Søndag d. 19. november 2017 - Årgang 12

Byrådet er borgernes tillidsrepræsentanter

19. november 2017: Per Godiksen, byrådskandidat for Liberal Alliance, Morumvej 81, 9600  Aars, skriver:

Når vi den 21. november skal vælge nyt byråd – er det vigtigt at du sætter x ved den person som har din tillid når det gælder ledelse af Vesthimmerlands Kommune, sammen med administrationen.

Det er vigtige opgaver der berører os alle, ny  Kommuneplan bliver vedtaget inden nytår af det nuværende byråd for de kommende år

Lokal planer for de enkelte byer er  rammerne for by- og erhvervslivets udvikling, lokalplaner er ofte begrænsningen som  rammer de engagerede mennesker som ønsker at etablere virksomhed eller udvide eksisterende virksomhed,  og forretning, det er vigtigt at disse lokal planer har  så fornuftige rammer at der ikke skal laves tillæg hver gang der skal ske bare lidt udvikling.  Udvidelser medfører  ofte med flere arbejdspladser som er til gavn for hele kommunen.

  Skal administrationen og byrådet hver gang med udgangspunkt i for snævre rammer give dispensationer,  er det en sikker måde at begrænse initiativ og en sikker udgift for bygherren eller kommunen, da  denne opgave  kræver mange arbejdstimer på rådhuset.

Tilpasning af lokalplaner, det opleves ofte at der laves en lokalplan bare for enkelte matrikler hvilket er en bekostelig affære som begrænser  udvikling  her i Vesthimmerland.  Det er min oplevelse at Teknik og Miljø udvalget er udvalget for de snævre interesser som plejes, det kan naturligvis også skyldes interessesammenfald i udvalget.  


Forenkling i jobscentret

  18. november 2017: Kirsten Moesgaard, byrådskandiat for VestHimmerlandsListen, skriver:

Et af de problemer, som jeg og mine kolleger på Liste G - VestHimmerlandsListen vil tage fat på, hvis vi får et godt valg på tirsdag den 21/11, er forenkling i jobcentret.

Regeringen er kommet med et udspil, der rummer mange positive elementer, som kan give kommunerne og medarbejderne i jobcentrene et bedre grundlag for at yde en målrettet indsats til gavn for virksomhederne og ikke mindst de ledige.

Kommunen skal i højere grad selv prioritere indsatsen med fokus på, at de ledige kommer i arbejde. Det er jo det, det hele drejer sig om. Der er ingen grund til at vente.  Vi kan starte processen øjeblikkeligt. Det er ikke spor for tidligt. Og, der er meget, der kan og skal gøres nu.


Hvilken vej vil liste A?

17. november 2017: Willy Møller, Postbakken 18, Farsø, skriver:

Jeg har set på mange valgplakater, folder, kort m.m. ”Vi vil en anden vej”,  men jeg har ikke set, hvilken vej liste A vil.

Som revisor igennem mange år, har jeg været vant til at rådgive virksomheder om, at udgifterne ikke må overstige indtægterne og de skal helst også være mindre, således at virksomhederne genererer overskud. Nu hænger det jo således sammen, at kommunerne har stor set lovbestemte indtægter, idet der ikke er de store muligheder for at opkræve mere i skat m.m.

D.v.s . at indtægterne stort set ligger fast og der er også lovbestemte opgaver kommunerne skal klare. De største områder er ældreområdet, børn og ungeområdet (herunder skoler), sundhedsområdet og flere andre.

Det jeg har hørt i valgcafe`, pressen o.s.v. er at man jo bare kan tage fra kassebeholdningen, der er på 102 mill. Kære liste A, man kan kun tage fra kassen èn gang og hvor vil i så
nedskære næste gang. Desuden er der lovkrav til en kommunes kassebeholdning.  Er det ikke omkring kr. 80 mill. for Vesthimmerlands Kommune?

Såfremt man vil en anden vej og give flere ressourcer til nogle områder, så må man nødvendigvis tage midlerne fra andre områder. Jeg vil gerne vide, hvilke områder liste A vil nedprioritere.


Tid til fornyelse

  17. november 2017: Bjarne Jensen, forhenværende byrådsmedlem, skriver:

Ved kommunevalget den 21. november skal alle gerne af huse for at stemme. Gennemsnitsalderen i byrådet er efter min mening for høj, ikke fordi alderen i sig selv er nogen hindring for dynamik og fremsynethed, men mængden af kandidater over 60 år til kommunevalget er ganske enkelt overvældende på nogle af listerne.

Hvordan sikrer vi fornyelsen? Absolut ikke ved at stemme på dem, som har været en del af kommunalbestyrelsen i en del år, de fleste af dem bliver alligevel valgt under alle omstændigheder.

Hvis vi skal have fornyelse og ny energi i Vesthimmerland, så skal vi stemme på nogle af de yngre politiske talenter, som er i alle de politiske partier. Nye kræfter som kan tilføre de politiske lister ny energi og gøre en forskel. Kommunalbestyrelsens arbejde vil kunne udvikles i en ny og mere positiv retning, hvis der kommer yngre nye kræfter til med nytænkning og visioner.

Hvem ser du gerne i spidsen af “dit” politiske parti om 4, 8, eller 12 år? Hvem mener du skal være med til at føre Vesthimmerland ind i fremtiden? Det er fremtidens politikere, vi skal have valgt den 21. november.

Godt valg. Der er tid til fornyelse.


Stem på en lokal kandidat uanset partifarve

17. november 2017: Mads Krarup Nielsen, byrådskandidat for Venstre, Aggersund, skriver:

Nu går valgkampen ind i sidste fase, og som aldrig før har der denne gang været fokus på de små samfunds ve og vel. Der har været en overbudspolitik, og en loven om lysere fremtid  med øget bosætning, oprydning og andre tiltag,  ja der vil faktisk  ske noget allerede fra d. 2 januar 2018. 

Det er alt sammen noget der er blevet lovet før ,uden at det i øvrigt har ført noget med sig, og i den kommuneplan der er i høring åbnes der ikke op for at udlægge byggegrunde, eller andre tiltag,  uden for de større byer.  

I Vesthimmerlands kommune  har  3 lokalsamfund, der  ligger helt isoleret, og kun med opland på en side,. Det drejer sig om Thorup områder i syd, Hvalpsund området  og Aggersund nord for fjorden. Alle 3 steder er der opstillet kandidater, der har brugt tid og energi på at gøre opmærksom på de værdier og evt.  problemer området byder på .

Jeg håber at  i , kære vælgere, vil stå sammen om den kandidat der er opstillet i jeres område, og se bort fra partifarven. Det er den eneste mulighed for, at der fremover vil  være  er en til at  varetage jeres område. Hvis i vil, er jeg klar.


Uklog beslutning om placering af psykiatriske boliger

16. november 2017: Søren Virenfeldt, VestHimmerlandsListen (Liste G), skriver:

I forbindelse med at Region Nordjylland har besluttet, at nedlægge de psykiatriske bosteder, Skovvænget i Aalestrup og Vestervang i Løgstør kom der en klar udmelding fra Region Nordjylland, om at de ønskede en større enhed, der blev placeret enten i Farsø eller Aars. Vi hører hele tiden politikerne sige, at Aars er Vesthimmerlands erhvervs- og uddannelses by og at Farsø er Vesthimmerlands sundheds- og sygehus by. Og hvis de mente det, som de sagde, var der jo ingen tvivl om, at det nye psykiatriske bosted skulle etableres i Farsø.

Der gik desværre sognerådspolitik i sagen og det endte med, at bostedet nu kommer til at ligge midt i Aars. Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti fik ved hjælp af et lobbyarbejde, flertal for placeringen i Aars.  En beslutning der alene er truffet uden at sætte sig ind i konsekvenserne for de fremtidige brugere. De er efterfølgende ikke særlig stolte af det, og viger helst udenom når emnet bringes op. Spørg jeres lokale konservative/venstre folk i Farsø om de har medvirket til det.

For Region Nordjylland handlede sammenlægningen og flytningen af bostederne om, at skabe større enheder og dermed bedre økonomi. Man vælger at nedlægge to velfungerende bosteder og der bliver nu tomme bygninger i både Aalestrup og Løgstør, som bliver svære at anvende. Værdien af de to bosteder er måske 25 millioner, men vi skal være heldige, hvis vi får dem solgt til mere end 7 millioner. Det er et tab af skatteydernes kroner, og det vil vare mange år, før de penge igen er tjent ind.

At placere et så stort bosted centralt i Aars er ikke en beslutning, der er til gavn for brugerne. Nogle af dem, som benytter bostederne er så psykisk medtaget, at de ikke kan bo tæt på andre, og på Skovvænget har de truffet meget fine løsninger, i form af enkelte boliger i pavilloner udenfor bostedet. Disse pavilloner har betydet, at selv meget svage psykisk syge borgere har kunnet profitere af opholdet på Skovvænget. Denne mulighed findes ikke i Aars.   I Løgstør har man gennem årene opbygget en stor erfaring for netop denne type borgere.

Nu flytter man alle borgere fra Skovvænget og Vestervang ind på et stort bosted, bygget midt i Aars by. Brugerne kommer til at bo meget tæt på hinanden, men også meget tæt på anden bebyggelse i Aars, hvor det ikke bliver muligt at tage specielle hensyn, til borgere der har svært ved at begå sig tæt på andre mennesker. Vi har gennem de senere år set hvorledes borgere med psykiske sygdomme har gjort de forfærdeligste ting, som de ikke selv har styr over på grund af deres psykiske tilstand.

Eksempelvis har Aars Touring Klubs årligt motorcykeltræf, med store glade fester, hvor mange mennesker hygger og morer sig, og hvor der er en del larm. Det vil i den grad være angstpåvirkende for beboere med psykiske vanskeligheder.  På den anden side har vi Cimber Kroen som et aktivt sted hvor der også tit er mange arrangementer.

Forkortet af redaktionen


Hvad vil Venstre med folkeskolen i Vesthimmerland?

 16. november 2017: Søren Dolmer, spidskandidat for Radikale Venstre i Vesthimmerland, skriver:

Inger Nielsen, Venstre spørger 2/11 om vi i Radikale Venstre vil leve op til vores løfter om ikke at deltage i skolelukninger, underforstået det gjorde vi ikke efter sidste valg. Inger har ret i, at vi i 2015 havde valget mellem ”pest” og ”kolera”. Det skulle spares 15 mill. kr. i skoleområdet, derom var alle i byrådet tilsyneladende enige!

Venstre og DF ville løse problemet ved at indføre den såkaldte ”elevtildelingsmodel” og samtidig skruer så voldsomt på de økonomiske ”vingeskruer”, at alle de mindre skoler i Vesthimmerland ville blive alvorligt truet på eksistensen. Ikke ”kun” de 3 nu lukkede skoler i Strandby, Blære og Overlade var i farezonen. Også de øvrige mindre skoler Vestrup, Ullits, Gedsted var i overhængende risiko for lukning, som følge af Venstres foreslåede ”grønthøstemodel” og deraf følgende dårligere bemanding, faldende undervisningskvalitet og elevflugt.

Stillet overfor det scenarium tog vi i Radikale den for os særdeles ubehagelige men for at se eneste ansvarlige beslutning, - at stemme for lukning af de 3 skoler.

Dermed at vi tilbage ved spørgsmålet i overskriften. Hvad er det for en folkeskole Venstre vil have i Vesthimmerland, og har I planer om, at ”grønthøsteren” skal ud og køre igen?

En kvalitetsskole i hele Vesthimmerland kommer set med Radikale øjne når dialog og medinddragelse i forhold til den ønskede udvikling går ”hånd i hånd” med en anstændig økonomisk tildelingsmodel. En tildelingsmodel som vel og mærke tager højde for både lokale socioøkonomiske forhold og de størrelsesøkonomiske fordele, der uvægerligt er forbundet med større skoler.

Så ”JA” Inger, vi i Radikale ønsker at tilføre flere penge til skoleområdet i særdeleshed til de små skoler, og ”NEJ” Inger vi vil ikke stemme for lukning af flere skoler. Men vigtigst af alt, - vi mener, at alle børn og unge i Vesthimmerland har krav på samme gode kvalitet i skolen, - uanset hvor de bor!


Ny borgmester og mere samarbejde

  15. november 2017: Per Bach Laursen, borgmesterkandidat for Venstre, skriver:

Vesthimmerland er Danmark, når det er allerdejligst, og ved fælles hjælp kan vi gøre vores kommune og landsdel endnu mere attraktiv. Men det kræver, at vi arbejder sammen, både internt i kommunen og med vores nabokommuner - og det kræver en ny mand ved roret.

Her vil det være oplagt at pege på mig. Jeg blev valgt ind i byrådet i 2010 og har som 1. viceborgmester samt medlem af økonomiudvalget fået den nødvendige forståelse af, hvad der kræves for at lede en kommune. Og så er jeg kendt for mine evner til samarbejde. Det er vigtigt, at man lytter, før man taler. At man som leder går efter beslutninger, hvor også mindretal kan se sig selv være med. At man løfter i flok.

I den forrige periode har der været en del uro på skole- og plejehjems området. Det må og skal vi gøre noget ved. Det er ikke rimeligt, at diverse spareforslag konstant skal føre til risiko for lukninger. Det går ud over borgerne, og det fremmer ikke den gode udvikling. Jeg er overbevist om, at vi p.t. har den rigtige skole- og plejehjemsstruktur, så den vil jeg som borgmester kæmpe for at beholde.

Da jeg kom i byrådet, var kommunen endnu meget ung og havde en anstrengt økonomi. Sammen har vi på tværs af partierne kørt en økonomisk styring, der har været meget gunstig for Vesthimmerlands Kommune. Den linje vil jeg, hvis du vælger mig som borgmester, gerne stå i spidsen for. Jeg vil arbejde for, at gælden ikke vokser, så vi undgår at skulle slæbe på voldsomme renteudgifter. Det sidste er afgørende, og derfor mener vi i Venstre ikke, at tiden lige nu er til skattenedsættelser – specielt ikke, når disse kræver lånefinansiering.

Det skal være godt at drive virksomhed i Vesthimmerlands Kommune. Det er erhvervslivet, der skaffer os indtægterne og er med til at skabe vækst og udvikling. Heller ikke i erhvervslivet har der være udelt begejstring for den uro, der har været i byrådet. Det bør vi lære af – og reagere på. Med mig som borgmester er der banet vej for samarbejde – og for ro på bagsmækken.

Jeg kan af gode grunde ikke love alle guld og grønne skove, men jeg kan love en sikker hånd på roret. Med din stemme vil jeg arbejde for, at hele kommunen udvikles – med Aars som hovedby, og Farsø, Aalestrup og Løgstør som driftige og indbydende nabobyer. Vejen frem er en stærk hovedby og et lige så stærkt opland. Det vil føre turismen til nye højder og skabe øget bosætning.

Strukturen med Rådhuset i Aars og de 3 administrationsbygninger i Farsø, Aalestrup og Løgstør fungerer efter min mening godt, så det ser jeg ingen grund til at ændre på. Bygningsmassen er rigtig god, og det er en god idé at være repræsenteret bredt og dermed styrke kontakten til det lokale. Jeg er ikke for centralisering, og derfor kæmper jeg også på andre fronter for at få statslige arbejdspladser til Vesthimmerlands Kommune.

En stemme på mig som borgmester den 21. november er en stemme på sammenhængskraft og udvikling af Vesthimmerlands Kommune, hvor samarbejde vil være i højsædet.


Husk historikken, Henrik

15. november 2017: Ulla Astman, Regionsrådsformand (S), Sæderupvej 50, Gistrup, skriver:

Jeg kan se, at V-kandidat til Regionsrådet Henrik Brønnum Hvorvarp har travlt med at udlægge mig som en arg modstander af Farsø Sygehus. Men der er to væsentlige punkter, som Henrik Brønnum Hvorvarp i den grad overser:

For det første at daværende Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gav regionerne et påbud om at skære 42 akutmodtagelser ned til det halve.

For det andet, at Henrik Brønnum Hvorvarps partifæller i Regionsrådet har været med til at vedtage såvel sygehusstrukturplanen dengang som senere, hvori vi faktisk hele tiden har søgt at finde nye og bæredygtige veje for Sygehusmatriklen i Farsø. Det mener jeg også er lykkedes selvom vi har været kraftigt udfordret pga manglen på læger og derfor i 2014 med stemmer fra V og S sammenlagde det daværende Sygehus Himmerland med Aalborg Universitetshospital.

Jeg mener, at vi med den nuværende struktur i Himmerland, som Venstre og Socialdemokratiet i Regionsrådet i fællesskab vedtog, har en bæredygtig og veltrimmet sygehusstruktur. Vi har i de seneste par år desuden styrket Farsø matriklen med større operationskapacitet på det ortopædiske område, bl.a. nye OP-stuer, den seneste blev indviet i dette forår. Derudover er der i Farsø et velfungerende palliativt sengeafsnit og for nylig har vi i Budget 2018 besluttet at flytte det diagnostiske center fra Aalborg til Farsø og dermed udvidet kapaciteten her med ca 450 patienter om året. Ligesom vi tidligere har placeret en velfungerende og meget rost palliativ afdeling i Farsø.

Det kan man i min optik ikke kalde en afvikling eller modstand mod Farsø. Tværtimod har vi hele tiden søgt at fastholde og tilpasse så vi både lever op til de overordnede krav fra Regeringens side og til den virkelighed, som vi befinder os i forhold til bl.a. rekruttering af sundhedsfaglige medarbejdere.

Så jeg synes Henrik Brønnum Hvorvarp lige skal huske historikken korrekt og selvom det kan være fristende i politik at gå efter personen i stedet for sagen så ikke mindst huske at tage med, hvad hans egne partifæller har været med til at træffe beslutning om.


Hensynsløst økonomiudvalg

15. november 2017: Leif Pedersen, Digevej 2, Aggersund Syd, 9670 Løgstør., skriver:

Økonomiudvalget har nu afvist, at acceptere Viborg Stifts anmodning om at få fjernet 8 møller i Nørrekær Enge projektet. Økonomiudvalgets tilbud om at fjerne 4 møller er næsten latterligt. Den løsning opfylder hverken "Naboscenariet" eller Økonomiudvalgets scenarie, der blev vedtaget 23/11-2016 for at beskytte naboerne vest for mølleområdet.

Det fremgår af en "Åbent-høring", at Naturstyrelsen har været bekymret for projektets påvirkning af landskabet mod syd. Kommunen oplyser, at: "På den baggrund er der opstillet et alternativt scenarie, hvor den nederste række med 6 møller – heraf de 5 i Vesthimmerlands Kommune – udgår, og opstillingen derved består af i alt 34 nye møller." Naturstyrelsens ønske er blevet tilsidesat, men i kommuneplanens møllekort eksisterer den sydligste række møller ikke, og strandbeskyttelseslinien er også fjernet på møllekortet.

Økonomiudvalgets medlemmer er: Knud Kristensen, Per Bach Laursen, Kirsten Moesgaard, Palle Jensen, Per Bisgaard, Uffe Bro og Teresa Berg Andersen. Det er disse 7 personer, der ikke vil vise hensyn til almindelige borgere eller kirken, Naturstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsens mening om mølleprojektet. Hvis man går ind for bevarelse af bo og levesteder uden ødelagt natur og ejendomsværdiforringelser, skal man IKKE stemme på de 7 personer, der sidder i økonomiudvalget.


Borgmesteren og gælden

14. november 2017: Morten Mejdahl, byrådskandidat for Venstre, skriver:

Torben Thomsen skriver i Nordjyske at kommunens gæld ikke er noget man vil snakke om på anden måde end selvrosende. Borgmesteren roser i store vendinger(i Nordjyske og på Lokalt Indblik) kommunens nuværende økonomi og fortæller, at økonomien hang i laser, da han i 2010 satte sig i stolen.

Det er korrekt, at kommunen har en flot kassebeholdning på 102 mio. kr. i gennemsnit over de seneste 12 mdr. Men det som Knud Kristensen undlader at fortælle er, at den skattefinansierede gæld er steget, mens han har været borgmester(det viser tal fra økonomisk forvaltning, som er forelagt Byrådet d. 1. september 2017). Kommunen har samtidig oplevet et fald i befolkningstallet, hvilket gør, at færre borgere skal servicere en større gæld. De af borgmesteren omtalte økonomiske laser er derfor fortsat til at få øje på.

Samme borgmester skriver på Lokalt Indblik: ”De økonomiske vinde er atter med os og det er nu, vi skal skabe fundamentet for fremtidens kommune. Den opgave kan ikke overlades til hvem som helst.”

Her er jeg fuldstændig enig med Knud Kristensen. Netop derfor skal Vesthimmerlands Kommune have en ny borgmester.


Du behøver ikke at stemme

14. november 2017: Lars Viborg, Vestervang 15, 9600 Aars, skriver:

At stemme er ikke en borgerpligt, men et valg man kan tage. Og hvis valgdeltagelsen skal kunne bruges som et mål for demokratiets og politikernes opbakning i befolkning, nytter det jo ikke noget at tabuisere det ikke at stemme. Så risikerer man jo, at folk stemmer af pligt, og dermed forvanskes det signal, valgdeltagelsesprocenten kan sende.

At stemme blankt er borgernes mulighed for at fortælle det politiske system, at de ikke vil spises af med et lavt niveau af politisk indflydelse. Det samme ville gøre sig gældende, hvis de foretrak sofaen frem for stemmeboksen. Sofavælgerne kommer vi til lidt senere. Men ved at stemme blankt viser man, at man trods alt anerkender det repræsentative demokrati som styreform, hvis blot niveauet af borgerinddragelse øges markant.

»Du har ikke ret til at brokke sig, hvis ikke du stemmer«, har repræsentanter fra det politiske system forklaret os utallige gange.
Så hvis man ønsker at ytre sin utilfredshed med systemet, kan man tilsyneladende ikke gøre andet end at anerkende systemet, ikke demokratiet, men det politiske system. Det virker om noget lidt selvmodsigende, og det lugter ganske enkelt udemokratisk.
I virkeligheden burde citatet omskrives en smule: »Hvis du stemmer, legitimerer du et system, hvor du rigtig nok har ret til at brokke dig, men dog kun én dag hvert fjerde år.«

Er du tilfredse med det? Har du som borgere ikke mere at byde på? Er du ikke det, så kan du også vælge sofaen.

Et sofavalg kan sagtens være politisk bevidst! Afvisningen af sofavælgere som politisk bevidste mennesker er decideret forkert. Mange ikke-stemmere er overordentligt politisk bevidste. Der er derfor at de vælger sofaen og retten til at passe sig selv frem for politikernes ret til at blande sig alt. Og at afskrive den indstilling som det modsatte af politisk bevidst er en grundlæggende fejl. For de har nemlig, når samklangen mellem politikere og befolkning er kørt af sporet, givet udtryk for deres mening derom.

Så derfor; Stem kun, hvis nogle af de opstillede faktisk udgør en del af et alternativ for dig. Man må gerne være kritisk og kræsen. Hvorfor stemme, hvis man ikke mener, at nogle af de opstillede lister eller kandidater udgør et alternativ til den politik, som føres i dag?


Nye toner fra Ulla Astman

  14. november 2017: Henrik Brønnum Hvorvarp, regionsrådskandidat for Venstre i Nordjylland, skriver:

Der har de seneste dage kørt en kampagne på Facebook og i avisen fra vores regionsrådsformand Ulla Astman.

Kampagnen går ud på at forklare vælgerne, at Farsø Sygehus samt de mindre sygehuse er fredet i fremtiden: Derudover går Ulla Astman så langt som at love at Farsø Sygehus skal styrkes - helt i tråd med det læserbrev, som undertegnede udsendte for 3 uger siden.

Heri beskriver jeg, at vi skal styrke Farsø Sygehus, således dette også i fremtiden er et attraktiv sted at være ansat.

I Farsø ligger bl.a. diagnostisk center. Dette skal vi i fremtiden udnytte noget mere og i et tættere samarbejde med vores privatpraktiserende læger. Således vil der opstå en synergi, som kan hjælpe både sygehus og læge i en effektiv proces.

Man må sige, det er helt nye toner fra Ulla Astman, som tidligere lagde stemmer til en lukning af netop Farsø Sygehus.

Mit råd til vælgerne er kort og godt: stem på en lokal kandidat. Det er dem, som I skal se i øjnene hver dag på gaden.


Valgflæsket simrer lifligt

13. november 2017: N. J. Kruse, Fjordgade 6, Løgstør, skriver:

Valgflæsket simrer lifligt hos mange politiske partier - men vogt jer kære kommunalpolitikere - Efter d. 21. november d.å. vil I blive holdt op på jeres lovord!!!

Når man betragter valplakaterne må man undre sig over, at man tillige hilses af nye personer der åbenbart har levet i en politisk gråzone i 3 år og 10 måneder!!!!

Verden omkring os forandrer sig, men ikke måden at føre valgkamp på! Her er alt ved det goe gamle! Har man ikke nævneværdige tilbud at byde borgere kan man da altid spilde kalorier på at møve politikere af anden farve! Hvor kært!

Debatterne i medierne kan ikke bringe vilddyret op i ret mange da underholdningsnivauet er at ligne med tidligere tiders Otto Leisner Shows!!! (Men husk alligevel at finde valgurnerne d. 21. november. Om ikke andet så bevarer man da håneretten efterfølgende!)

Jeg er løgstørianer med meget stort "L" men ser frem til at kunne svinge med fanen og prale for omverdenen af, at jeg er borger i Vesthimmerlands Kommune, men det forudsætter at kommunens p.t. fremmeste "fanebærer" skifter navn, således, at Vesthimmerlands Kommune bliver en homogen størrelse styret af et byråd der kan se nødvendigheden af at fremtidssikre!!!


Valgkampen set med SF-briller

  13. nov. 2017: Niels Heebøll, Gedsted byrådsmedlem og kandidat for SF-Vesthimmerland, skriver:

Ud fra en valgkamp der nu næsten er i mål, må man konstaterer, at det i hvert fald ikke er mangel på gode viljer. Alle vil gerne alt. Så bliver det spændende, hvor langt det rækker, når det bliver hverdag.

Jeg vil melde mig i koret og med bred pensel og imod al god læserbrevsskik om et emne pr. indlæg nævne nogle områder, som SF har haft fingrene i, og emner som jeg vil arbejde for:

• Der er i den nuværende byrådsperiode oprettet et ungeråd
• Der er sikret gratis psykologhjælp til unge
• Der kom gang i en forsøgsordning med madlavning på Gedsted ældrecenter, en ordning som siden er ved at blive rullet ud til kommunens øvrige plejecentre
• Landdistriktspolitikken blev strammet op og suppleret med en landsbycoachordning til understøttelse af arbejdet i de lokale beboerforeninger
• Der er indført mulighed for fleksibel arbejdstid for de kommunalt ansatte
• Der er vedtaget arbejdsklausuler, som kan sikre at arbejde der udføres for kommunen foregår på overenskomstmæssige vilkår, og lavet partnerskabsaftaler om lærepladser m.m. Efter nogle år er der nok behov for et serviceeftersyn af aftalerne.

I en kommende periode vil jeg som SF’er fortsat arbejde for:

• kvalitet på børnepasnings-, skole- og ældreområdet til glæde for de berørte børn/borgere men også for de ansatte. Jeg tror, at det på de nævnte områder giver god mening at gå efter en tillidsreform, med mindre kontrol og dokumentation og mere initiativ og ansvar ud til de enkelte ansatte/institutioner.
• fokus på landsbyernes og landdistrikternes udvikling. Et element i den sammenhæng er cykelstier både af hensyn til sikker trafik og turisme.
• forbedringer i forhold til, at der er udsatte grupper, der ikke altid har den gode oplevelse, når de møder det kommunale system.
• et sprudlende fritids- og kulturliv af hensyn til livskvalitet og bosætning 
• at få undersøgt forskellige modeller for øget borgerinddragelse i de kommunale beslutninger evt. igennem nedsættelse af adhoc arbejdsgrupper og oprettelse af lokalråd, så der også mellem kommunalvalgene kan være en levende dialog mellem borgere og byråd.


Socialdemokratisk røgslør om sygehuse
  13. november 2017: Peter Rasmussen, By- og regionsrådskandidat, Dansk Folkeparti, skriver:

I lørdags var der valg café i farsø med paneldebat. Her blev der fra en af de fremmødte spurgt til bevarelse af nogen pladser på Farsø sygehus. Ikke overraskende var der ikke nogen af de deltagende kandidater der ikke ville støtte op om Farsø sygehus. Både palle Jensen (s) og en fremmødte reionsrådskandidat fra samme parti fremlagde et sandt skønmaleri af hvad de ville føre for sygehuset i Farsø.

Siden 2007 har langt de fleste af de nu små lokale sygehuse måtte mærke centralisering kniven mere end en gang og måtte afgav både resurse, pladser og penge til Aalborg sygehus. Samtidig har os der ikke bor i baghaven til Aalborg eller Hobro måtte tage til takke med at hvis en ambulance har været nødvendig, ja så har tålmodighed været en dyd. En problemstilling som den socialdemokratiske formand for regionsrådet kaldte selvforskyldt, når man vælger at bosætte sig udenfor en storby.

Siden 2007 er det Socialdemokratiet der har været bannerfører og foregangsmænd for at skære på de små sygehuse, så hvis man som vælger virkelig vil Farsø sygehus bør man nok overveje en ekstra gang inden man sætter sit kryds d. 21. November, om det så er et klogt træk at sætte det ved Socialdemokraterne.


I løvens hule

  13. november 2017: Per Jensen, byrådskandidat for Socialdemokratiet, Alleen 20, 9670 Løgstør, skriver:

Jeg havde i søndags dristet mig til at besøge Hornum, hvor flere partier havde taget opstilling – klokken otte om morgenen! - med kaffe og bolsjer og røde roser foran Dagli’Brugsen. Jeg vidste jo godt, at det er borgmester Knud Kristensens absolutte hjemmebane, men min nervøsitet i den anledning forsvandt som dug for den kølige november-sol, da borgmesteren bød velkommen med sit traditionelle meget faste håndtryk og direkte blik.

Jeg har kendt Knud i rigtig mange år og i samme antal år har jeg godt kunnet li’ ham. Men nu er han jo blevet en politisk modstander, som jeg meget gerne ser rejse sig fra borgmesterstolen og overlade den til en anden, helst S-spidskandidat Palle Jensen.

Knud er selvsagt uenig, men mødet i Hornum bekræftede mig som ny kandidat i det, som mere erfarne kolleger fortæller, nemlig at politisk uenighed ikke betyder uvenskab.
Vi vil blot en anden vej end den, Knud Kristensen i spidsen for De Konservative har ført os i de seneste otte år; en anden vej,

- hvor der er markant mere fokus på bosætning og udvikling i hele kommunen.
- hvor borgerne og ikke paragrafferne bestemmer.
- hvor ordentlighed, åbenhed og troværdighed skal kendetegne den politiske ledelse.
- hvor folkeskolerne skal hjælpe med til at langt flere unge får en erhvervsuddannelse.
- hvor lokale initiativer og ildsjæle skal støttes langt mere end i dag.
- hvor fokus på velfærd er langt vigtigere end ligegyldige symbol-skattelettelser.
Det er en anden vej end Knud Kristensens.


Politisk uansvarlighed giver mangel på pratikpladser

12. november 2017: Emil Olsen, byrådskandidat for kommunisterne, Over Aggersund 12, 9670 Løgstør, skriver:

Vi har i den seneste tid kunne læse i diverse lokal aviser, hvordan borgmesterkandidater og andre byråds politikere i Vesthimmerlands kommune, er ved at falde over hinanden når de skal beskrive tingenes tilstand i vores kommune. Vi har med interesse kunne læse budskaber som Danmarks bedste kommune, med fokus på bosætning, uddannelse og meget mere.

Jeg medgiver at det ville være fantastisk, hvis dette var virkeligheden. Danmark mangler faglært arbejdskraft. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd spår, at vi allerede i 2025 kommer til at mange 70.000 faglærte hænder. Samtidig står vi i en situation, hvor over 12.000 unge mangler en læreplads.

Nogle af de 12.000 unge må nøjes med en skolepraktik, nogle kommer i en usammenhængende delepraktikordning, mens andre må opgive deres drømmeuddannelse. Det er en dårlig fremtidssikring af arbejdskraften.

3F har taget et initiativ. Vi har skabt Lærlingeløftet. Et løfte om, at vi vil arbejde målrettet i kommunerne med at skaffe praktikpladser gennem uddannelsesklausuler. Et løfte om, at vi vil arbejde for, at flere unge vil tage en faglært uddannelse. Et løfte alle ansvarlige politikere burde give.

For, når så mange unge mangler en praktikplads er det ikke kun en udfordring for den enkelte – men for fremtidens produktion, produktivitet og dermed for velfærdssamfundet som helhed. Vi har derfor et fælles ansvar. Der er lige nu 70 unge i Vesthimmerland kommune der mangler en praktikplads. Sidste år udliciterede kommunen for 632 mio. kr. Desværre stiller politikkerne i Vesthimmerlands kommune hverken krav til arbejds- eller uddannelsesklausuler.

Hvis kommunen stillede krav om uddannelsesklausuler hver gang man sendte en opgave i udbud, så ville der være større chance for, at de 70 unge kunne finde en praktikplads.
Når kommunen hverken stiller krav til uddannelses- eller arbejdsklausuler sikrer de ikke fair konkurrence mellem virksomheder der lever op til deres samfundsansvar og tager lærlinge - og de åbner mulighed for underbetalt arbejde og dermed social dumping.

I 2015 var 12,8% af unge mellem 16-24 år i Vesthimmerlands kommune uden hverken job eller uddannelse, hvilket er 2,0%  bedre end 2014, hvor der var 502 personer.
Det vil sige, at Vesthimmerlands Kommune ligger på en 86. plads ud af 98 kommuner til at finde uddannelse eller job til deres unge mellem 16-24 år.

Dette er af de siddende byrådspolitikkere, dybt uansvarligt overfor fremtidens borgere i vores kommune.


Nye udviklingsenheder skal overtage bosætningskampagner

  12. november 2017: Uffe Bro byrådskandidat for Socialdemokratiet, skriver

Vesthimmerlands Kommune er i gang med at udvikle en ny strategi som grundlag for en fremtidig bosætningskampagne. Det hilser vi med tilfredshed. Den skal, som vi har forstået det, fortsat styres centralt fra borgmesterkontoret, om end det dog er meningen, at den i stedet for som hidtil udelukkende har været fokuseret på kommunen som sådan, nu tænkes at skulle fokusere på de enkelte lokaliteter rund omkring i kommunen. Det sidste hilser vi også med tilfredshed.

Vi må konstatere, at kommunens hidtidige plan for udviklingen af kommunen ikke har været den succes, man håbede, forstået på den måde, at der trods kommunens markedsføring ikke er blevet skabt tilstrækkeligt med nye bosætninger.

Nye bosætninger er forudsætningen for et større skattegrundlag, der igen er forudsætningen for et godt serviceniveau og en holdbar velfærd.
Vi er derfor nødt til at tænke anderledes.

Vi vil gå en anden vej!

Undersøgelser viser, at kommunale markedsføringskroner næsten er spildt. Man kan imidlertid ikke sluttet heraf, at markedsføring ikke er nødvendig. Man skal bare gøre det på en anden måde.

Vi foreslår, at byrådet afsætter tilstrækkeligt med midler til en effektiv markedsføring af kommunen. Disse midler fordeles herefter til de fire hovedbyer og Landsbyudvalget, der hver især iværksætter deres egne bosætnings- og turistkampagner, men under ansvar overfor byrådet via en udviklingschef.

Det bagved liggende grundsynspunkt er, at en kommune ikke er et markedsføringsobjekt, men blot en fra andre kommuner geografisk afgrænsning af et administrativt område. Kun den enkelte by/landsby ved præcist, hvad den kan argumentere for med henblik på at få en positiv respons på markedsføringen.  Derfor vil en kampagne blive mere præcis og målrettet, således at man kan nå de målgrupper, man ønsker at nå med markedsføringen.

Den operative del – den udfarende kraft – skal derimod bestå af fem udviklingsenheder bemandet med personer (især såkaldte ildsjæle) fra de lokale miljøer, såsom f.eks. de fire erhvervsråd og de fire lokale turistforeninger eller andre som f.eks. borgerforeninger. Vort mål er, at disse fem enheder hvert år tilføres mindst 500.000 kr. til anvendelse efter formålet.

Det er endvidere vort ønske, at der i hver af de fire byer etableres en borgerservice med mindst to-tre medarbejdere hvert af stederne Løgstør, Farsø og Aalestrup. Disse skal også være det administrative og praktiske bindeled mellem på den ene side kommunaldirektøren og Udviklingschefen og på den anden side de fem udviklingsenheder. Det er imidlertid bestyrelserne i udviklingsenhederne, der sammen med Udviklingschefen alene har ansvaret for markedsføringen og økonomien i selskabet.

De beløb, som kommunen her betaler, kan naturligvis suppleres med bidrag fra private. Man skal hele tiden huske på, at kommunen kun får fremgang, hvis alle dele af kommunen får fremgang!


Hvor bliver elevatoren af?

11. november 2017: Lisbeth Bohmann, Blindebomsgade 1, 9670 Løgstør, skriver:

Tænk, hvis jeg kunne bestige bjerge - eller gå op på 2. og 3. sal i den gamle Løgstør Skole, hvor så mange aktiviteter foregår.
Det med bjergene er passé, men hvad med den vareelevator, der nu har stået stille i næsten et år. Som det ses på billedet, er den pillet ud, men?
Det forlyder, at der er sendt bud til Italien efter et eller andet, der skal sætte gang i elevatoren. Er der sendt folk afsted på cykel? Er de kørt til den forkerte side?

Er det fuldstændig ligegyldigt, om der er ADGANG FOR ALLE til de forskellige aktiviteter på den gamle skole?
Er det nødvendigt, at den skal komme fra Italien?
Tænk, hvis vi får valgt politikere, der vil tage sig af hele kommunen.

PS. Jeg tillader mig at henvise til Lovgivning om fysisk tilgængelighed.


Hurtigere genoptræning kan spare penge

  11. november 2017: Kirsten Moesgaard, byrådskandiat for VestHimmerlandsListen, skriver:

Et af de steder, hvor vi kan bruge flere penge og samtidig spare, er i vores sundhedsudvalg.

Vi er desværre faldet noget tilbage i statistikke, når det gælder færdigbehandlede patienter på sygehusene.  Vores borgere ligger for længe på sygehuset, efter at behandlingen er afsluttet  Og, det tager regionen sig godt betalt for.

Hertil kommer, at man bliver hurtigere rask ved at komme ud af sygehussystemet.  Risikoen for infektioner mindskes ved at komme hjem i egne omgivelser, og rent menneskeligt er det også bedst.  Men, det kræver en stærk hjemmepleje, og pengene til det er givet godt ud.  Det nytter ikke noget at skælde ud over, at udgifterne på sundhedsområdet stiger.  Befolkningen bliver ældre, og det kræver flere sundhedsydelser.

Hurtig genoptræning gør, at man hurtigere bliver selvhjulpen og rask.  Derfor skal vi ikke spare på genoptræningen, men derimod fremme en effektiv rehabilitering.


Det handler om respekt for de ældre

  10. november 2017: Thomas Jensen, byrådskandidat for Socialdemokratiet, Gl. Gislumvej 10 A, 9600 Aars, skriver:

Frygten for at blive gammel overstiger frygten for at blive ramt af terror. Sådan svare rigtig mange danskere, når de bliver spurgt.
Der er noget helt basalt i at kunne få et bad, et ordentlig måltid mad og tid til pleje.

Dette valg har desværre handlet rigtig meget om, hvem der skal blive den kommende borgmester. Men vi glemmer en væsentlig ting, borgerne. Alle jeg har talt med, om de så er konservative eller venstre vælgere siger enstemmig, at vi skal passe på vores ældre og give dem en værdig alderdom.

Jeg vil gerne at i retter opmærksomheden på følgende udtalelse, fra vores nuværende borgmester Knud Kristensen i tv2 Nords valgdebat, 1 November 2017:

Vi giver Palle Jensen formandsposten i sundhedsudvalget, der blev brugt 45 mio ekstra, vi bliver chikaneret med at have brugt 100 millioner på en omfartsvej. Det var så en halv omfartsvej der røg på den konto.

Jeg bliver ærlig talt en smule mundlam, når man lidt arrogant udtaler at et løft på sundhedsområdet ”smutter på den konto”
Debatten om ældre har i de forgangene år handlet om robotstøvsugere. Jeg vil love jer, at vi havde haft en helt anden debat, hvis ikke Palle Jensen havde tilført de penge til sundhedsområdet.

Tænk over dit valg d. 21. november. Det handler om meget mere end en borgmesterpost. Det handler om respekten for vores ældre.


Det er Folketinget, der har ansvaret

 9. november 2017: Mogens Ove Madsen, regionsrådskandidat (A), Fladhøjvej 14, 9600 Års, skriver:

Regionernes og kommunernes økonomi holdes i et jernhårdt greb af folketinget. Vestagers budgetlov fra 2012, som er en selvpålagt plage, lægger rammerne for, hvad der kan lade sig gøre. Det ses tydeligt af de lokale valgkampe: Masser af udfordringer og meget snævre økonomiske rammer. Det går ikke op! Hertil kommer at Nordjylland i den grad har brug for at folketinget får justeret udligningsordningen, således at offentlige initiativer bliver lettere at finansiere lokalt.

I mange tilfælde er det ikke rimeligt at punke lokale politikere, når det i virkeligheden er folketinget, der har ansvaret for, at tingene ikke kan lade sig gøre.


Er det en måde at behandle ældre på?

9. november 2017: Inger Bjerre, Sønderkærsvej 42, 9670 Løgstør, skriver:

Det er ikke altid sjovt at blive gammel  i Vesthimmerlands Kommune. Vi har en høj skatteprocent og en lav ydelse. Vores far på 91 år har et stærkt  ønske om at komme på plejehjem. Han er flere gange besvimet og for nylig har han lagt på gulvet i sit badeværelse en hel nat, han har et kaldeapparat men som han selv siger: Jeg kan ikke trykke på det, for jeg er helt væk. Far kan med stort besvær selv klare det personlige, men det tager laaaaang tid, og han helt afhængig af sin rollator, ellers falder han.

Vi har for nylig haft et møde med en visitator fra Vesthimmerlands Kommune, bestemt ikke særlig positivt. Vi citerer her nogle udtalelser fra visitator til vores far:

Du er alt for frisk til at komme på plejehjem, du kan jo selv stå op, tage tøj på, vaske dig. (alt dette er med stort besvær for vores far, benene gør ondt) Du kan ikke regne med mere hjælp, og fremover får du ikke støvsuget, du må købe en robotstøvsuger, og hvis der skal støvsuges under møbler må du selv flytte dem. (far bor i en lille lejlighed hvor der ikke er meget plads, og hvordan skulle han kunne flytte møbler, han kan jo ikke holde balancen ).
Hvis du skal have tørret støv af, skal du selv tømme reoler og flytte væk der hvor der skal tørres af, men du kan jo også vælge at ringe til Vesthimmerlands Rengøring og betale dig fra det. ??

Vi kan søge om et klippekort, så kan der komme en og gå en tur med dig eller spille kort. (det er jo slet ikke dette det drejer sig  om, det drejer sig om at far skal have tryghed og at ingen af vi børn skal gå i angst for at han kommer galt afsted. I øvrigt udtalte visitator også at det jo var heldigt at han ikke slog sig da han faldt, (eller måske er det kommunen der var heldig) så tænker vi, hvad nu hvis han havde slået hovedet i vasken eller på toiletkant????

Der er jo en del ledige plejehjemspladser i Vesthimmerland, og logisk set må det da give en bedre økonomi  at have dem i brug. Vores far skal jo selv betale. Men er det mon kommunens hensigt, at der skal lukkes flere plejehjem, så klarer de sig godt.???

Er det måden at behandle ældre på, vi ved at der i Vesthimmerland har været en besparelse på over 35% på ældreområdet siden 2008. Det er blandt de højeste i hele landet, samtidig er vi blandt de højeste skatteydere.

Vi glemmer at den generation vores far tilhører har haft et helt anderledes arbejdsliv end det vi kender. Han fik sin første arbejdsplads i en alder af 7 år, og har arbejdet hele livet, betalt sin skat, og aldrig ligget kommunen til last.
Det er en utryg fremtid for vores far og for familien.

Hvad mener de opstillede politikere til det kommunale valg.???


Er blodtørsten vigtigere end politik?

  9. november 2017: Nichlas Findinge Larsen, spidskandidat for ​Liberal Alliance i Vesthimmerland, Dronningholmvej 2, 9600 Aars, skriver:

Debat efter debat er det eneste vi hører om, er Knud Kristensens inhabilitet i en sag der er mere end et år gammel - men hvor bliver visionerne af?

Det er nu mere end et år siden at sagen om borgmesterens inhabilitet blev offentliggjort i pressen - og siden da har partierne været i valgkamp - hvor stort set alle partier kun har ét fælles mål; at flå borgmesteren levende… Der er endda opstået en ny tværpolitisk liste “Vesthimmerlandslisten”. En listen som reelt set blot er en liste af løsgængere - som ikke har andet tilfælles, end at de vil skubbe knud af taburetten og at de gerne selv vil have borgmesterposten. ...De har dog lovet at der kommer en ny politik efter valget (hvis de da kan blive enige om den) - så indtil da skal vælgerne blot stole på at hele listen kan blive enige om en politik som passer til ALLE deres vælgere.

Det er tåkrummende pinligt at vi op til et valg, ikke kan snakke om andet end personsager - når vores kommune er så hårdt presset af f.eks. butiksdød og en negativ udvikling i befolkningstilvæksten.

Vi er ligeglade med sølvhalskælden
I Liberal Alliance er vi ligeglade med om det er Knud eller Per der går med sølvhalskæden - for os er det politikken i de næste 4 år, som betyder noget.

Derfor vil vi på valgnatten vil vi pege på den borgmesterkandidat, som kan garantere os flest liberale tiltag - som kan skabe fornyet vækst i vesthimmerland og forbedre kommunens økonomi, så flere penge kan komme til at ligge i borgernes lommer frem for kommunekassen.


Lad os nu begrave sognerådspolitikken

8. november 2017: Mads Krarup Nielsen, byrådskandidat for Venstre, Krøldrupvej 2, Aggersund, skriver:

En gang først i 1970;erne blev det psykiatriske bosted Vestervang i Løgstør bygget, og der har det så ligget, og fungeret lige siden. Regionen besluttede på et tidspunkt, at der skulle bygges nyt og mere tidssvarende . Det er alt sammen meget godt, og formentlig i tidens ånd, og d.  20-11-14 besluttede byrådet så hvor der skulle bygges . 

Anført af de konservative, blev det en 13-14 afgørelse, med udfald til fordel for Års. Var der tale om et nyt tiltag i Vesthimmerlands Kommune, var det for mig helt ok, men her er der tale om tyveri ved højlys dag.  Det kan ikke være rimeligt at byerne indbyrdes skal stjæle fra hinanden. Jeg kan ikke få øje på hvorfor det ikke kunne blive i Løgstør.  Jeg troede sognerådspolitikken var et overstået kapitel, men nej den lever i bedste velgående. 

Ved efterårets budgetforhandlinger, stemte hele byrådet  for, og alle var og er glade.  Der  blev i enighed afsat midler til opstart af ny Marina i Løgstør, ja selv de konservative stemte for. Det er ellers nye toner, og slet ikke det der plejer at komme fra den kant når det drejer sig om Løgstør.  Jeg har en mistanke om at det ene og alene er valgflæsk, og at hvis de konservative får magt som de har agt, vil der lyde nye toner efter valget.

Kære vælgere, husk nu at stemme på en kandidat, der vil hele kommunen og lad os så få den sognerådspolitik begravet, en gang for alle.


God opførsel til vælgermøde

8. juni 2017: Niels Krebs Hansen, Konservative Folkeparti, formand for Teknik- og Miljøudvalget, skriver:

Gitte Brændstrup mener jeg er nedladende og arrogant. Det er jeg godt aldrig blevet beskyldt for før. Ok, det er din mening. Men jeg laver mig ikke om, bare fordi jeg er til Landsby debat i Ullits. Jeg er den jeg er - og det bliver der ikke lavet om på.

Du nævner en “ herre fra Vognsild “ der rejste sig op og stillede et spørgsmål. Den herre, var Torben Svenstrup, som er opstillet på Venstres liste til byrådet. Og det spørgsmål han stillede, det var så fjerde gang vi ( Signe og jeg ) skulle svare på det spørgsmål. Derfor svarede jeg på den måde. Indrømmet, et svar hvor “der blev pløjet til skel”

Gitte Brændstrup gør grin med Grejtraileren, som landsbyerne kan låne og evt klippe en hæk eller trimme et fælles areal. Samtidig er hun bekymret for dem,som bor i de større byer, om de også har en trailer de kan låne, eller det er kommunens folk folk der holder fællesarealer der. Her må jeg bare sige, hvis Blære ikke ønsker at benytte grejtraileren, så lader I bare være. Det er kun et tilbud til landbyerne.

I de større byer er der faktisk rigtig mange, der selv holder deres fællesarealer. Der er grundejerforeninger, boligselskaber og private udstykninger osv. De slår selv græsset, holder legepladsen og nogen steder holder man endda vejene i området. Men du har ret i, at der er pladser, torve, anlæg, parker osv. som kommunen holder.

Men lad os nu se fremad. Der skal fortsat laves udviklingsplaner, i samarbejde med borgerne, ligesom vi har gjort og er i gang med i  Ranum, Hornum og Gedsted. Selvom en landsby ikke er en landsby ( i følge Danmarks statistik )når der under 200 indbyggere, mener vi stadigvæk at det er en landsby, og vi har ca 45 landsbyer i Vesthimmerland.

Der skal være en dialog fortsat, og her har vi landbyudvalget, der laver et rigtigt godt stykke arbejde. Men det hedder samarbejde, dialog og den gode fortælling i højsædet. Det modsatte er dræbende.


Borgerlig egoisme

7. november 2017: Theresa Berg Andersen, borgmesterkandidat, SF Vesthimmerland, skriver:

Der var engang en helt igennem fantastisk kommune. I denne kommune boede der ca. 37.000 mennesker. Alle med hver deres hverdag og hver deres historie.

Mange af disse mennesker drog på job hver dag. De afleverede deres små poder i trygge hænder i dagplejen, i daginstitutioner og i skoler. Alt sammen i håb om at der kom flyvefærdige, trygge og livsduelige børn ud i den anden ende. Og det gjorde der.

Mange af de folk der boede i kommunen havde også ældre forældre. Nogen af disse kunne klare sig selv i eget hjem og deltog aktivt i de ting som foregik i nærområdet. Andre havde brug for hjælp og pleje. I så fald boede de på et plejecenter hvor dygtige ansatte gjorde hvad de formåede, for at løse opgaven tilfredsstillede. Og det gjorde de godt.

Fælles for de de små poder og de ældre var, at de var afhængelige af alt den hjælp de kunne få. Og fælles for dem der skulle hjælpe var, at deres opgaver voksede og kravene om dokumentation tog overhånd og fik fokus væk fra kerneopgaven. Som jo egentlig var, at give børnene de rammer der skulle til og de ældre den pleje som var nødvendig.

Der var også andre mennesker som havde svært ved at klare sig selv, i den ellers så fantastiske kommune. Der var handicappede, arbejdsløse og psykisk syge.

Og så hang der en tung sky over den ellers så fantastiske kommune. En stor og tung sky. Nogle kaldte det borgerlig egoisme. 

Denne tendens til grådighed truede gang på gang med, at indføre skattelettelser som betød, at de som egentligt ikke manglede noget skulle have endnu mere, mens de som i forvejen næsten intet havde, skulle nøjes med endnu mindre. Og uligheden voksede.

Når uligheden vokser i et samfund går det ud over erhvervslivet, over kommunale institutioner, over sammenhængskraften og fællesskabet. Men mest går det ud over børn, syge, ældre, almindelige lønmodtagere og dem der på sygehuse, plejehjem, skoler og børnehaver skal passe på os alle sammen.

Der var en gang hvor vi kunne løfte i flok. Vi må lære hvordan vi får det fællesskab igen. Derfor kæmper SF for en ny fremtid, for hele  Vesthimmerlands Kommune. Vi stiller os gerne i spidsen for en udvikling, som har fællesskab og bekæmpelse af ulighed som pejlemærker. Vi trænger til en ny borgmester som deler de synspunkter.

Vi skal væk fra grådigheden og vi skal værne om sammenholdet. Derfor er jeg borgmesterkandidat og derfor bruger jeg kræfter på de ting der binder os sammen.

Husk at stemme tirsdag den 21. november, der er nok at tage fat på!


Den rene vand

 7. november 2017: Karen Clausager, Aatoften 32, 9600 Aars, kandidat for SF til byrådsvalget, skriver:

Vi bruger det hver dag, og flere gange om dagen. Vi tager et glas vand, laver kaffe og sætter kartofler over. Vi vasker hænder og fylder børnenes drikkedunke.

Hver gang ved vandhanen hvor det reneste og klareste danske vand fosser ud i køkkenvasken.  Men uanset hvor bevidstløst vi tapper vandet fra hanen så gør vi klogt i at tænke over det andet og langt mere skræmmende scenarium: Dyr forbehandling af vandet på vandværket, og  vand med pesticidrester, der kan være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Det bliver realiteten hvis vi ikke i tide tager vare på vores grundvandsreserver. Vi kan ikke være sikre på rent vand i hanen hvis vi ikke passer på vores vandmiljø, vores natur og den luksus det er at kunne tappe rent vand i vores hjem eller på vores arbejdsplads.

Jeg har de sidste fire år siddet i byrådet for SF, hvor jeg har været en del af Teknik- og Miljøudvalget, og hvor jeg har haft fokus på en bæredygtig brug af de naturressourcer vi har i Vesthimmerlands Kommune.  En stemme på SF den 21. november er en stemme på at vi passer på miljø, natur og en vigtig vandreserve i vores undergrund. Er skaden først sket, er det for sent. Lad os hjælpes ad med at passe på det vigtigste vi har.


Svar til Willy Møller

  7. november 2017: Kirsten Moesgaard, byrådskandiat for VestHimmerlandsListen, skriver:

Jeg glæder mig - som du - til, at Morten-Nielsen-grunden i Farsø bliver bebygget.  Der er mange, der mener, at den ikke pynter i bybilledet, som den ser ud lige nu.  Så, lad os håbe, at det ikke varer så længe, før der sker noget.

Med hensyn til, at vi igen har en borgerliste til kommunevalget, kan jeg kun sige, at jeg synes, det er en god idé.

Første gang, jeg blev valgt ind i Farsø kommunalbestyrelse, var på en borgerliste med fabrikant Thorkild Fransgaard som spidskandidat.  Ud af kommunalbestyrelsens 17 pladser, gik de 3 pladser til borgerlisten.   I løbet af valgaftenen – inden fintællingen – var der endda afgivet så mange stemmer på listen, at vi stod til at få 4 pladser ud af de 17, der skulle vælges.

Det kan man læse meget mere om i den krønike, der netop er udgivet i bogform.

Jeg er glad for, at du gerne vil sætte dig ind i VestHimmerlandsListens politik.


Behov for proaktiv landsbypolitik

 7. november 2017: Søren Dolmer, spidskandidat for Radikale Venstre i Vesthimmerland, skriver:

I den kommende byrådsperiode vil Radikale i Vesthimmerland arbejde intensivt for at vi får udarbejdet en proaktiv landsbypolitik. En politik hvis formål skal være at danne gode rammer for ny bosætning og udvikling af alle landsbyer i Vesthimmerland. Det bliver ikke nogen let opgave, men vil kræve at alle gode kræfter bidrager og at vi i byrådet samtidig tør satse og investere i landsbyerne i Vesthimmerland.

Radikale i Vesthimmerland mener at en sådan politik som minimum skal indebærer at:
De tilbageværende mindre folkeskoler bibeholdes og udvikles, eventuelt med særlige profiler indenfor f.eks. musik, bevægelse, udeundervisning mv., som kan tiltrække og fastholde en bestemt målgruppe af elever.

Kultur- og fritidsområdet skal fortsat prioriteres meget højt i Vesthimmerland. Det er ikke mindst foreningslivets fortjeneste at sammenhængskraften og fællesskabet bibeholdes og udvikles i landsbyerne såvel som i de større byer i Vesthimmerland.

Landsbyudvalget skal have tilførte ressourcer, således at der bliver reel økonomisk muligt at støtte op om de gode ideer som opstå lokalt.

Der satses offensivt på nybyggeri i landsbyer som f.eks. Hvalpsund som med byens kystnære beliggenhed har et særligt potentiale.
Alle borgere i kommunen skal have adgang til fibernet for en overskuelig pris.
Den grønne omstilling i landbruget skal fremmes f.eks. ved at store økonomisk nødlidende konventionelle landbrug omlægges til flere mindre økologiske landbrug.

Alle kommunale køkkener forpligtes på at bruge lokale økologiske råvarer.

Vi i Vesthimmerland skal tage initiativ til - i samarbejde med andre kommuner i ”vandkanten” - at lægge maksimalt politisk pres på Christiansborg. Der er behov for lovændringer, som gør det muligt at få finansieret et hus med realkreditlån også udenfor de 4 største byer i Vesthimmerland.

Ovennævnte punkter og sikkert flere skal følges aktivt op med en markedsføring af det trygge og naturskønne Vesthimmerland. Ambitionen er at vi skal være Nordjyllands bosætningskommune nr. 1.


Den sikre kurs for Vesthimmerland

 7. november 2017: Knud Kristensen, borgmester, Vesthimmerlands Kommune, skriver:

Den 21. november har vælgerne i Vesthimmerlands Kommune et vigtigt valg: Skal vi fastholde den sikre kurs, der har præget kommunen de seneste 8 år – eller skal vi overlade roret til en ny politisk ledelse, som endnu mangler at bevise, at de kan omsætte ord til praktisk handling?

Da jeg satte mig i borgmesterstolen første gang i januar 2010, var Vesthimmerlands Kommune under administration med en økonomi, der hang i laser. Allerede årets efter var vi, takket være stram økonomisk styring, igen herre i eget hus, og i dag har kommunen en kassebeholdning på 102 mio. kroner.

Den udvikling er ikke sket tilfældigt. Den er resultatet af en god sammenhængskraft i byrådet, der under min ledelse fik udstukket en politisk kurs, der satte os i stand til at investere i udvikling af hele Vesthimmerlands Kommune. Og der er virkelig blevet udviklet meget – på trods af, at vi i årene 2010-2016 har haft en økonomisk krise, der har bremset private investeringer og sendt grundsalget helt i bund.

Takket være en sund økonomi har vi kunnet investere i en række vigtige anlægsprojekter. Lad mig blot nævne ’Lanternen’ og ny omfartsvej i Løgstør, omfattende renovering efter kloakering i Aalestrup, udbygning og renovering af skolen i Farsø, omfartsvejen i Aars og igangværende renovering af øvrige skoler.

Jeg vil arbejde for, at fokus på den sunde økonomi fastholdes, så vi ikke ender i økonomisk uføre. Kun ved at styre økonomien fornuftigt får vi råd til at fortsætte de udviklingsplaner, som ligger for Ålestrup, Farsø, Løgstør, Aars og Hornum og som er på vej for Ranum og Gedsted. Planer, som skal gøre Vesthimmerlands Kommune til et endnu bedre sted at bo – uanset hvor man bor i kommunen.

De økonomiske vinde er atter med os, og det er nu, vi skal skabe fundamentet for fremtidens kommune. Den opgave kan ikke overlades til hvem som helst. Hvis du fortsat ønsker en sikker hånd på roret i de kommende år – så stem personligt på undertegnede ved valget den 21. november.


Sundhed er også politik

 7. november 2017: Mogens Ove Madsen, regionsrådskandidat (A), Fladhøjvej 14, 9600 Års, skriver:

Et af de absolutte kerneområder i vores velfærdssamfund er sundhed. Det er et politisk valg, hvordan vi skal indrette os med det. Og det er jeg meget optaget af.

Det blev også meget klart i foråret, hvor en nærtstående var meget syg og både i behandling og aflastning. Hun havde i en alder af 87 år fået konstateret kræft i kæben. Operation blev bortvalgt og strålebehandling blev sat i gang - sondemad blev eneste ernæring. Det blev et hårdt og vanskeligt forløb, som endte meget trælst.

Undervejs var der som pårørende mange ting at tage stilling til. Og det er ikke nogen nem sag, men det er vigtigt, at der er pårørende som tager ansvar, når nogen er meget syge. Måske har jeg en noget krøllet hjerne, men uden kendskab til organisation og økonomi ville det være endnu sværere.

Det er vigtigt, at den syge forstår, hvad der foregår ved en udskrivningssamtale. Sygehusvæsenet skal hele tiden være opmærksom på, at det er en vanskelig formidlingsopgave.

Visitering til en aflastningsplads kan både være godt og nødvendigt. Det er vigtigt, at aflastningen forstår, hvad der ligger i udskrivningen og hvilke behandlingstyper, der skal følges op på. Og at det skal gøres hurtigt.

Min oplevelse er, at der kan være store sproglige barrierer i sygehusvæsenet og at man kan være i tvivl om fagligheden i aflastningsområdet. Her kunne det være ønskeligt, at den praktiserende læge var tættere på. Alt kan gøres bedre.

Jeg tror sundhedspersonalet gør, hvad de kan for at give patienterne så tåleligt et forløb som muligt. Men det er tydeligt, at systemet hele tiden løber ind i økonomiske begrænsninger. Med den såkaldte budgetlov er kommuner og regioner sat under kraftig adminsitration.

Især regionerne er i en vanskelig situation, fordi de udelukkende lever af "almisser" fra folketinget. Den seneste kommunalreform fjernede egen skattemulighed. Så i stedet får regionerne smæk fra patienter og personale på grund af folketingets spareøvelser.

Men det bør ikke afholde regionspolitikere i at fremføre de nødvendige krav fra sundhedsvæsenet ved de næste forhandlinger med regering og folketing. Og det vil jeg gerne deltage i.


Manglende aktindsigt om vindmøller

6. november 2017: Brit Olesen, Haugårdsvej 46, 9670 Løgstør, skriver:

Aktindsigt i forbindelse med vindmølleopstilling må være en svær opgave.

I "grænselandet" mellem tre kommuner ligger Nørrekær Enge, som vores lokale politikere er ved at finde ud af, om de vil omdanne til et industrihelvede med vindmøller og ødelægge naturen og vores mulighed for at bo her. For at kunne følge med i hvad der foregår i sagen, kan man søge aktindsigt.

Så søger man aktindsigt i Vesthimmerlands Kommune og får nogle gange at vide at i stedet for at få aktindsigten, bliver ens henvendelse lagt som en indsigelse.

Når man søger aktindsigt i Aalborg Kommune og rykker for respons herpå, får man at vide, at det kommer i næste uge endda fra planlæggeren, der selv deltog i eventen, aktindsigten omhandlede. Skal man så rykke for det igen, når der ikke kommer noget?

Det er ikke tilfredsstillende. Spørger man politikerne, om de vil støtte ja eller nej til flere store vindmøller i Aggersund området, kommer der klart nej fra nogen, og andre svarer ikke.

Det er stor forskel på partikandidaternes meninger i de tre kommuner. Heldigvis er der mulighed for at stemme på partier, der ikke vil have flere havvindmøller på land i alle tre kommuner.


Overimplementering sker også i Vesthimmerland

6. november 2017: Inger Nielsen, byrådsmedlem for Venstre, skriver:

I flere år er der sket en overimplementering i regeringen af regler fra EU til landbruget. Det er IKKE godt for vores landbrugserhverv, et erhverv som ellers bidrager stort til samfundsøkonomien i Danmark.

Vesthimmerland er en landkommune, med rigtig mange landbrug, som sikre en masse arbejdspladser i kommunen. Vi har en del politikere, som dagligt fortæller os og profilere sig selv på, at vi skal være en erhvervsvenlig kommune. Derfor undre det mig at man i flere år lader stå til, og holder borgerne hen med snak, når det gælder vedligehold af vandløb.

Lodsejere til Halkær Å har i en længere periode været i dialog med Vesthimmerlands kommune om oprensning og grødebeskæring af åen.
Arealerne ned til Åen er ubrugelige (dyrkningsmæssigt og afgræsningsmæssigt) pga. oversvømmelse. Man ønsker at grødebeskæring og fjernelse af sandaflejring i Åen skal ske maximal i forhold til Halkær Å regulativ.

Regulativet siger om vandspejlet i Åen i forhold til sandaflejring kan være +10 cm eller -20 cm. Som vi ser det, forholder afgørelsen fra kommunen sig til +10 cm. For lodsejerne vil det være mest hensigtsmæssigt at forholde sig til -20 cm. Regulativet siger også at opgravning af aflejring FORTRINSVIS skal ske i perioden august- september. Så vil vi også mene at det er rigtig vigtig at opgravningerne, SKAL være -20 cm.

Regulativet siger med hensyn til grødebeskæring at mindstebredden er 1,2 m og største bredden er 1,8 m. Da regulativet blev lavet i 1997 var de vandmængder fra Aars by ikke nær så omfattende som de er i dag, på grund af langt flere befæstede arealer i byen. Når nu alt det vand, som kommer fra Aars by SKAL ledes igennem Halkær Å vil det være mest hensigtsmæssigt at grødebeskære på 1,8 m.

Lodsejere ønsker maximal udnyttelse af regulativet. I referatet fra Teknik-og miljøudvalget den 30. okt. 2017 står der at politikerne har taget orientering til efterretning. Det er ganske uforståeligt. Hvorfor ønsker man som politiker ikke at udnytte regulativet fuld ud, til gavn for kommunens erhverv, og til glæde for kommunens borgere.


Hvad vil liste G?

6. november 2017: Willy Møller, Postbakken 18, Farsø, skriver:

Jeg  og mange andre jeg har talt med savner at høre,  hvad det egentlig er, at den såkaldte liste G, med Kirsten Moesgaard i spidsen, kan bidrage med.
Liste G klinger så rungende hult i mine ører, for hvad vil de egentlig ud over at buldre frem med tendentiøs personkretik?

Helt ærlig, det går jo meget godt i Vesthimmerlands Kommune. Efter at have været på fallittens rand udvikler kommunen sig stille og roligt i en god og sund retning. Det er for mig at se kun Kirsten Moesgaard der har haft travlt med at fortælle hvordan alt er kørt af sporet, så hun kan fremstå som et alternativ til ragnarok, med sin nye ”protestliste”.

Kirsten Moesgaard og listen lagde ellers selv ud med at køre af sporet ved først at melde en række personer ud, der var klar til opstilling, for så ugen efter at være nødsaget til at redigere rækken af  personer, fordi kandidaterne var faldet fra. Det virker en anelse useriøst. Hvis ikke engang man har styr på sin liste, hvordan skulle man så kunne styre en kommune?

Jeg og mange andre har aldrig forstået kampen om ”Morten Nielsen–grunden” i  Farsø. Kirsten Moesgaard er selv ejendomsmægler i byen og ved om nogen, at grunden havde været til salg i over 10 år. Hun stod faktisk selv for at sælge den, men ingen turde binde an med oprydningen efter et autoværksted med tilhørende tankstation. Hvordan kan hun som ”Farsøs Moder Terese” bebrejde Knud Kristensen for at rydde grunden og sælge den igen med fortjeneste, når hun selv hævede et salær for at sælge grunden til Knud Kristensen, og derfor selv har haft alle muligheder for at udvikle grunden?

Jeg vil også gerne have et klart svar på om  Kirsten Moesgaard har købt ejendomme  af Vesthimmerlands Kommune, i den periode hun har siddet i
byrådet og i givet fald, har det så været for at hjælpe kommunen eller for at opnå en fortjeneste?

Jeg troede egentlig borgelige og konservative politikere bakkede op om dem der tør sætte noget i gang med det formål at tjene penge. Som jeg
ser det, så giver den slags arbejde til kommunens borgere og sender skattekroner i kommunekassen, eller er der noget jeg har misforstået?

Jeg savner i den grad at høre formålet med Kirsten Moesgaards nye politiske projekt. Der har været larmende tavshed omkring visioner og de
politiske mål for denne nye liste, men nogle mennesker trives selvfølgelig bedst ved bare at være på tværs. Måske tilhører Kirsten Moesgaard og resten af liste G denne gruppe, eller er sandheden, at Kirsten Moesgaard og de andre på listen slet ikke har fælles visioner for Vesthimmerlands kommune?


Aflys det bryllup

  6. november 2017: Per Jensen, byrådskandidat for Socialdemokratiet, Alleen 20, 9670 Løgstør, skriver:

Den konservative byrådskandidat Svend Jørgensen foreslår i et debatindlæg - hvori han i øvrigt er tæt på at erklære De Konservative og Socialdemokratiet for rette ægtefolk at være - at skatten i Vesthimmerlands Kommune skal sættes ned i de kommende år for at komme på niveau med omkringliggende kommuner. Det vil, skriver han, give hver familie 500-1000 kr. mere til rådighed om måneden.

Det regnestykke vil jeg ikke anfægte. Men jeg vil blot spørge - retorisk, fordi jeg mener at kende svaret - hvor pengene skal komme fra? De skal nemlig ifølge de konservative, komme i kommunekassen ved hjælp af de mange tilflyttere, der vil valfarte til kommunen, fordi vi nu kommer på skatteniveau med nabokommunerne.

Disse tilflyttere skal altså sørge for at hullet på mellem 50 og 75 mio kr., som skattelettelsen laver i kommunekassen, når skattelettelserne er fuldt indført, bliver dækket.

Jeg mener, det er naivt at tro, at vi overhovedet kommer i nærheden af at få så mange tilflyttere, selv om jeg vil være med til at kæmpe for det. Og så er der faktisk kun et sted at hente pengene til skattelettelserne - det er besparelser på velfærdsydelserne, skolerne, børnehaverne, de ældre.

Det går vi socialdemokrater ikke med til. Så Svend Jørgensen kan godt aflyse brylluppet.


Vil skabe et godt arbejdsklima i det nye byråd

  6. november 2017: Kirsten Moesgaard, spidskandidat for VestHimmerlandsListen, skriver:

Når VestHimmerlandsListen efter nytår er repræsenteret i byrådet, kommer vi med en helt ny politik.   En politik, der samler kommunen til en enhed med fokus på fremtiden.  

Vesthimmerland skal kendes på, at der er udvikling, uanset hvor i kommunen vi bor. 

Der er ingen tvivl om, at skolestrukturen og den manglende fokus på de små byer og landdistrikterne har sat sine spor.  De skader, det har medført, skal der hurtigst muligt rådes bod på. Tiltrækning og fastholdelse af børnefamilier også i landdistrikterne forudsætter, at der er en decentral børnepasning. 

Det skal være interessant at bo, hvor der er plads til mere end det, der er mulighed for inden for bygrænsen.   Vi skal have et udbud af større parceller med plads til alternative måder at bygge og indrette sig på.

Udvikling skabes gennem målrettede investeringer.  En del af finansieringen skal skabes ved, at vi opdyrker en kultur, hvor vi undgår spild, unødvendige registreringer og andet overflødigt papirnusseri.  

Vi fra VestHimmerlandsListen vil som det første være med til at skabe et godt arbejdsklima i det nye byråd til gavn for udviklingen i hele Vesthimmerlands kommune.


Oprør fra Aars' opland

6. november 2017: Kim Skaarup Kristensen, Farsøvej 106, 9640  Farsø, skriver:

Op til et valg, er det berettiget at kigge tilbage og gøre status. Kommunalvalget i Vesthimmerland er ingen undtagelse.

En selvsikker Knud Kristensen blev borgmester og var straks ude med nye tiltag. Han ville hver måned lave ”brev fra borgmesteren”. Hans måde at komme i aviserne på.  Der kom ikke mange ”breve” fra Knud, men han kom godt nok i medierne. Gang på gang på gang.

Der var noget inhabilitet, noget med nogle partikolleger der fik de kommunale anlægsopgaver og ja, så var der skolelukningerne. Henrik Dalgaard havde beregnet en besparelse på 18-20 millioner kroner, hvis de 3 skoler blev lukket. Det var eneste begrundelse, selvom Henrik Dalgaard er stor fortaler for skoler med 1000 elever .Nogen der sagde skjult dagsorden?  Derfor skulle lukningen presses igennem, til trods for stor modstand fra borgere og eksperter som CEPOS, der havde kigget på tallene.

Mit spørgsmål er simpelt: Hvor stor var besparelsen. Når ekstraudgifter til busser, lønninger, halleje, ekstrabevillinger og friskoler alle er medberegnet, skal vi vist være heldige hvis det går i nul.

Vi skal stoppe denne spare-mani. Man kan spare sig fattig og det er de konservative ved at gøre ved kommunen. Det eneste sted, hvor pengene fosser ud, er i Aars.  En ny svømmehal i Aars kan vel, som i Løgstør, vente. Eleverne kan vel køres i bus til undervisning i Rønbjerg, ligesom det er for Løgstør. Eller har man ret til bedre service og faciliteter, bare fordi man bor i Aars.

Måske skulle man overveje en differentieret kommuneskat, alt efter hvor i kommunen man bor. Derfor, vil man blive ved med mere af samme skuffe, så skal man håbe på status quo til valget. Dermed siger man også ja til, personfnidder, nepotisme, centralisering og lukning af Gedsted, Vestrup og Toppedal skole. Tro mig, det kommer til at ske.

Bor du i Aars og tror du vinder, ved at stemme på de konservative, så tro om. Tiden hvor vi i oplandet vil blive ved med at betale for jeres goder er ovre. Har kommunen råd til at smide 60-70 millioner i en svømmehal, har den også råd til at give samme beløb til de små oplandsbyer, de i den grad har misligeholdt.

Jeg vil ønske Knud Kristensen en rigtig god pension fra politik fra januar 2018 og håber på nye tider i Vesthimmerlands Kommune. Det har vi stærkt brug for.


Der skal være kortere responstider i Vesthimmerland

  6. november 2017: Henrik Brønnum Hvorvarp, regionsrådskandidat for Venstre i Nordjylland, skriver:

For nogle dage siden dukkede der en valgvideo op med Regionsrådsformand Ulla Astman, hvor hun blev præsenteret. Først af liste A’s nye socialdemokrat Per Jensen og derefter af socialdemokraternes leder Mette Frederiksen og resten af de nordjyske medlemmer af S. Heri roste de Ulla Astman for hendes virke som regionsrådsformand.

Men Region Nordjylland er den region i Danmark, som er det allerværste sted at blive syg, behandlingsgarantierne bliver ikke overholdt, er du psykisk syg og under atten, så tager det 54 dage at komme i behandling.

Ventetiderne til operation ligger langt over landsgennemsnittet. Godt nok er udredningstiderne noget af det bedste til dato, men hvad hjælper en udredning, hvis ikke du kan blive behandlet!?

Den gennemsnitlige responstid for ambulancekørsel i Vesthimmerland opgjort pr. 1. kvartal 2017 er 10 min. og 14 sek. Det er den ringeste af alle i hele Nordjylland. I byen Gedsted står det værst til med et gennemsnit på 16 min. og 19 sek. Kravet til den gennemsnitlige responstid i Nordjylland er 9 min. og 12 sek.

For at citere Søren Erik Virenfeldt: ”Det er hurtigere at få bragt en pizza herud end en ambulance.”

Jeg kan ikke se det rimelige i, at Vesthimmerlands borgere er dårligere stillet end resten af Nordjylland. Det skal der simpelthen gøres noget ved, og det burde kunne gøres ved at flytte rundt på ambulancerne.

De sidste 9 år har Ulla Astman siddet på posten som regionsrådsformand. Når jeg ser på resultaterne, er hun dumpet.

Derfor skal vi have en ny på posten, og her Venstres kandidat Lone Sondrup det helt rigtige valg.

 


Nu risikerer kommunen søgsmål fra yderligere otte opholdssteder

6. november 2017: Søren Virenfeldt, Baldersvej 23, 9640 Farsø, skriver:

Himmerlands Rådgivnings centers (HRC) krav på 4 millioner kroner er nu sendt af sted til Vesthimmerlands Kommune. De har nu en frist til den 30. november 2017 til at finde en løsning. Hvis dette ikke sker, vil der indgivet en stævning på den kendte del af kravet. Kravet for 2017 kan dog først opgøres ved årets udgang.

Det groteske i denne sag er, at det er Vesthimmerlands Kommune, der godkender vores opholdspriser, men de fleste af vore kunder kommer fra andre kommuner. Ved at tvinge os til at nedsætte opholdsprisen, har VHK ikke scoret nogen sønderlig gevinst, idet de kun råder over få af vores pladser.
Ved at tvinge en ulovlig prisreduktion i gennem, påtager Vesthimmerlands Kommune sig dermed et ansvar, hvilket de nu sikkert kommer til at betale for. Dette uden de selv nogensinde har fået en gevinst ud af det.

På mødet den 6. oktober 2017 med Knud Kristensen, Kurt Friis Jørgensen, en jurist og chefer fra Vesthimmerlands Kommune, afslørede Kurt Friis Jørgensen, at det ikke bare var Solhaven og HRC, som man havde gennemført ulovlige beslutninger om prisnedsættelser over for. Det er også sket for en del andre opholdssteder i Vesthimmerlands Kommune.

Jeg spurgte Kurt Friis Jørgensen, om han havde tænkt sig at kontakte de øvrige opholdssteder, som han havde truffet en ulovlig beslutning overfor, og derved give dem mulighed for at blive økonomisk kompenseret. Det havde Kurt Friis Jørgensen ikke tænkt sig at gøre.

Vi har nu fået en aktindsigt, der afslører at det er sket i mindst otte andre tilfælde. Der er således en sag, hvor der på ulovlig vis er tvunget prisnedsættelser igennem, hvilket har kostet de forurettede flere millioner. Mon ikke Vesthimmerlands Kommune skulle tænke sig om, inden man forholder sig passiv med den viden?

Borgmester Knud Kristensen udtalte flot til TV2Nord, at det jo ikke er en retsafgørelse når Socialministeriet og Kammeradvokaten fastslår at Vesthimmerlands Kommune har handlet ulovligt. Det har han selvfølgelig ret i, men det skyldes at ingen andre kommuner har gennemført beslutninger som de på forhånd vidste, var ulovlige.

Nu er det socialministeriet der udarbejder loven, som politikerne har vedtaget. Ydermere har socialministeriet udarbejdet en vejledning til fortolkning af loven, der klart og tydeligt oplyser om, at Kommunen ikke har ret til kræve prisnedsættelser på privat ejede institutioner, på baggrund af tidligere års overskud, hvilket er det, som Vesthimmerlands Kommune har gjort. Alle landets kommuner er i flere omgange af Socialministeriet blevet orienteret om, at de skal efterleve denne vejledning til fortolkning af loven. Og når Kammeradvokaten er enig med socialministeriets i fortolkning af loven, så tror jeg ikke at en retssag vil ændre på det.

Vælger Vesthimmerlands Kommune at der skal en retsafgørelse til, vil det jo igen blive meget dyrt for skatteborgerne. Især når der er udsigt til at otte andre opholdssteder kommer bag efter med samme krav. Så man skulle synes, at det måske var på tide at Borgmesteren ser lidt indad, og indrømmer at han og Vesthimmerlands Kommune har begået en fejl.


Giv psykiatrien et tiltrængt løft

5. november 2017: Gitte Lopdrup, spidskandidat til Regionsrådet i Nordjylland for Radikale Venstre og kandidat til byrådet i Vesthimmerland, skriver:

Psykiske lidelser topper for første gang nogensinde danskernes liste over de største sundhedsmæssige udfordringer de kommende år og overgår selv kræft, men psykiatrien bliver alligevel kronisk nedprioriteret. Det skriger til himlen. Psykiatrien står sidst i køen, når der skal uddeles politisk opmærksomhed og penge.

I 2018 skal der både spares i behandlingspsykiatrien, og i lokalpsykiatrien her i Vesthimmerland. Selvom der gennem de sidste 10 år har været 43% flere indlæggelser, er hver 10. seng fjernet i samme periode. Det betyder at det er blevet langt sværere at blive indlagt og patienterne bliver i nogle tilfælde udskrevet før det er behandlingsmæssigt forsvarligt. Konsekvensen er at 15% bliver genindlagt indenfor 30 dage. I samme periode er stort set alle aktiviteter på de psykiatriske afdelinger sparet væk, så fokus er på den medicinske behandling, og patienterne kan ikke foretage sig andet end at vente på, at den ønskede virkning indtræffer. 

I Vesthimmerland er daghuset på Markedsgade i Aars lukket og de mennesker der havde tilknytning til huset har mistet et trygt sted at komme, hvor de kunne have et fællesskab med ligesindede. Konsekvensen er at en del af dem nu mangler noget meningsfuldt at foretage sig, og nogle af dem har nu langt mindre kontakt til andre mennesker. Den udvikling er uværdigt og det må vi lave om på!

Det første spadestik er taget til Cimbrerparken i Aars. Et byggeri som spirer frem i samarbejde mellem Region Nordjylland og Vesthimmerlands Kommune. Cimbrerparken kan blive et fornemt eksempel på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen indenfor psykiatrien, men desværre har jeg et indtryk af, at denne foranstaltning er af mere praktisk karakter: Både kommune og region havde behov for nye psykiatriske botilbud, idet de gamle er nedslidte, og så er det billigst at bygge én stor institution. Der er dog også planer om at huset blandt andet skal rumme et daghus, men det klinger stadig lidt hult og halvhjertet. Hvor er visionerne om at skabe gode rammer for mennesker med psykisk sygdom?

Nu har vi chancen for at skabe et hus der kan rumme en masse aktiviteter for dem og deres pårørende og her kan med fordel hentes inspiration fra Psykiatriens Hus i Randers eller Silkeborg. Begge steder er de lykkes med at skabe huse med liv, hvor der fokuseres på alt det som man ved har effekt i processen med at komme sig efter psykisk sygdom. De har også erfaring med at inddrage pårørende og frivillige, og gør en stor indsats for at nedbringe tabu om psykisk sygdom.

Jeg synes det er på tide at vi hæver ambitionerne og prioriterer psykiatrien. Det handler om mennesker.


Ærlighed varer længst

5. november 2017: Leif Pedersen, Digevej 2, 9670 Løgstør, skriver:

Et spørgsmål om troværdighed (Uffe Bro) og spild af skattekroner. Sagen vedrører kalkgravning i §3 fredet område ved Dankalk. Uffe Bro er tilsyneladende ikke bekendt med kommunens kommentarer i sagen til Natur- og Miljøklagenævnet 8. januar 2016, hvor der står:

"Forvaltningen vurderede, at det var en tilstandsændring, der ikke kunne gives dispensation til. Dankalk ønskede sagen behandlet af Teknik- og Miljøudvalget. Forvaltningen indstillede et afslag, men politikkerne i TMU mente, at forvaltningen skulle forsøge at finde en løsning."

Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet var enstemmig om at den pågældende dispensation skulle ændres til et afslag.

Det er uanstændigt, at du skriver, at fordi jeg ikke kan vælges til byrådet, ikke skal tages alvorligt. Med ærlighed kommer man længst Uffe Bro.


Love og regler skal holdes

5. november 2017: Annette Vahlgreen, byrådsmedlem, liste G, Pilevej 4 B, 9620 Aalestrup, skriver:

I Aars står der en skulptur, som hedder Ædeltårnet, ved det gamle apotek i Himmerlandsgade. På et tidspunkt i 2011, faldt nogle af kaklerne af skulpturen, så den skulle repareres. Kommunen kontaktede ZurFace ( dengang hed det Stenex) som så skulle give et bud på, hvad det ville koste at reparere Ædeltårnet. Tilbuddet lød på 412.740,00 kr. Men Stenex ville ikke garantere for holdbarheden.

Kommunen valgte så ikke, at tage imod tilbuddet, da der ikke var garanti og prisen var langt højere end forventet. Borgmester Knud Kristensens firma, gav derfor et overslag på 76.000,00 kr for opgaven. Og hvad går man så, hvis man er økonomisk?. Man lader selvfølgelig Borgmester Knud Kristensens firma udføre opgaven og Ædeltårnet transporteres til Borgmesterens firmaadresse i Hornum.

OG NU KOMMER DET SJOVE. Da Borgmesteren så havde fået Ædeltårnet på sin adresse, viste det sig STRAKS, at opgaven var MEGET STØRRE END FORVENTET. Borgmesteren sætter så en ny bevilling i gang i Byrådet og retter henvendelse til Stenex (som ikke fik opgaven i første omgang) ), for at få hjælp til køb af kaklerne til Ædeltårnet. DER INDKØBES  KAKLER FOR 459.201,00 kr. Inden arbejdet er påbegyndt, taler vi nu om MERE END 500.000,00 kr. for reparation af ÆDELTÅRNET.
Den endelige udgift blev den nette sum af 712.594,00 kr.

Da Borgmester Knud Kristensens overslag lød på 76.000,00 kr., er Borgmesteren af den opfattelse, at " det da er gået HELT efter bogen". Borgmesterens overslag var jo langt under det beløb på 300.000,00 kr., der ifølge tilbudsloven, er grænsen for, at arbejder for Kommunen skal i udbud, så også andre bl.a. små håndværksfirmaer kan komme i betragtning.

Borgmester Knud Kristensen er øverste leder af Administrationen i Vesthimmerlands Kommune. Skulle Administrationen have stoppet deres øverste chef BORGMESTEREN i denne sag ?. Det mener jeg nok. Det her er kun en af sagerne. Vi må som politikere mande os op og sige STOP. Love og regler skal holdes. Også når det gælder Borgmester Knud Kristensen og hans firma.


Hvis troværdighed har lidt et knæk?

3. november 2017: Uffe Bro, medlem af Teknik- og Miljøudvalget og kandidat ved det kommende byrådsvalg for liste A, skriver:

Den 1. november skriver Leif Pedersen, at flertallet i Teknisk Udvalg er utroværdige, fordi de den 10/8 2015 skulle have truffet en bestemt beslutning angående et areal ved Dankalk i Aggersund. Leif Pedersen havde tidligere skrevet det samme i et andet indlæg. Leif Pedersens indlæg er forkert. Der blev ikke truffet nogen beslutning på mødet. Sagen blev ganske simpelt udsat, hvilket Leif Pedersen kan forvisse sig om ved at ulejlige sig med at læse det offentliggjorte referat.

Efter mødet forsøgte forvaltningen i samarbejde med Dankalk at finde en løsning, som forvaltningen kunne gå ind for. Det lykkedes også, men blev efterfølgende  afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvilket udvalget tog til efterretning på dit møde den 8/6 2017.

Det må herefter konstateres, at det er Leif Pedersens troværdighed, der har lidt et knæk. Nu stiller Leif Pedersen jo ikke op til det kommende byrådsvalg, hvorfor man ikke kan undlade at stemme på ham, men man kan så til gengæld fremover lade være med at tage hans skriverier alvorligt!


Vil Radikale Venstre stå ved sit løfte?

2. november 2017: Inger Nielsen, byrådsmedlem for Venstre, skriver:

Flere penge til Skoleområdet siger Radikale venstre. Radikale Venstre ønsker at bibeholde de små skoler, og ønsker at alle kommunens børn skal opleve en kvalitetsundervisning, uanset om de går på en stor skole eller lille skole. Vil Radikale Venstre så ved dette valg leve op til deres løfter????????

OP til sidste valg, ønskede Radikale Venstre heller ikke at der skulle spares på skoler og de små lokalsamfund. Byrådet var enige om at kigge på Børne-skoleområdets økonomi, og få den tilpasset det faldende børnetal.

Da først Ranum skole var fredet, stemte Radikale Venstre for at lukke 3 skoler i Vesthimmerland. Venstre og DF gik sammen og fik udregnet en ny tildelingsmodel, som sagtens kunne have været taget i brug inden man valgte at lukke skoler. Det kunne der ikke findes politisk flertal for. Fordele ved den nye tildelingsmodel er at det er lettere at styre økonomien på området, både ved faldende og forhåbentlig igen stigende børnetal.

Efter et år skulle vi evaluere på tildelingsmodellen. Det er lige gjort, vi kunne se at der umiddelbart var en skæv fordeling af pengene ved sammenlignelige skoler i forhold til modellens udgangspunkt. Derfor er det ændret, så fremover er der et grundtilskud til alle skoler, et beløb til hver elev, og et ekstra grundbeløb til skoler med en klassekvotient under 17 elever. På den måde synes jeg, vi viser at vi vil de mindre skoler.

Det er ikke kun et spørgsmål om flere penge for at lave kvalitetsundervisning. Kvalitetsundervisning tror jeg er når eleverne oplever en skolegang hvor de har modtaget en solid faglig undervisning, der har udfordret den enkelte på en meningsfyldt måde. En undervisning der også består i at overføre ny viden til praksis. Lærer der møder eleverne der hvor de er. Eleverne kommer derfra, med en rygsæk der er fyldt op med gode minder, venskaber, viden og troen på sig selv. Nemlig at danne det hele menneske, som hviler i sig selv og stoler på egne evner.


Utroværdige politikere

1. november 2017: Leif Pedersen, Digevej 2, 9670 Løgstør, skriver:

I marts måned 2013 blev der fjernet et fartdæmpende bump på Vesterkærsvej ud for Digevej.

I lang tid virkede det som om, at bumpet havde fjernet sig selv, men senere kunne en afdelingsleder oplyse, at det var Niels Krebs Hansen og en landmand, der i forbindelse med et møde om jordkørsel til digeforhøjelsen havde besluttet at fjerne fartdæmpningen, og uden at beslutningen blev registreret.

 

En juridisk konsulent betalt af Vesthimmerlands Kommune måtte senere overfor Statsforvaltningen beklage, at Niels Krebs Hansen havde foretaget sig noget, der hørte hjemme under politiets kompetence, og at overtrædelsen af notatpligten også var beklagelig.

 

I november 2014 ansøgte forvaltningen ved politiet om lov til at opstille chikaner i forbindelse med de store mængder jord, der skulle køres ud til digeforhøjelsen.

Det projekt blev trukket ud til august 2015, hvor Niels Krebs Hansen afsluttede det med at afgøre, at hensynet til landbrugskøretøjer betød, at der ikke skulle opstilles chikaner og heller ikke bump igen.

 

Det, der er foregået i denne sag, er helt i overensstemmelse med Niels Krebs Hansens udtalelser i hans læserbrev 25. oktober i lokaltindblik. Altså fuld hensyn til landbrug og erhverv men ingen hensyn til almindelige borgere.

 

Det fremgår også af hans "klovneoptræden" på vælgermødet i Ullits Minihal, at han ikke regner med almindelige borgeres meninger og ønsker.

 

En anden sag der tilsyneladende var en meget vigtig sag for Niels Krebs Hansen, var da kommanditselskabet Omya i Schweiz og DLG, der kalder sig Dankalk, fik afslag på at grave kalk i §3 fredet område.

Niels Krebs Hansen, Uffe Bro, Jens Lauritsen og Brian Christensen mente, at forvaltningen alligevel skulle forsøge at finde en løsning, så der kunne graves kalk i det fredede område.

Den beslutning i Teknik- og Miljøudvalget var den 10. august 2015.

Den 3. maj 2017 afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet tilladelsen til det afslag, som forvaltningen havde forudset.

Altså spild af kommunale kroner igen.

 

Politikere, der presser forvaltningen til at forsøge omgåelse af love og regler, bør ikke kunne genvælges til byrådet.


3 år er nok til en sejlklar marina

  31. oktober 2018: Allan Ritter, Skonnerten 1, Løgstør, byrådskandidat for De Konservative, skriver:

Den 25/10 kunne Jens Lauritzen i et læserbrev lykønske Løgstør med at en ny marina og ny bydel var på vej. Herfra skal der da også lyde et hurra over, at samtlige partier står bag vedtagelsen af det nye budget, der sikrer, at en ny marina i Løgstør nu er væsentligt tættere på en realisering. Det var også på tide!

En ny marina vil kort og godt skabe et styrket, rigere og mere spændende Løgstør – noget der vil afspejle sig i bosætning, turisme, handel og stigende huspriser.

Men inden man vælter sig rundt i lykønskninger til et projekt, hvor spaden ikke engang er fundet frem, så skal vi nok starte med at konstatere, at det er også er nødvendigt at få skabt noget udvikling i dette hjørne af verden. Vi er nødt blive endnu bedre til at udnytte de formidable stedbundne potentialer man har. Og her spiller en ny marina på glimrende vis sammen med nogle af de bedste ting Løgstør har på hylderne: Limfjorden, havnen og Frederik Den VII’s Kanal er eksempler på Løgstørs styrker -  styrker som i modsætning til politistationer og psykiatriske plejehjem ikke uden videre kan afvikles og flyttes ud af byen.

På et punkt er jeg dog helt uenig med Jens Lauritzen. Fem år mener venstremanden det skal tage at gennemføre projektet! Jamen kære venner – hvad er det vi venter på? Projektet har været klar de sidste fem år, uden der har været gjort noget politisk i den periode. De ildsjæle, der har kæmpet for marinaprojektet har meldt ud, at den første båd kan sejle ind i havnen om 3 år. At det skal tage hele fem år mere er et klassisk eksempel på, at man fra politisk hold ikke er ambitiøs nok. Hvis nødvendige projekter hele tiden skal hæmmes af den form for langsommelighed, så ruller al positiv udvikling da forbi både Vesthimmerland og Løgstør.

Så mens jeg hilser Venstres opbakning velkommen, så må vi se at komme over skåltalerne og konstatere, at nu er det politisk handling der er påkrævet – og ikke flere fine ord. Lad os nu i en fart få nedsat en operativ og dedikeret gruppe til opgaven – ikke mindst en gruppe, der forstår, at tre år er alt rigeligt til at realisere et projekt, der kan bidrage til vækst i Vesthimmerland.


Ekstraordinært fokus på manglende læger
 

  31. oktober 2017: Per Bisgaard (V), byråds- og regionsrådskandidat, Parkvænget 8, 9620 Aalestrup, skriver:

Som en af de mange kandidater, der er opstillet til det kommende regionsvalg, har jeg også en række forslag, som jeg vil arbejde for at få gennemført. Ingen forbedringer kommer af sig selv, men anskuer man livets mange forhindringer - som muligheder og udfordringer - i stedet for begrænsninger, så er man allerede godt på vej.

Mit udgangspunkt er, at jeg er bevidst om, hvilket dejligt land jeg lever i. Jeg glæder mig over, at vi danskere lever i et demokrati, hvor vi fx har mange muligheder for at uddanne os og forbedre vores liv. Vi kan indånde ren luft og drikke rent vand direkte fra vandhanen, og bliver vi syge, så er der nogen til at hjælpe os. Det skal vi lære at påskønne og kæmpe for, således at vi bevarer et samfund, som er for os alle.

En udfordring synes dog at være ganske svær at løse her i det nordjyske. Hvorfor er det så svært for os at skaffe praktiserende læger? Hvorfor er det i særdeleshed svært at skaffe praktiserende læger til lægehuse udenfor Aalborg, Frederikshavn, Hjørring og Hobro? Der synes ikke at være så alvorlige problemer i landets øvrige regioner, så det nuværende og i særdeleshed det kommende regionsråd må sætte ekstra fokus på dette problem. Borgerne kan ikke være tjente med at skulle krydse kommunegrænser og køre mange kilometer for at konsultere en læge.

Er konklusionen, at der ikke kan skaffes praktiserende læger til Nordjylland før om 6-7 år, hvor et større antal nyuddannede læger har forladt universiteterne og frigjort yngre/ældre læger på sygehusene, der så – måske – kan/vil søge ud i praksis? Eller skal løsningen/løsningerne findes et helt andet sted? Svaret/svarene ligger tilsyneladende ikke lige for, men kan samfundet holde til, at løsningerne først findes om føje år?


Nej til tvungne vindmøller

30. oktober 2017: Martin Sørensen, kandidat til kommunalvalget og regionsvalget for Retsforbundet, Nygade 4, 9681 Ranum, skriver:

Retsforbundet siger KLART Nej tak til tvang med store møller.
Men JA tak til frivillige løsninger til fælles. gavn.

Havvindmølleparken Kriegers flak. som der opføres af Vattenfall. beviser at havmøller nu er klar til at afløse store landbaserede møller. med en pris på kun 37 øre pr kw. er kriegers flak billigere end. kulkraft. 

For Retsforbundet handler det om bosættelse, et mølleprojekt, kan faktisk ende med og være til gavn for et lokalmiljø hvis man har gjort det rigtigt mens det kan direkte ødelægge et lokalområde hvis man med tvang har presset det ned over hoved på folk. precist her vil ideen med lokalråd vise sin styrke   lokalråd.og en efterfølgende lokal folkeafstemning. der skal være bindende. for at vise om. projektet. faktisk har. lokal opbakning. kan langt bedre afgøre  denne sag end politikere der er valgt i Aalestrup Aars og Farsø vilsted  overlade  15-40 km væk fra Aggersund. evner og  tage stilling til et så alvorligt emne, for de lokale berørte beboere. men de har magten til tvinge store møller ned over hoved på en lokalbefolkning der er berørt.  Dette mener Retsforbundet er forkert-

Retsforbundet er det eneste parti der peger på at Vesthimmerland skal ha lokalråd -  Nej tak til tvang med store møller ja tak til lokalt frivilligt samarbejde. her vil lokalrådene vise deres styrke.

Stem E  Stem på retsforbundet  for lokalråd. lokal bæredygtighed 


Flere penge til skoleområdet

 30. oktober 2017: Søren Dolmer, spidskandidat for Radikale Venstre i Vesthimmerland, skriver:

De, som har bygget nyt hus, ved om nogen, at kvalitet koster penge. De ved også, at kvadratmeterprisen bliver højere på et lille hus end et stort hus, hvis begge huse skal have alle funktioner. Køkken, badeværelse, et fællesrum og så videre. Det samme gælder på skoleområdet. Vil man have en lille skole, som skal kunne det samme som en større folkeskole i f.eks. Aars, koster det flere penge per elev. 

Vi Radikale i Vesthimmerland vil arbejde for, at eleverne på både vores store og små skoler i Vesthimmerland får undervisning af høj kvalitet. Med den nye elevtildelingsmodel, som blev indført i 2015, er der overhængende risiko for, at økonomien bliver så presset på de små skoler, at de kan blive tvunget til at lukke sig selv. Ganske simpelt fordi pengene ikke rækker til, at bestyrelsen, ledelsen og medarbejderen ikke længere kan stå inde for skolens kvalitet.

Eller også risikerer vi, at eleverne siver til de større skoler også som følge af en lavere kvalitet på de små skoler. Resultatet er i sidste ende det samme. Lokalsamfund, hvor vores børn ikke kan gå i skole, er i øget risiko for at dø hen. Det er en falliterklæring.

Besparelserne på skoleområdet er efter min opfattelse gået for vidt med elevtildelingsmodellen. Hvis der oprigtigt er et ønske om at bibeholde også de små skoler i Vesthimmerland, så må vi kigge på, om det er den rigtige måde, vi i dag fordeler pengene til skolerne. Men vi må ikke mindst tilføre flere midler til skoleområdet. Det vil Radikale Venstre gøre.

For vi ønsker at bibeholde de små skolerne, og vi ønsker, at alle kommunens børn skal opleve en kvalitetsundervisning, uanset om de går på en stor eller en lille skole.


 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!