Lørdag d. 25. februar 2017 - Årgang 12
Lokalnyheder Flere nyheder

Løgstør blev lagt ned af KIF Kolding København


Løgstør er ude af pokalturneringen Santander Cup med et nederlag til KIF Kolding København på 40-21.


Sportsnyheder Flere nyheder
Politinyt Flere nyheder
Regionale nyheder fra TV2 Nord
Landsdækkende nyheder Ind- & Udland

Forside bund nyheder

  • Misforståelse om arveret mellem samlevende lever stadig23-02-2017

    I 2008 fik Danmark en ny arvelov og i tiden op til, at loven blev vedtaget, var der mange diskussioner i medierne om, hvorvidt der skulle indføres arveret mellem samlevende. Trods diskussionerne blev der ikke indført arveret mellem samlevende. Til gengæld fik man mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor man kan sikre sin samlever næsten lige så godt, som hvis man er gift. Det fortæller advokat og specialist i arveret Vibeke Andersen fra Advodan i Aalborg.

    ”Jeg møder mange par, som har misforstået reglerne og tror, at der med den nye arvelov fra 2008 blev indført arveret mellem samlevende. Men hvis man ønsker, at ens samlever skal arve, kræver det altså fortsat, at man opretter et testamente, ” fastslår Vibeke Andersen og fortsætter:

    ”De fleste par blander reglerne om arveretten sammen med pensionsreglerne. Her er der nemlig kommet nye regler omkring begunstigelsesklausuler i ordningerne i relation til samlevere. Men udbetalinger fra pensionsordninger og eventuelle livsforsikringer er som udgangspunkt ikke reguleret af arveloven, hvorfor midlerne ikke fordeles via et testamente”.   

    Udvidet samlevertestamente

    Med et udvidet samlevertestamente kan man begunstige sin samlever til at arve 7/8 af det, der falder i arv efter sig, mens børnene begrænses til kun at modtage 1/8. Denne fordeling er den samme, som hvis man er gift og har oprettet testamente. Opretter man ikke et testamente, arver børnene 100 procent. Har man ikke børn, kan man begunstige hinanden til at arve 100 procent.

    Der er imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan oprette et udvidet samlevertestamente, forklarer Vibeke Andersen.

    ”Man må fx ikke sidde i uskiftet bo eller være separeret fra en tidligere ægtefælle. Man skal have haft fælles bopæl (folkeregisteradresse) i de seneste to år – eller man skal vente, have eller have haft et barn sammen, ” siger hun.

    Med et udvidet samlevertestamente får længstlevende også en række skiftefordele. Fx har man ret til at udtage genstande fra afdødes bodel til personligt brug, inden dødsboets aktiver og passiver gøres op. Man har også ret til såkaldt suppleringsarv. Det betyder, at længstlevende, med det vedkommende selv ejer (herunder visse pensioner) og det, der arves, har ret til at udtage 740.000 kr. (i 2017). På den måde kan man begrænse den arv, børnene ellers skulle have haft i tvangsarv.

    Opfylder man som samlevende ikke de nævnte betingelser for et udvidet samlevertestamente, kan man stadig oprette et almindeligt testamente og begunstige hinanden på den måde.

    Billigere at være gift

    Når samlevende med testamente arver hinanden, skal der betales boafgift til staten. Ægtefæller betaler derimod ingen boafgift til staten. Så rent afgiftsmæssigt er det billigere at være gift, påpeger advokaten.

    ”Samlevende, der har boet sammen i to år på fælles folkeregisteradresse, eller som har fælles folkeregisteradresse i kortere tid og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, skal betale en  boafgift på 15 procent af det, som afdøde efterlader sig ud over bundfradraget på 282.600 kr. (i 2017) i dødsboet. Opfylder man ikke disse kriterier, skal der betales op til 36,25 procent i boafgift af det, som afdøde efterlader sig, ” siger Vibeke Andersen og tilføjer, at alle bør søge professionel rådgivning, når man ønsker at oprette testamente – også før man eventuelt måtte gifte sig, fordi der kan være behov for en ægtepagt.

  • Mange hunde får menneskenavneMange hunde får menneskenavne23-02-2017

    Kommer Charlie eller Bella ikke, når du kalder i hundeparken, så er det måske fordi din hund er hos en anden hundeejer, der har kaldt på en hund med samme navn.

    Hos et af Danmarks ledende dyreforsikringsselskaber, Dyrekassen Danmark, er netop Charlie og Bella de mest populære navne blandt selskabets kunder, når disse skal navngive deres hund. Charlie betyder ”fri mand”, mens Bella betyder ”smuk”.

    Hundene er for alvor blevet en del af de danske familier og hjem, og det kan også ses på de navne, som hundeejere vælger til deres firbenede venner. Når man ser på opgørelsen fra Dyrekassen Danmark over hvilke hundenavne, der oftest går igen blandt selskabets ”kunder” født i 2016, så har rigtig mange hunde menneskenavne. Dermed fortsætter den tendens, der startede for nogle år tilbage, og de mere traditionelle navne som King og Fido ses stort set ikke mere.

    Denne tendens kan være et udtryk for den stigende status, som kæledyrene i dag har. Mens King tidligere i mindre grad blev anset som en del af familien på lige fod med de øvrige medlemmer, så er det mange steder anderledes i dag. Hundene er for alvor flyttet ind i vores stuer og hjerter, og så er det oplagt at give dem navne som Molly, Charlie og Anton.

    Se herunder om din hunds navn er på listen.

    De fem mest populære navne:

    Hanhunde:

    1. Charlie
    2. Balder
    3. Anton
    4. Buster
    5. Max

    Hunhunde:

    1. Bella
    2. Molly
    3. Luna
    4. Mille
    5. Coco

  • Pollensæsonen er startetPollensæsonen er startet21-02-2017

    Kløende øjne, nys og dryppende næse. Der er pollen i luften. Astma-Allergi Danmark bringer årets første pollental og står klar med både app og rådgivning til høfeberramte danskere.

    Astma-Allergi Danmarks pollenfælde i København har registreret pollental på 60 for el og 9 for hassel. Ifølge biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark, Karen Rasmussen, skyldes pollensæsonens start de tidligt blomstrende forårstræer:

    -Vi startede pollentællingen i januar, men det er først nu, at tallene er stabile, og vi har registreret stigende mængder el- og hasselpollen i luften. På trods af lidt frost og kulde har vinteren været mild i år, så netop elletræer og hasselbuske har længe stået på spring til at blomstre. Det gør de nu, og vi kan derfor skyde pollensæsonen i gang, siger Karen Rasmussen.

    Hvor slemt bliver det?

    Med pollensæsonens start kan tusindvis af pollenallergikere risikere irriterede øjne, kløende og løbende næser, med mindre de får den rette behandling. Men hvor slem pollensæsonen bliver, er endnu for tidligt at spå om:

    - Hvor slemt, det bliver i år, afhænger af, hvordan vejret bliver i forårs- og sommermånederne. Får vi flere perioder med vinterkulde, vil det sætte en dæmper på pollentallene, men omvendt kan dage med sol og vind hurtigt få træerne til at sprede mange pollen, siger Karen Rasmussen.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!