Onsdag d. 11. december 2019 - �rgang 14

Trend og Farsø får nye cykelstier i 2020


Der bliver 3,5 millioner kroner at bygge cykelstier for i Vesthimmerlands Kommune i 2020.


Lokalnyheder Flere nyheder

Gundersteds oprykkere har trænerduo på plads til Jyllandsserien


Gundersted har ansat Stefan Olsen som ny træner for klubbens jyllandsseriehold.


Sportsnyheder Flere nyheder
Politinyt Flere nyheder
Regionale nyheder fra TV2 Nord
Landsdækkende nyheder Læserbreve med mere
  • Mange vil blive generet af lavfrekvent støj09-12-2019

    Læserbrev, Line Torp, Ranum, skriver:

    ”Man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrigt må man gøre som man vil”

    Sådan siger politimesteren i Folk og Røvere fra Kardemomme By. Og det nu en meget god rettesnor som alle kan forstå. Man skal være et anstændigt menneske og tage hensyn til andre, og hvis det man gerne vil, er farligt eller generer andre – så skal man lade være.

    Der arbejdes med vindmølleprojekter mange steder i landet og flere af projekterne møder modstand fra de kommende naboer, som blandt andet frygter støjgener fra møllerne. Vindmølleinteressenterne forsøger at dæmpe modstanden ved at understrege, at de vil overholde alle regler - en letkøbt gestus over for naboerne, for reglerne skal jo under alle omstændigheder overholdes. Men det er ikke det største problem:

    Forskere, fra blandt andet Aalborg Universitet, har gennem flere år påpeget, at de brugte metoder til estimering af støjgener er fejlagtige. Man kan af gode grunde ikke måle støjen fra en mølle før den er sat op, og det forventede støjniveau bliver derfor kun et gæt på baggrund af teoretiske beregninger indtil møllen kører.

    De nuværende regler, for beregning af lavfrekvent støj fra vindmøller, dur desuden ikke, fordi støjen ikke beregnes hos naboerne, men ved selve møllen. Et eksempel er, at når vinden måles oppe ved møllen, er den lige kraftig dag og nat, og møllen udsender lige meget støj. Derimod løjer vinden nede ved jorden som regel af hen under aften, hvorved der bliver mindre baggrundsstøj. Med lavere vindhastighed ved jorden følger også lavere støjgrænser. Det gør der bare ikke i praksis, for reglerne er indrettet sådan, at vinden ved jorden ikke skal måles, men beregnes ud fra møllens produktion af strøm. Og den formel, der skal bruges, gælder for de vindforhold, der er typiske om dagen. Den støj, en mølle må udsende om dagen, når det blæser 8 m/s ved jorden, må den altså også udsende om natten, uanset om vinden ved jorden så måske er faldet til 6 m/s eller endnu mindre. Møllestøjen høres derfor tydeligere og kan være mere generende om natten.

    Målinger i en støjplaget nabos nye og velisolerede hus viste for eksempel lavfrekvent støj på 5 decibel over grænsen, endda på en dag uden meget vind. Kort forinden havde kontrolmålinger af møllernes støjudsendelse netop ellers vist, at alle regler var overholdt.
    I 2014 tilkendte Vestre Landsret et ægtepar fra Tarm en halv million kr. i erstatning for lavfrekvent støj fra otte vindmøller 500 meter fra deres bolig. Fordi møllerne udsendte mere lavfrekvent støj, end beregningerne forudsagde. Beregningerne skal med andre ord tages med et gran salt.

    Andre naboer til vindmøller hævder, at de har måttet opgive at bruge deres have på grund af støjen, mange har problemer med at sove og trives i det hele taget dårligere. En af naboerne til testcentret i Østerild fortæller at blid musik spiller konstant i huset for at overdøve lavfrekvent støj.

    Minkavlere har set effekten på deres dyr, som mistrives og bliver syge. Mig bekendt er det ikke undersøgt hvordan for eksempel grise, heste og hunde tackler lavfrekvent støj fra vindmøller, men de bliver tvangsindlagt til støjgenerne i samme grad som os.

    Regeringens nye forslag til etableringskrav, vil ikke ændre på lyden, udregningerne eller generne, men blot affolke lige omkring møllerne gennem opkøb. Jeg har svært ved at forstå, at det er den bedste fremtid for vores område og de der har valgt at leve deres liv i og omkring Malle.

    Med andre ord: mange vil blive generet af lavfrekvent støj fra møllerne i Malle - så lad os være gode ved hinanden og sætte havmøllerne på havet.

  • 800.000 kr. afgør det hele05-12-2019

    Læserbrev: Per Jensen, Alléen 20, 9670 Løgstør, socialdemokratisk medlem af byrådet i Vesthimmerlands Kommune, skriver:

    På utallige opfordringer – i hvert fald fem! – skal jeg tillade mig så kort som muligt at svare på det stillede spørgsmål: hvad er det dog, der sker med turismen og Løgstør?

    Et stort flertal i byrådet i Vesthimmerland stemte i torsdags for et forslag om at Vesthimmerlands Kommune skal lave et destinationssamarbejde med Mariagerfjord Kommune. Beslutningen betyder bl.a., at Visit Vesthimmerland, der i dag har til huse i Løgstør, flyttes til Aars, hvor Destination Himmerlands kontor bliver placeret efter et ultimativt krav fra Mariagerfjord.

    Det betyder IKKE, at Løgstør mister et turistkontor. Vi har nemlig ikke et turistkontor nu, og det har vi ikke haft siden etableringen af Visit Vesthimmerland, der valgte ikke at fungere som turistkontor – men som overordnet bestyrer af turismesamarbejde og markedsføring af hele Vesthimmerlands Kommune. Men vi mister arbejdspladser, og det er skidt og et utrolig dårligt signal at sende til kommunens turisthovedstad og de utroligt mange frivillige, der år ud og år ind stiller op og sørger for at de mange events bliver større og større succes’er.

    Flytningen af de 4-5 arbejdspladser – hvor 3-4 bor uden for kommunen – er dog ikke hovedårsagen til at jeg var imod samarbejdet. Den væsentligste årsag er, at jeg ikke ser Destination Himmerland som andet end et samarbejde for samarbejdets skyld. Der er ingen synlige synergieffekter – i hvert fald ikke i det beslutningsgrundlag, byrådet fik. Destinationen bliver landets tredjemindste og derfor en lillebitte stemme i det store turistkor.

    Og Mariagerfjord slog Vesthimmerland mindst 4-0 i armlægningen om, hvem der skal have hvad: Mariagerfjord bestemmer hvor kontoret skal ligge, Vesthimmerland betaler huslejen, Mariagerfjord får af ”fælleskassen” 100.000 kr. til turistservice i Saltcentret og destinationen skal også sørge for turistservice i Øster Hurup.

    I aftalen er Løgstør ikke nævnt en eneste gang. Den by, som alle i byrådet anerkender er Vesthimmerlands turistby nr. 1, er ikke-eksisterende i beslutningsgrundlaget.

    Derfor ville jeg stemme imod. Og hvorfor gjorde jeg det så ikke?

    Jeg håber at få 800.000 kr. for det. Ja, ikke mig personligt – men turismen, turistaktørerne, alle de mange frivillige i Løgstør, Hvalpsund og andre steder ved Vesthimmerlands Limfjordskyst.

    Sagen er den, at Destination Himmerlands økonomi er baseret på 62 kr. pr. indbygger i de to kommuner. Men Vesthimmerland har hidtil betalt mere pr. indbygger til Visit Vesthimmerland – og derfor er det tidligere i byrådet besluttet at de penge, der er betalt mere – minimum 800.000 kr. om året – skal øremærkes til en særlig indsats for turismen langs kysten og i havnene. Altså ikke til Destination Himmerland og ikke til administration.

    I torsdags fik vi så et ”administrationsgrundlag” for de 800.000 kr. som en del af pakkeløsningen. Ifølge dette grundlag vil – efter Socialdemokratiets opfattelse – alt for mange af disse 800.000 kr. reelt være et tilskud til Destination Himmerland, der skal styre, koordinere, administrere og lave indstillinger i forbindelse med pengene. Der skal timeregistreres, faktureres til markedspris og laves kilometer-opgørelser. You name it.

    Da vi kunne se, at et stigende flertal ville stemme for samarbejdet, incl. grundlaget for anvendelsen af de 800.000, søgte vi i sidste øjeblik et kompromis, hvor den socialdemokratiske gruppe foreslog at tage de 800.000 kr. ud af beslutningen for på et senere tidspunkt at tage stilling til et nyt grundlag. Forslaget fik 24 af 27 stemmer i byrådet.

    Der er vi så nu. Jeg krydser alt hvad krydses kan for at Løgstør og resten af kommunens Limfjordskyst – hvor jo stort set al turisme koncentreres – vil kunne se sig selv i det forslag til anvendelse af de 800.000 kr., som endeligt skal vedtages i januar.

    Hvis ikke det bliver tilfældet, så må vi bruge ”andere Metoden” og vise, at vi sgu’ godt kan selv. I de seneste 10 år har turismen i Løgstør udviklet sig i kraft af egen indsats og egne penge. Rundt regnet 500.000 kr. om året er skaffet til veje via handelsstand, erhvervsråd, Branding Løgstør, turistforeningen etc. – og ikke mindst de utallige frivillige.

    Det opnåede del-resultat er ikke en sejr for Løgstør og Limfjordskysten efter min mening. Men med en god model for anvendelsen af de 800.000 kr., så kan vi trods alt se et lille lys i decembermørket.

  • Lad nu fornuften råde i Vesthimmerlands Kommune04-12-2019

    Læserbrev: Jens Sørensen, Fjordlystvej 51, Næsby, skriver:

    Jeg har med stor interesse fulgt debatten i pressen og utallige læserbreve angående projektet med vindmøller i Vilsted/Malle.
    Lige om ”lidt” skal Byrådet tage stilling til dette projekt.

    Jeg har både som borger i kommunen og som direktør for en af kommunens største arbejdspladser en vis interesse i projektet.

    Lad det være slået fast at både jeg, og formoder borgerne i det berørte område, synes, at omstilling til CO2 neutral energi er en super god ide, Vesthimmerlands Kommune har jo med en kapacitet på vindmøller som er 5-6 gange kommunens forbrug lagt sig helt i føretrøjen.
    Så lad os fortsætte processen med udbygning af vindkraft på f.eks. havmølleparker hvor det er lidt dyrere at producere, men hvor ingen bliver generet.

    I de mange læserbreve jeg har læst, har jeg ikke hørt eller set et eneste godt argument for dette projekt. Lige ud over de få investorer som sikkert får en god investering ud af projektet, og muligheden for udskydelse af skat.

    Jeg har ikke hørt et eneste argument, som fremmer økonomien i Vesthimmerlands Kommune. Ikke engang det nye tiltag fra regeringen, men en betaling fra udbyderne til kommunen, Hvis vi forudsætter en 30 års levetid for projektet, udgør betalingen mindre end kr. 75000 om året. Dette er mindre end, hvad en borger ville betale i skat om året.

    Ikke et eneste argument som gør det mere attraktiv at bo i området.

    Ingen tror vel på, at alle de berørte ejendomme i området bliver mere værd eller lettere at sælge, når der skal ske udskiftning?
    Tilgængeligheden af arbejdskraft til virksomhederne i kommunen er en afgørende faktor for, at vi kan få produceret varer og tiltrække medarbejdere med god skattegrundlag til fælles gavn for kommunen.

    I Virksomheden jeg er leder af, kommer over 80% af medarbejderen fra Vesthimmerlands Kommune. Jeg er sikker på, at intet i dette projekt vil fremme bosætningen for arbejdskraften til de mange gode virksomheder i kommunen, som jo et eller andet sted er fundamentet for vores fælles økonomi. Tværtimod vil en vindmøllepark medvirke til at affolke vores område.

    Generelt vil jeg gerne rose politikerne, ledelsen og medarbejderne i kommunen. Vi bor i en erhvervsvenlig kommune, hvor jeg oftest møder imødekomne politikere og dygtige medarbejdere i den kommunale administration .

    Jeg nægter altså at tro, at vore valgte politikere er parat til at sætte dette projekt i gang, lad os nu få dette kapitel afsluttet og komme videre med det gode arbejde til fremme for bosætning og en sund økonomi i Vesthimmerlands Kommune.

    Med håb om at fornuften sejrer

  • En sejr for børnene03-12-2019

    Læserbrev: Theresa Berg Andersen, SF Vesthimmerland, skriver: 

    Finanslovsforhandlinger har ladet vente på sig, men alt godt kommer til den der venter siges det. 

    Jeg er idag en stolt SF'er efter at et af folketingsvalgets helt store debatemner ser ud til, at blive til virkelighed i landets børnehaver og vuggestuer.

    Der er igennem tiden set en klar tendens til, at der i dag er flere børn pr. voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Pædagogerne har samtidig fået flere administrative opgaver, og det går ud over deres tid med børnene. Det mærker ikke mindst børn og pædagoger men også forældrene. 

    Vi har set store forældre demonstrationer som har pustet til ilden, alt imens finanslovsforhandlingerne har fundet sted, og nu står vi med resultatet. 

    Et lovbundet foreslag om minimumsnormeringer, som følger BUPL´s anbefalinger: 6 børn til en voksen i børnehaven og 1 voksen til 3 børn i vuggestuen. 

    En minimumsmodel som garanterer minimumsnormeringer i 2025, en lov som sikre institutionerne mod nye besparelser på området. Det er så vigtigt, at det bliver vedtaget ved lov. 

    Minimumsnormeringer vil have en mærkbar positiv effekt, for antallet af voksne har betydning for at få skabt en god kvalitet i dagtilbuddene. Det betyder, at børnene får mere af den gode nærhed og voksenkontakt, som vi ved har betydning for at børnene får gode udviklingsmuligheder, siger Charlotte Ringsmose der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

    Jeg håber på, at kommunerne ikke bruger det her som en anledning til at hæve forældrebetalingen. Men ja, det står kommunerne frit for, flere partier har givet udtryk for at de gerne står vagt om det kommunale selvstyre, så det jo politikerne frit for......

    Det her er en vigtig sejr - EN RØD BØRNE SEJR.......et skridt i den rigtige retning.

  • Jul og kunst02-12-2019

    Læserbrev: Per Jensen, Alléen 20, 9670 Løgstør, socialdemokratisk medlem af byrådet i Vesthimmerlands Kommune, skriver:

    Forestil jer disse tankeeksperimenter:

     Rytterstatuen af Frederik V på Amalienborg Slotsplads iklædes hvert år til jul nissehue, nissedragt og nisseskæg. J. F. Saly, der skabte statuen i 1771, er jo for længst død og borte, så han kan da ikke have noget imod det. 

    På Skagens Museum tilføjer man til P. S. Krøyers fantastiske maleri ”Sommeraften ved Skagen Sønderstrand” hvert år til jul et juletræ med guirlander, flag og flettede hjerter. Selvfølgelig med farver, der kan fjernes igen efter jul. Krøyer døde jo i 1909, og damerne på billeder, Anna Ancher og Marie Krøyer, lever heller ikke længere.

     På samme måde kan man på denne årstid udstyre Skipper Clement-statuen i Aalborg med en sæk med julegaver og sætte kulørte julelys omkring Den Lille Havfrue. 

     Mon ikke langt, langt de fleste vil mene, at det vil være respektløst at gøre som beskrevet.
     Respektløst overfor kunstværkerne og kunstnerne.

     I Aars står der en mur. Skabt af en af de mest betydende danske kunstnere i nyere tid, Per Kirkeby. Den er skabt som et kunstværk, købt som et kunstværk og markedsført som et kunstværk. Sidste år blev der boret huller i muren og sat lyskæder i. Bevares, det så da meget pænt og hyggeligt ud – og det tror jeg såmænd også Frederik V ville være med nissehue. 

     I år blev lyskæderne droppet, og det er der rigtig mange, der er sure over.
     Men hverken rytterstatuen eller muren er skabt til at være pæne og hyggelige. De er skabt som det, de fremstår som: kunstværker.
     Og sådanne ødelægger man ikke, selv ikke i en kort juleperiode.

     Det siger loven om ophavsret; den del, der kaldes respekt-retten, og med en lettere omskrivning af lovens meget formelle bogstaver, så betyder det: Respekt-retten er en beskyttelse mod, at værker ændres på en krænkende måde, f.eks. forvanskes, og at værker gøres tilgængelige for offentligheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens anseelse eller egenart som kunstner. De ideelle rettigheder kan ikke overdrages og forbliver derfor altid hos ophavsmanden eller dennes efterladte. 

     Der er ikke så meget at rafle om. Lad Kirkebys – og Aars’ -  mur i fred. 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!