Læserbrev: Berit Byg, Næsbyvej 91, 9681 Ranum skriver:
Om et år på denne tid vil vi vide, hvem der kommer til at bestride de vigtige poster i byrådet og regionen, og hvordan mandatfordelingen bliver i de næste fire år. Vi ved derfor også allerede nu – Corona eller ej -, at vi senest efter sommerferien 2021 og månederne frem vil blive oversvømmet af en sand overflod af kandidaternes udgydelser om egne fortræffeligheder og frem for alt de andres uduelighed.
Demokratiet betyder virkelig meget for mig, og jeg kunne godt tænke mig, at vi skulle prøve at gøre det anderledes denne gang. For det første vil jeg som vælger, der - indrømmet - ikke er så let at imponere, allerede nu gerne høre de ambitiøse kandidaters bud på, hvad de kunne tænke sig anderledes, hvis de blev valgt. Og i tilfælde af håbet om et genvalg, hvad de selv mener at have udrettet i indeværende periode.
For at gøre sig forhåbninger om mit kryds om et lille års tid, sætter jeg overordentligt meget pris på kandidater, der ikke kun vågner op til dåd i de allersidste måneder op til et valg, men løbende har vist deres engagement i de lange og seje perioder mellem to valg. Dette gælder også for nyopstillede. Hvad kan jeg bruge politikere til, der først med et valg i sigte opdager, at det er vigtigt løbende at arbejde for en bedre verden omkring sig, for nu at bruge lidt store ord?
Desuden er jeg ligeglad med, om den enkelte kandidat mener, de andre er nogen fjolser. Et overblik over, hvem der klassisk har stået sammen omkring politiske mærkesager, ville nemt kunne afsløre dette, hvilket selvfølgelig også stiller krav til mig som vælger.
På min ønskeliste står også, at der ikke kun udføres symbolpolitik. Mine kandidater skal besidde modet til at træffe upopulære valg, når andet ikke er muligt, og valget derfor står mellem et hel- og halvelendigt kompromis. Og vil man kun føre politik for dem, der er søde, rare og nuttede, men ikke for de dumme, ubrugelige og grimme, så er man også ude i kulden hos mig.
Noget af det allervigtigste, hvis du, kære kandidat, vil bejle til min gunst, er, at du skal udvise andre og mere anvendelige værdier end et stærkt forstørret selvbillede. Jeg hentyder naturligvis til måden, de seneste mange års valgkamp er blevet ført på. De sociale mediers præferencer for ”smart-i-en-fart-budskaber” har gjort deres for at forfladige enhver form for seriøs politisk debat. Og dermed er det nok også en bestemt slags politikere in spe, der bliver favoriseret.
Men hvad kandidaterne i hvert fald har stor indflydelse på er, hvilke signaler de ønsker at sende til vælgerne. Et studie i valgplakater er ikke uinteressant i denne sammenhæng. Her konkurreres både på at være original og anderledes og samtidig udvise styrke og handlekraft. Plakater der vender på alle mulige leder og kanter, med symbolrig påklædning og udklædning, rammer og baggrund, kropsholdning og ikke mindst plakater i overdimensionerede størrelser på facader og bigballer taler deres eget tydelige sprog.
Kald mig bare sur og gnaven, men jeg vil tusind gange hellere udsættes for budskaber af reelt politisk indhold og tyngde end at bruge energi på at spekulere over, hvorfor den enkelte kandidat mon har behov for at optræde med portrætter i overstørrelse.
Flere års studier og spekulationer over tiderne op til et valg har ikke gjort mig blind overfor den kendsgerning, at vi vælgere ikke er helt uden ansvar i denne udvikling. For helt ærligt, meget af det, jeg her har harceleret over, virker jo. Vi har før set, at et par sjove briller, en kælegris på armen eller en udringet kjole garneret med et par friskfyragtige bemærkninger, som ingen kan være uenige i, kan sende mennesker videre på deres vej mod magtens tinder.
Og det kan vi som vælgere altså godt gøre bedre.
Vi er alle del af det fællesskab, der udgør samfundet omkring os. Og derfor bør vi også alle sammen, vælgere som kandidater, tage ansvar for, at det mest kostbare vi har, nemlig vores demokrati, ikke bare sander til i ligegyldige floskler og tom sniksnak.
Lad kommunal- og regionsvalget 2021 begynde!