for mig, og som jeg efterfølgende har skrevet til forvaltningen er som følger:

    Er det udelukkende tekniske og økonomiske hensyn, eller udelukkende naturmæssige hensyn der gør, at man ikke har kunnet lave en aftale om placeringen af bassinet? Er der tale om en sammenblanding af tingene? Og hvis det f.eks. er miljø og naturmæssige hensyn der tages forbehold for, fordi den placering lodsejer ønsker bassinet skal have, befinder sig på §3-jord, så skal man jf. god skik høre interessenter som eks. Danmarks Naturfredningsforening. Er de så blevet spurgt om de kan godtage den placering, som lodsejer ønsker? Og er de, hvis de er blevet spurgt, bekendt med at lodsejer vil give op til to gange erstatningsareal til kommunen, som så kan laves om til §3 jord? Har man eksempelvis lavet økonomiske beregninger, der viser, at det f.eks. vil være billigere at etablere bassinet på det af kommunen anviste sted?

    Der vil nok også være en masse andre spørgsmål, der trænger sig på, når man får svar på de første spørgsmål, men det må jeg så tage med forvaltningen. Samtidig skal det også nævnes, at det eller de svar forvaltningen giver, jo netop kan være så fyldestgørende, at jeg bliver overbevist om, at bassinet skal placeres, der hvor kommunen gerne vil have det!

    En anden forkert opfattelse af sagen knytter sig til et læserbrev i Nordjyske lørdag den 9. november, hvor Uffe Bro antager, at de tre (herunder jeg selv), tilsyneladende lægger mere vægt på Arnfred Juul Christensens interesser end Aars bys udvikling! Nu kan jeg kun tale for egne vegne, men det er selvfølgelig så langt fra sandheden, som det kunne være.

    Ja det er korrekt, at jeg personligt har reageret på en borgerhenvendelse fra netop Arnfred Juul Christensen, og derved har interesseret mig særligt for sagen. Men jeg hæfter mig også ved, at det jo netop er lodsejer, som skal indgive en klage over ekspropriationen til Miljø- og fødevareklagenævnet for at det kan have opsættende virkning. Hvilket betyder, at der bliver sat en stopper for at udgrave det forsinkelsesbassinet, som kommunen vil anlægge på det stykke jord, hvor lodsejer ikke vil have, det skal ligge. Det betyder dog ikke noget for etape-udstykningerne ved Galgehøj nu, da der er lavet et midlertidig forsinkelsesbassin, som kan tages i anvendelse.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!