Søndag d. 23. september 2018 - Årgang 13

LÆSERBREVENE ER FLYTTET

Læserbreve på Lokaltindblik.dk er flyttet ud på forsiden, hvor de offentliggøres nederst på siden.


 

 

Tag ansvar og skrid til handling

16. august 2018: Theresa Berg Andersen, byrådsmedlem for SF Vesthimmerland, skriver:

Kære Regering, Socialdemokrater og DF

På mandag sendes Aphinya ud af Danmark. Lige nu bor hun i Farsø i Vesthimmerland sammen med sin mor og stedfar. Og mens pigen skal sendes væk må forældrene ifølge loven godt blive i Danmark.

 En integrationslov som har til formål at undgå hjernevask i koranskoler ligger bag beslutningen. Men der er også tale en lov som smadrer livet for Aphinya – som til dagligt går i skole på Farsø skole. Og som aldrig nogensinde har været i kontakt med en koranskole.

Lærerne beretter ovenikøbet om en god og positiv udvikling for pigen, og står fuldstændigt uforstående overfor beslutningen.

Det er uhyggeligt at man rent faktisk - med loven i hånden - kan splitte et barn fra sin mor og lige så uhyggeligt at man - uden skyggen af kendskab til Aphinya som menneske - kan lave den generelle konklusion, at hun ikke kan integreres. Men alligevel er det det, som myndighederne gør.

 Jeg er dybt uenig. Jeg mener at en dansk statsborger som finder kærligheden skal kunne bo i sit fædreland med sin ægtefælle og dennes børn.

Selvfølgelig skal vi stille krav om selvforsørgelse, kræve at folk lærer dansk og der skal indgås aftale om, at man overholder loven – det er for mig en selvfølge.

 Men mens højrefløjen hygger sig og spiser lagkage for at fejre flere stramninger så græmmes jeg, og tænker: TÆNK at  I vil være det bekendt.

Og kære politikerkolleger i Vesthimmerland – blot fordi vi sidder i det trygge Nordjylland og arbejder i kommunale sammenhænge så må vi alle tage ansvar for vores partiers beslutninger, når det gælder borgere i vores kommune, som kommer i klemme.

Brug tiden på handling og stil lagkagerne væk indtil Aphinya får lov at blive sammen med sine forældre i Danmark!!!


Flere opgaver i offentligt udbud

 11. august 2018: Kirsten Moesgaard, byrådsmedlem for Vesthimmerlands Listen, Vesthimmerlands Kommune, skriver:

I 2017 udbød Vesthimmerlands kommune 30,7 % af de opgaver, der er egnet til konkurrenceudsættelse.  De kommuner, som gør det bedst, ligger på 41,9 %. Hvis vi i Vesthimmerland gør som de bedste, kan vi sende opgaver for yderligere 190 mio. kr. i udbud.

Formålet med at sende opgaver i udbud er at skabe konkurrence for derved at sikre, at kommunens borgere får mest muligt for skattekronerne. Den gode sidegevinst er, at det også er til stor gavn for vores private erhvervsliv, som sørger for, at vi har et godt og varieret udbud af arbejdspladser i kommunen. 

Det bør være et fast punkt på dagsordenen hvert år inden budgetlægningen (gerne oftere), at vi gennemgår de områder, hvor der er uudnyttede muligheder for udbud af opgaver. Øget udbud vil styrke både kommunekassen og vores private erhvervsliv mærkbart.


Cykelsti på Fjelsøvej, ja tak

11. august 2018: Annette & Verner Brander, Fjelsøvej 55, Aalestrup, skriver:

Nu er der skolestart igen og vores 2 børn skal dagligt cykel af sted på hvad vi syntes er en farlig skolevej. Vi har et barn på realskolen og et på kommuneskolen, som skal cykle i skole og om 2 år er det slut med fritidsordning for den mindste, så skal han også til at cykel i skole.

Men ud over at strækningen er skolevej, skal børnene også på vejen når de skal deltage i sportsaktiviteter, passe fritidsjob og i friluftsbadet inde i Aalestrup, så det bliver til en del gange de skal frem og tilbage. Vi vil rigtig gerne have en cykelsti, så vi trygt kan sende vores børn i skole, til fritidsaktiviteter og fritidsjob.

Strækningen er farlig da de skal cykle hvor vejen er smal og med meget dårlig udsyn op igennem bakkerne. På strækningen (mellem Fjelsøvej 35 til Fjelsøvej 55) er der desuden ingen rabat og vejen er så smal, at der kun er plads til 2 biler. Børnene siger ofte at bilerne kører stærkt og meget tæt på dem når de kører forbi. De oplever tit at bilisternes tålmodighed ikke er stor og der bliver overhalet op gennem bakkerne på trods af dårlig udsyn og der ikke er plads til dem hvis der kommer en modkørende. Det kan resultere i en meget farlig situation for børnene, da de ikke kan komme af vejen pga. manglende rabat.

Som en del af udviklingen bliver landbrugsmaskinerne større og større, hvilket betyder mindre plads på vejen til de bløde trafikanter. Vores børn syntes det er meget ubehageligt når de tunge traktorer og lastbiler kommer kørende og er bange for ikke at blive set. Vores datter som går på kommuneskolen vinker gerne når der kommer lastbiler eller traktorer, da hun er meget utryg ved den tunge trafik og på den måde er hun også sikker på, at de har set hende.

Vi håber byrådet vil se på problemet med den farlige skolevej og vil opfordre til at køre ud og se på forholdene, evt. på cykel for at få en fornemmelse af hvor farligt det kan være.


Cykelsti mellem Fjelsø og Aalestrup

8. august 2018: Følgende læserbrev er indsendt af Tenna og Jens Kyhnæb, Præstevejen 6, 9620 Aalestrup, Jeanette og Johnny Trend, Knabervej 115, 9620 Aalestrup og Peter og Dorte Nielsen, Præstevejen 105, 9631 Gedsted:

Vi synes lige, vi vil byde ind i kampen om, at få en cykelsti fra Fjelsø til Ålestrup. Vi synes bestemt, at der er belæg for, at vi får en cykelsti. For det første er vejen ikke særlig bred. Kommer der 2 biler, der skal forbi hinanden, er der ikke mere plads at tage af. Så hvor skal cykellisten så være? Og forestil jer, at det er en lastbil, for dem kommer der mange af på den strækning, da vi har flere store vognmænd i Fjelsø.

Der er også de forfærdelige bakker, hvor der ingen udsyn er. Det er tit, man har måtte op at stå på bremsen, fordi der pludselig har været en cykellist, og der også er en modkørende. Der er faktisk meget trafik, for sådan en lille vej.
Tror der er meget gennemkørsel igennem Fjelsø.

Vi har nogle unge mennesker, som cykler den vej engang imellem men ikke så ofte, som de gerne vil. For vi er ikke meget for, at de skal cykel på det stykke. Som nævnt tidligere, så er der jo ikke plads til dem. Vi ved, at der er mange forældre fra Fjelsø, som har det på samme måde som os. De har heller ikke lyst til at sende deres børn/unge mennesker ud på den cykeltur, fordi det simpelthen er for farligt.

Det er ærgerligt, for vi får hele tiden at vide, at de unge mennesker skal bevæge sig mere. Men det er ikke nemt, når det bliver for farligt, og vi ikke vil føle os trygge ved at sende dem afsted. De kunne ellers nemt cykle, i skole, de dage, hvor der er godt vejr og hvor bussen ikke passer med, de har fri. Det kunne jo også være dejligt, at vi ikke altid skulle starte bilen op. Der er jo en del børn fra Fjelsø, der går i skole i Aalestrup.

Derfor mener vi bestemt, at der burde komme en cykelsti, så vi kan føle os trygge ved at sende vores børn/unge mennesker afsted på ruten mellem Fjelsø og Aalestrup.

Mon ikke også det snart er vores tur til, at få del i de penge, som vi betaler i skat. Det hele behøver vel ikke, at blive brugt i de større byer!


Der mangler kun politisk handlekraft i Hvalpsund

5. august 2018: Kirsten Moesgaard, byrådsmedlem for Vesthimmerlands Listen, Vesthimmerlands Kommune, skriver:

Nu nærmer tiden sig, hvor byrådet i Vesthimmerland igen træder sammen til seminar.  Som vi plejer, skal vi tænke kreative tanker om, hvordan vi får udvikling og fremgang i vores kommune.  Gamle ”travere” bliver ”trukket af stalden”.  Der kommer sikkert også et par nye til.  Planer er gode, specielt hvis de følges op af aktiv handling.

I 2013 vedtog byrådet en lokalplan, der åbner op for 71 nye byggegrunde med en helt unik beliggenhed og udsigt ved lystbådehavnen i Hvalpsund. Jeg ved ikke, om nogen tør lave en beregning på, hvad den manglende realisering af planen har kostet kommunen de sidste 5-6 år – både økonomisk og udviklingsmæssigt.  Jeg tør godt sige, at det ikke hører til i småtingsafdelingen.

Det ligger i planen, at der skal flyttes et mastehus, og der skal anlægges en anden plads til opbevaring af lystbådene, når de tages op af vandet til efteråret. Men, hvor er den nye plads? På indeværende års budget er der afsat 1.250.000 kr. til anlæg i området.  Og, der er afsat yderligere til udvikling i relation til lystbådehavnen. Det eneste, vi mangler, er den politiske handlekraft.


Bureaukrati ødelægger det for mange ildsjæle

14. juli 2018: Heine Pedersen, Vesterled 46, 9681 Ranum, skriver:

Hvalpsund Havnefests kamp med myndighederne om tilladelser er desværre ikke enestående. I alt skal der til afholdelse af en by-og havnefest indsendes op til 39 ansøgninger til forskellige myndigheder. Det kan og må ikke være rigtigt. Et bureaukratisk system der kvæler ethvert godt initiativ og får ildsjælene til at give op og frivillige hjælpere til at flygte.

Brancheforeningen Danske Festudlejere har sammen med Sammenslutningen af By-og Markedsfester igangsat en kampagne for at få ændret kravet om de mange ansøgninger. Sammen med Folketingsmedlemmerne Bjarne Laustsen, S, og Eva Kjer Hansen, V, arbejdes der ihærdigt frem imod ”En fest - en ansøgning”. En indsats der arbejdes videre med på Christiansborg efter sommerferien.

Det er tåbeligt, at en byfestarrangør skal skrive de samme ting et utal af gange. Det blot fordi myndighederne har deres egne skemaer og det er dem, der skal bruges. Målet må være, at der indsendes en ansøgning til den kommune, som eventen laves i og at det så er deres opgave at informere de øvrige instanser. Det bør ende ud i en samlet bevilling. Haderslev og omliggende kommuner har brugt formen i flere år.

Nye lovgivninger og forskellige fortolkninger af disse gør, at det er blevet mere tidskrævende at være festarrangør. Er godkendelserne ikke i hus, vil lederen juridisk kunne straffes og hvem ønsker det. At det er let at blive et offer for de bureaukratiske regler skal ses i lyset af, at der ikke findes nogen præcis anvisning af hvem, hvor, hvad der skal ansøges om og hvilke skemaer der skal udfyldes.

Min appel til politikerne i Vesthimmerlands Kommune er, at de snarest tager kontakt til Haderslev Kommune og lytter til deres erfaringer og bliver en del af fællesskabet. For et begrænset beløb pr. indbygger kan kommunen blive en del af det velfungerende fællesskab. Det vil lette arbejdet for festarrangørerne og give dem tid til det, de er gode til.


Udvalgsmedlemmer sættes uden for indflydelse

9. juli 2018: Henrik Dalgaard (K), gruppeformand, Ndr. Borremosevej 10, 9600 Aars, skriver:

Borgmesteren holdte Grundlovsdag en tale om ægte demokrati og mindretals beskyttelse, men nu ved vi, at det var tomme ord, som ikke passer til hans politiske ageren.

Det oplevede den konservative byrådsgruppe på det seneste byrådsmøde, hvor vi fik demokratiets sande jeg at føle. Konstitueringsgruppen har nu helt uhørt valgt, at alle høringssvar og indsigelser, der er på Teknik- og Miljøudvalgets område, alene skal vurderes af Kirsten Moesgaard og Uffe Bro. Som lægmænd i et udvalg er vi nu kun ren statister, da beslutningskompentencen om indsigelserne eller høringssvars relevans, alene hviler på formanden og næstformanden til at vurdere. Man begrunder det med, at sagsbehandlingen bliver mere smidig.

Samtidig forsøger formand Uffe Bro, at sammenligne beslutningen med, at man i et enkelt tilfælde i sidste periode valgte at lade en beslutning gå uden om udvalget, da Banedanmark afgav et høringssvar der sagde. Vi har ingen bemærkninger til projektet.

Ja tak for kaffe! Jeg tror nu, at borgerne er mere trygge ved at vide, at alle der er valgt på demokratisk vis i et byråd eller udvalg, har mulighed for at give sin mening til kende, inden beslutningen tages.

Vi har forsøgt at mødes med konstitueringsgruppen om en løsning, som kunne indebære, at den indstilling som formand/næstformand har, bliver sendt ud til udvalget, hvor vi så derefter har 48 timer til at svare tilbage, om vi er enige, eller om vi ønsker sagen drøftet på næstkommende møde.

Men heller ikke dette kunne imødekommes, da Uffe Bro sagde, at der sagtens kunne gå 14 dage før at han åbnede sin mailboks. Så nu sidder vi bare og venter på, at øvrige udvalg følger med, så hele det system vi har i dansk forvaltningspraksis, bliver håndteret af en formand og næstformand i et udvalg.

Samtidig virker det jo på grænsen til komisk, at Venstres formand for det nye udvalg om borgerindragelse støttede denne form for demokrati. Måske er udvalget nedsat som ren skalkeskjul.

Vi er så uforstående over for det, jeg vil betegne som en “syg” praksis. Men lige nu er det bare vigtig at gøre borgerne opmærksom på, at vi ser ikke høringssvar og indsigelser, før beslutningerne er taget. Vi kunne også overveje at begære alle sager i byrådet for at sikre, at borgerne reelt føler, de bliver hørt. Det bliver drastisk, men hellere det og så borgernes indspark, høringer eller indsigelser bliver vurderet af flere end Uffe Bro og Kirsten Moesgaard.


Svar på Søren Christiansens replik

9. juli 2018: Følgende læserbrev er indsendt af Anders Poulsen på vegne af bestyrelsen for Løgstør Bådelaug:

Søren Christiansen er naturligvis i sin gode ret til at lufte sine meninger om en evt. havneudvidelse/marina i Løgstør og forsøge at underbygge disse holdninger med udvalgte artikler og tal fra Google, DS og DR.
På flere punkter, er vi faktisk ikke særlig uenige. Men, hvis Søren Christiansen nærlæser Bådelaugets læserbrev, vil han dog erfare, at vi netop ikke bruger tallene til at underbygge egne synspunkter om havneudvidelse eller ny marina. Vi påpeger alene, at man ikke kan påstå, at der er 30% tilbagegang i antallet af gæstesejlere i Limfjorden de sidste 3 år, når tallene fra Danmarks Statistik modsat viser en lille stigning. Dette fakta tror vi efterhånden, at der er bred enighed om blandt debattørerne.

Som en lille bonusbemærkning kan vi i øvrigt oplyse, at fremgangen på Løgstør Havn fortsætter, idet der å.t.d., i forhold til sidste år, er en fremgang på ca. 500 gæstesejlere/campere, -svarende til mere end 1.000 overnatninger. Det gode sommervejr har naturligvis været en positiv medspiller !

Det er dog desværre vores indtryk, at Søren fortsat dyrker den negative vinkling på de historier, han henviser til. Den nævnte artikel i læserbrevet, fortæller nemlig også, at de havne, der er placeret på sejlruterne (som f.eks. Løgstør), oplever en stigning i antallet af gæstesejlere.

Søren nævner også Handbjerg Marina ved Vinderup, som gav underskud i 2017, men dog løber rundt. Med al respekt, så kan man ikke sammenligne Handbjerg, der ligger i en afkrog af Limfjorden, med Løgstør, som heldigvis ligger på Limfjordens mest trafikerede hovedstrøg.

For nogle år siden, var der flere ældre mænd på Fur, heriblandt den mangeårige havnefoged, der mente, at udvidelsen af Fur Havn var en dødssejler. Prøv at spørge dem i dag, -de har skiftet holdning, og er blevet overhalet af både succes, udvikling og forøget bosætning.

Afslutningsvis anfører Søren, at Løgstør desværre har meget dårlige betingelser for anlæg af en rentabel marina. Man skal virkelig lede efter hullerne i osten, for at komme frem til denne konklusion ! Der var således langt mere perspektiv og positive visioner i de holdninger og tanker om maritim byudvikling, som Uffe Bro for nylig luftede i disse spalter. Tænk f.eks. på hvilken positiv byudvikling og bosætning vores naboby, Nibe, har opnået gennem havnebyggeri.

Når man som Søren, opgør indtægter fra gæstesejlere, kan man naturligvis ikke bare medregne den nøgne havneafgift. Man må nødvendigvis også medregne de betydelige, afledte indtægter i form af meromsætning i butikker og restauranter m.v., som flere tusinde gæsteovernatninger medfører.

I det daglige, har Bådelauget et fantastisk godt og konstruktivt samarbejde med Vesthimmerlands Kommune om driften af Løgstør Havn, og vi har derfor stor tillid til, at både forvaltningen og de folkevalgte vil drage positive og fornuftige beslutninger om en evt. udvidelse og udvikling af Løgstør Havn. Løgstør Bådelaug bidrager gerne hertil.

Manglende udvikling er lig med stagnation og afvikling, og det kan ingen være tjent med. Derfor er tiden nu inde til positivitet og samling -og ikke til splittelse og negativitet.


Replik til marina diskussionen

27. juni 2018: Søren Christiansen, mangeårig sejler og tovholder på Muslingegruppen 2005-2009, skriver:

Som bekendt kan statistik altid bruges til at underbygge egne synspunkter, her såvel hos mig som hos Anders Poulsen.  De artikler jeg henviser til er klippet fra Google, og baserer sig på oplysninger fra bl.a. DR, som jeg da forventer, har verificeret dem. Her er et klip mere.

"Danske lystbådehavne er mindre besøgte. Ifølge Danmarks statistik, er antallet af overnattende gæster faldet med hele 88 procent siden 1992. Jesper Højenvang, Direktør for FLID, Foreningen af lystbådehavne i Danmark, beretter dog om fremgang for en række havne."

 Ovennævnte er et uddrag af artikel, der kan læses på: http://sofieemilienepperchristensen.mediajungle.dk/2016/09/19/50/
 
Om der er fremgang eller tilbagegang i sejlerinteressen er sådan set ikke så vigtigt, det er behovet for og økonomien i byggeriet af en marina i Løgstør, der er mit ærinde. Som det fremgår af indledningen i mit læserbrev fra d. 7. maj, ville det da være dejligt med en marina hvis omkostningerne var ligegyldige.

Samtlige turisthavnebyer, det være sig i det sydfynske øhav, i Skagen, Anholt o.s.v. kan i juli måned være nødsaget til at afvise rigtig mange gæstepladser. Man kan ikke basere sine havne på en enkelt måneds behov. 50 % af alle gæstesejlere kommer i juli måned. De andre 50 % ligger i sagens natur i de øvrige sommermåneder.

Med 50 bådpladser og skønsmæssigt 1000 ekstra gæstesejlere i sommerperioden, vil det generere en indtægt på ca.kr. 180.000. I bedste fald kan det kun betale driftsomkostningerne. Dertil kommer så lejeindtægterne fra bådpladserne, der dog er temmelig usikre, da fastliggere erfaringsmæssigt vil foretrække den gamle havn med dens charme og miljø. 

Afskrivninger (30 år) samt renter af anlæg kan skønsmæssigt beløbe sig til 3½ million om året.
For det beløb kan vi skabe udvikling for byen af langt højere værdi på andre måder. Jeg har her nævnt åbningen af kanalen.

Skal vi have plads til nogle flere gæstesejlere og sejlere i almindelighed, er der langt større idé at undersøge mulighederne og prisen for at anlægge den udfor indsejlingen til havnen og kanalen. Så kan man bruge de nuværende havne faciliteter, og ikke mindst få et sammenhængende havnemiljø.

Handbjerg Marina mellem Vinderup og Struer med 300 bådpladser blev indviet i 2014. Pris inklusive alle bygninger, broer og kajanlæg (samt en restaurant) omkring 33 millioner. Der blev investeret rigtig mange arbejdstimer af frivillige fra foreningen ”Marinaens venner”. Økonomien løber rundt, men gav i 2017 et underskud.

På Fur udvidede man for nogle få år siden havnen med 90 pladser. Pris 19,9 millioner.

Løgstør har desværre meget dårlige betingelser for anlæg af en rentabel marina.


Kommunen må udvikle attraktive grunde

25. juni 2018: Uffe Bro, byrådsmedlem for Socialdemokratiet og formand for Udvalget for Teknik og Miljø, skriver:

Svend Jørgensen, byrådsmedlem for K, skriver 25. juni 2018 i Lokaltindblik, at kommunen sælger for få byggegrunde. Det er jeg selvfølgelig enig i, men når det er sagt, må man jo også erkende, at problemet ikke skyldes hverken planlægning eller salgsadministration, men alene det forhold, at kommunen ikke for mindst et år siden satte gang i processen med opkøb og derefter planlægning og udstykning.

Det er dog nødvendigt, at kommunen opkøber og udvikler attraktive grunde. Når der i første halvdel af 2018 ikke er solgt grunde i Aalestrup og i Løgstør, hænger det givetvis sammen med, at der ikke har været attraktive grunde til salg. I Løgstør er der ledige grunde, men de er ikke særlig attraktive.

Forudsætningen for, at der kan komme en efterspørgsel er, at der skal være grunde, der efterspørges. Derfor bør kommunen sørge for, at der etableres grunde ”ved vandkanten” i Løgstør. Det kan f.eks. være i forbindelse med marinaprojektet – eller et tilpasset marinaprojekt, der kunne udformes som et ”kanalbyprojekt”, hvor der kunne sælges grunde langs kanalerne – jeg forestiller mig en slags moderne Nyhavn. Det kunne bygges i etaper.

Selvfølgelig skal private ejendomsmæglere kunne medvirke ved slaget af grundene, og jeg er også enig i, at det bliver nødvendigt at styrke/forøge antallet af embedsmænd i Teknisk Forvaltning, der i forvejen er underbemandet.

Er det for ambitiøst? Jeg tror det ikke! Jeg tror derimod på, at visionære projekter kan sætte gang i udviklingen. Spørgsmålet er, om byrådet tør!


Testtyranni og dokumentationsgalskab

25. juni 2018: Theresa Berg Andersen, byrådsmedlem og folketingskandidat for SF Vesthimmerland, skriver:

Jeg har lige været i Skotland, fordi den skotske regering inviterede til en snak om unge og uddannelsesparathed. I Skotland har man testet og testet, men uden gode resultater. Tværtimod. Testtyranniet stresser de unge, gør de unge syge og hjælper ikke til bedre læring, så selvfølgelig tager man i Skotland konsekvensen og dropper de mange tests.

I Vesthimmerland har vi indført mulighed for gratis psykologhjælp til unge. Psykologerne som blev ansat til denne opgave har travlt, ventelisten bugner og de unge mennesker råber på hjælp og beretter om ondt i livet. Derfor er der også fremsat et budgetønske om, at vi udvider og fortsætter dette tilbud. 

Men kan vi være det bekendt?  At vi med den ene hånd stiller alle de krav om tests og målinger, som gør de unge syge, og med den anden hånd bruger vi så millioner på at afbøde skaderne af den stress vi påfører de unge?

Ingen børn bør vurderes ”ikke-egnede” til at tage en uddannelse. Alle børn er klar til at kunne og ville, med den rette hjælp og støtte.  Meningen med udannelse er, at man bliver dygtig og dannet. Det er direkte udannet at stemple børn og unge mennesker som uduelige.

Alligevel er Liberal Alliance nu fremme med et foreslag om, at teste og dumpe børn allerede i 0. Klasse. I børnehaver testes børnene allerede i dag fra de er i 0-3 års alderen.

På seneste møde i kommunens økonomiudvalg drøftede vi kommunens overordnede mål.Som et styrringsredskab tales der om at implementere effektmål, så også her skal der måles i ét væk. Men altså ikke det, der virkelig betyder noget, nemlig borgernes trivsel. Hvorfor skal vi teste og måle til vi er helt blå i hovederne? Er der for at tilfredsstille vores politikere? Vores forvaltning og embedsmænd?

Er det en bevisbyrde, der betyder endnu mere administrativt arbejde?

Jeg siger STOP testtyranniet og dokumentationsgalskaben nu! For børnenes, for de unges og for folkesundhedens skyld!


Kommunen sælger for få byggegrunde

24. juni 2018: Svend Jørgensen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti, skriver:

Stort set over hele landet er der et boom i byggeriet af enfamilies-huse. Dette er ikke tilfældet i Vesthimmerlands Kommune.

I første halvdel af 2018 har kommunen kun solgt 20 byggegrunde til private boliger, fordelt med 17 i Aars, 3 i Farsø og slet ingen i Aalestrup og Løgstør.
Hertil kommer dog de grunde, som er solgt i de private udstykninger. Heldigvis er der stadig private firmaer, som for egen regning og risiko laver udstykninger.
Byggeri af private boliger skaber vækst og udvikling, og derfor er det nødvendigt, at der kommer mere gang i byggeriet.

Den konservative gruppe i Byrådet foreslår derfor, at den kommunale proces med planlægning og salg af byggegrunde styrkes.
Dette skal ske ved at styrke planlægningen, så kommunen altid er to år forud med køb af jord og byggemodning. Udbuddet af byggegrunde skal være varieret med både større og mindre byggegrunde, så kommunen kan dække efterspørgslen fra alle borgere, som gerne vil bygge et hus i kommunen. Dette skal gælde alle steder i kommunen, hvor der er efterspørgsel.

Endelig foreslår vi, at salgsprocessen bliver gjort mere professionel. Dette kan f.eks. ske ved at lade kommunens lokale ejendomsmæglere stå for salget. De kender markedet, og derfor er vi overbeviste om, at salget vil stige.

Vi tror på, at vores forslag vil betyde, at antallet af borgere i kommunen igen vil begynde at stige. I øjeblikket oplever vi et fald. Ikke meget, men antallet af borgere falder, og det betyder bl.a. færre indtægter i kommunekassen.

Kommunen er inde i en negativ spiral, når det gælder antallet af borgere, og den udvikling skal vendes. Derfor dette forslag fra de konservative. Vi er naturligvis klar over, at der sandsynligvis skal flere penge på budgettet til de afdelinger, som står for planlægning og salg af byggegrunde, men det er vi klar til.


Sundhed er altafgørende for K

21. juni 2018: Pia Buus Pinstrup,(K) medlem i Sundhedsudvalget i Vesthimmerland, skriver:

Konservative går i spidsen når det gælder sundhed – det giver livskvalitet for de ældre og en bedre bundlinie. Sidste år fremsatte den konservative gruppe et forslag om at få fysioterapeuter ud på alle plejecentre. Det ønskede resten af byrådet ikke at prioritere. Men det skal ikke afholde os fra at fremsætte forslaget igen til dette års budget.

Argumenterne står nærmest i kø for at indføre forslaget. Fysioterapeuter kan gøre gavn flere steder i kommunen. Vi mener det kunne give god mening i en tid, hvor vi taler meget om rehabilitering på sundhedsområdet. Vi mener, at en fysioterapeuter på plejehjemmene vil kunne opkvalificere den træning der i forvejen foregår derude og dermed forebygge genindlæggelser endnu mere end i dag til gavn for både de ældre og bundlinjen.

Vi tror på forebyggelse betaler sig. Der er efterhånden almen viden, at motion og træning forebygger langt de fleste sygdomme og øger livskvaliteten for den enkelte. Der er sågar også lægehuse der ansætter fysioterapeuter, fordi tværfagligheden er så afgørende for borgernes behandling.

Hvem kan sige nej til opgradere fagligheden og livskvaliteten til de svageste ældre på vores plejecentre? Forhåbentlig har de øvrige partier i byrådet fået øjnene op for vigtigheden af dette siden sidste år. Vi har da lov at håbe. God sommer derude.


Hvad skal vi tro?

20. juni 2018: Jan Bech Rump, Bredgade 61, Løgstør, skriver:

Om sejlertal anvendt af Søren Christiansen d 7. Maj, som påstået af bestyrelsen for Løgstør Bådelaug, er ude af trit med virkeligheden, skal jeg lade være usagt. Jeg har dog en formodning om at beslutningstagere for Løgstør Havns fremtid, vil anvende alle relevante og tilgængelige tal, og ikke blot forholde sig til hvad 10.000 forbrugere mener i en “Bådlivsundersøgelse” i Sverige, og så på antagelse mene at så er det nok ligeså i Løgstør, eller om jernbanebroen har været åben eller ej.

I en beslutningsprocess for Løgstør Havns vedkommende, må relevante tal vel bl.a være antallet af gæstesejlere i Løgstør Havn over en årrække. Tal som et eller andet sted må være tilgængelige, uanset om der er foretaget indberetning til Visit Danmark eller ej. Det kunne måske rettelig give et fingerpeg om hvor stor en udvidelse der er behov for.

Mange byer er sikkert godt misundelige på vort store havneareal, og ville måske hurtigt få det udstykket i boligområde. Derfor bør vi tænke os godt om inden vi vælger at grave det væk.


Sejlertal er ude af trit med virkeligheden

19. juni 2018: Følgende læserbrev er indsendt af Anders Poulsen på vegne af bestyrelsen for Løgstør Bådelaug:

Søren Christiansen fremfører i sit læserbrev, af 7. maj 2018 i Lokalt Indblik, en række påstande og hævder, at disse fremgår af Danmarks Statistik.
Ved en gennemgang af det tilgængelige materiale fra Danmarks Statistik, viser det sig dog, at de tal, som Søren Christiansen anvender, tilsyneladende er helt ude af trit med virkeligheden.
Nedenstående redegøres der punkt for punkt for Søren Christiansens påstande. Der henvises til Danmarks Statistiks seneste rapport under emnet: Overnatninger i Lystbådehavne, som er tilgængelig på Internettet.

Påstand 1.
”Derfor har antallet af registrerede sejlbåde og motorbåde i Danmark været konstant faldende de sidste 30 år”.
Fakta:
Det har ikke været muligt, at finde dokumentation for denne påstand, da lystfartøjer i Danmark er uindregistrerede. Dansk Skibsregister omfatter kun et lille udsnit af danske lystfartøjer og typisk større fartøjer samt fartøjer, hvori der er tinglyst gæld.
I vores naboland, Sverige, er lystfartøjerne heller ikke registreret, men her afholder Staten hvert 5. år en ”Bådlivsundersøgelse”, hvor man spørger 10.000 forbrugere.
Bådlivsundersøgelsen fra 2010 viser således, at antallet af fritidsbåde er steget med 23%, de sidste 6 år.
Det er naturligvis svenske tal, men der er god grund til at antage, at tendensen er den samme i Danmark.

Påstand 2.
”Antallet af overnattende gæstesejlere i Limfjorden er også faldet med godt en tredjedel de seneste 3 år”.
Fakta:
Danmarks Statistik: Overnatninger i Lystbådehavne, Region Nordjylland:
Året 2015  = 74.429
Året 2016  = 72.695  (Jernbanebroen lukket)
Året 2017  = 75.260
Altså ikke, over 30% tilbagegang, -men derimod fremgang. Der er i øvrigt samme positive tendens på landsplan iflg. samme rapport.

Som sagt ved vi ikke, hvorfor Søren Christiansen bringer disse misvisende tal frem i Medierne, men vi vælger at tro, at han ikke har været opmærksom på to vigtige fodnoter, som tydeligt fremgår af rapporten fra Danmarks Statistik.

Læserbrevet fortsættes her


Responstiderne i Vesthimmerland er for dårlige

18. juni 2018: Marie Bjerre, folketingskandidat for Venstre i Himmerland, skriver:

I weekenden var jeg på Løgstør Dyrskue, hvor der blev talt om, at en mand var faldet om med hjertestop ved Løgstør klubhus fredag aften. Jeg kunne forstå, at det havde taget over 20 min, før ambulancen var til stede og 34 min før akutbil var fremme. Den historie berørte mig meget. Det er simpelthen for dårligt med så lange responstider.
 
Regionen har en aftale med Falck om, at ambulancen skal være fremme på 9:12 minutter. Det overholdes ikke i Vesthimmerland. Faktisk har Vesthimmerland den absolut højeste responstid i hele regionen. Historien fra sidste uge er næppe en enlig svale. De seneste tal over responstider viser, at i 45,5 % af tilfældene går der mere end 10 minutter, før ambulancen er fremme, og i 6,8 % af de tilfælde går der endda mere end 20 minutter.
 
I sidste uge var en af de gange med alarmerende høj responstid. Det må ikke gentage sig. Er der nok køretøjer til vores lokalområde? Mangler der personale? Eller udføres der opgaver i Aalborg i stedet for at køre direkte retur til Vesthimmerland, når en patient er kørt ind? Det skal der ses på. Som lokal folketingskandidat for Venstre i Himmerland kæmper jeg for et ordentligt og nærværende sundhedsvæsen. Det kræver hurtigere responstider i Vesthimmerland.

Mere gang i ordninger mod hjertestop

13. juni 2018: Mogens Ove Madsen, regionsrådsmedlem (A), Fladhøjvej 14, 9600 Års, skriver:

HJERTESTOP: Vi har steder i Nordjylland, hvor der gøres en effektiv indsats for at redde borgere, der bliver ramt af hjertestop. Det drejer sig om 112-akuthjælperordningen og sms-hjertestopordningen. Disse ordninger har vist sig at være uhyre effektive og har meget kort responstid hele døgnet.

I Vesthimmerlands Kommune har vi ingen 112-akuthjælperordning og sms-hjertestopordningen er ikke særlig udbredt. I regions regi vil vi gerne have styrket begge ordninger.

Derfor arbejder vi på at få mere gang i ordningerne i indeværende år. Ligesom der forhåbentlig vil være budgetmæssig opbakning til at vi kan gøre noget næste år. Når det gælder hjertestop, skal der reageres hurtigt.

Heldigvis har mange et førstehjælpskursus, men det vil styrke trygheden i vores område, hvis vi eventuelt kan komme i gang med en 11kuthjælperordning og ikke mindst få sat nogle grupper i gang omkring sms-hjertestopordningen.


Betragtninger om renovering af Aalestrup Skole

13. juni 2018: Thomas Bjørn, formand for skolebestyrelsen ved Aalestrup Skole, skriver:

Onsdag d. 6. juni skulle Børne- og familieudvalget tage stilling til de 4 forslag til renovering og nybygning, der var fremsendt for Aalestrup Skole. Ud over de 2 kendte forslag (bygning af ny fløj og renovering af grå fløj) til 40 mio., var der også forslagene om renovering i h. t. masterplanen (klimaskærm, ventilation osv. til ca. 11 mio.) samt bygning af en helt ny skole til 66 mio., som udvalget skulle kigge på.

Af referatet fra udvalgsmødet fremgår det, at udvalget indstiller, at der afsættes samlet 33 millioner over budgetårene 2019, 2020 og 2021 til bygningen af ny fløj på Aalestrup Skole – altså nybygning af en fløj i et plan, som kommer til at ligge hvor grå fløj og cykelskurene i dag ligger. 

Udvalget bevilliger ”kun” 33 mio., og sparer altså 7 mio. i forhold til de 40 mio. det fulde projekt ville koste. Dette sker ved at bl.a AKT-klassen ikke medtænkes i byggeriet. Det er mig overordnet uforståeligt, at udvalget vil kvalificere hvor og hvad der skal spares væk, men jeg undres især over, at AKT er skåret væk? Hvad er baggrunden for det? Det har ikke været nævnt nogetsteds, at man i VHK har andre planer med AKT. På Aalestrup skole er der pt. 15 børn tilknyttet AKT. Hvad er tilbuddet til disse børn fremadrettet? Skal de inkluderes i de almindelige klasser? Jeg håber, man har undersøgt alternativer til børn med behov for et særligt tilbud, netop med udgangspunkt i børnenes behov, men fra min stol ligner det mest af alt en sparerunde?

Aalestrup skole er taget ud af masterplanen. Dette var også bestyrelsens oprindelige mål med dialogen med Børne- og familieudvalget, idet en nødtørftig reparation af grå fløj virkede som at kaste gode penge efter dårlige. Til gengæld er ”projekt Aalestrup Skole” prioritet 1 på listen over ønskede byggerier. Det er meget positivt.

Alt i alt betyder overstående, at vi (næsten) er i mål med en plan for renoveringen og udviklingen af Aalestrup Skole. Tilbage står nu kun, at Børne- og Familieudvalgets indstilling godkendes i Økonomiudvalget efter sommerferien.

Jeg vil gerne kvittere for det gode samarbejde med Børne– og familieudvalget, Teknisk forvaltning, Børne- og familieforvaltningen og ikke mindst ledelse og personale på Aalestrup Skole. Det har været et samarbejde præget af, at man vil det – og at man have mest muligt ud af pengene til gavn for flest mulige.

Jeg vil gerne rose Vesthimmerlands Kommune – politikere og embedsfolk, for helt overordnet at have lavet en langsigtet plan for renovering og vedligehold af kommunens institutioner (masterplanen), men også specifikt for at holde fast i viljen til og vision om, at promovere kommunen som et sted folk skal flytte til, ved at styrke og udvikle vore kerneområder - skoler og daginstitutioner.

Aalestrup oplever stor tilflytning i øjeblikket, og jeg tror på, en opdateret skole vil fastholde eller forstærke dette - til gavn for hele området og hele kommunen.
Som altid er man velkommen til at kontakte undertegnede eller skolens ledelse, hvis man har spørgsmål eller kommentarer til byggeriet. Rigtig god sommer til alle.


SF tager økonomisk ansvar

10. juni 2018: Theresa Berg Andersen, byrådsmedlem, folketingskandidat og viceborgmester, SF - Vesthimmerland, skriver:

Første halve år med et nyt byråd er gået. Der er fremlagt nye visioner, planer og strategier for den kommende fire års byrådsperiode. Sommerferien banker på og staks efter står de benhårde budgetforhandlinger for døren.

SF får ofte skudt i skoene, at vi ikke tager økonomisk ansvar. Til det er der blot at sige: ”Sikke en omgang vås!” SF har som det eneste parti takket nej til at skyde almindelige skatteborgeres penge i millionær Lars Larsens golfevent.

SF har som det eneste parti sagt nej tak til at købe et gammelt posthus i Farsø. Der var ingen visioner for købet, som nu har stået urørt siden kommunen købte det.

SF takkede nej til en omfartsvej i Aars. En omfartsvej som nu viser sig, at være 15-18 millioner kroner dyrere end først antaget. En omfartsvej som leder trafikken væk fra Aars´ butikker, og som måske på sigt vil give problemer for handelslivet i byen. Det må vi bestemt ikke håbe bliver konsekvensen! Vejens budgetoverskridelse kunne med fordel have finansieret en optimering af de af vores skoler, som virkelig trænger.

Men nu hives pengene op af den kommunale kasse, uden mulighed for at opponere. 

Uanset hvordan man vender og drejer det, kommer de penge til asfalt til at mangle et andet sted i en kommune, som SKAL have god velfærd for børn, unge, ældre og syge borgere. Så ja, SF tager dagligt ansvar for kommunens økonomi, og vi glæder os til de kommende budgetforhandlinger.

Fokus har i mange år været på bosætning, og selvfølgelig skal denne sag prioriteres. Men I SF tør vi godt tænke anderledes:

Lad os holde fokus på de mennesker som bor her, lad os prioritere en god normering i vores daginstitutioner og skabe et godt læringsmiljø for vores børn og unge. Lad os udvide med byggegrunde til de som vil bygge. Og sidst men ikke mindst, lad os prioritere en værdig ældrepleje, og støtte de adskillige frivillige som gør en kæmpe indsats i Vesthimmerland. Til glæde og gavn for os alle sammen. Så skal de gode historier nok komme af sig selv, og derved øges bosætningen.

Rigtig god sommer!


Tid til at satse på cyklen i Vesthimmerland

25. maj 2018: Martin Sørensen, medlem af Retsforbundets landsledelse, Nygade 4, 9681 Ranum, skriver:

Med den snart færdige omfartsvej ved års, så har bilen fået sit, i Vesthimmerland. At debattere imod en næsten færdig vej er både omsonst og lidt dumt.  Jeg er dog forundret over at man bygger en flot ny vej til 100 millioner kroner og glemmer og bygge en cykelsti ved vejen samtidigt.  Med det sagt handler debatten nu om at se ud i fremtiden og her er forholdene for cyklisterne i Vesthimmerland. Virkeligt et problem der bør komme på dagsorden nu.  Lad os sætte os et ambitiøst mål og gøre Vesthimmerlands kommune til Danmarks bedste landkommune for cyklister.   Og med det mål lave cykelstier på alle hovedveje, i Vesthimmerland. 

Det er børn unge voksne så vel som gamle seniorer der cykler og elsker og cykle. I Vesthimmerland, ja det at elske og trampe på pedalerne har heller ikke en politisk farve, og må derfor ses som nærmest upolitisk logik satse, på cyklismen i Vesthimmerland.   Lad os få lavet cykelstier ved de værste veje først.     Og sætte os et ambitiøst mål om at bygge 50 km cykelsti om året i Vesthimmerland. Lad os samarbejde med vores nabokommuner.  Så cykelstierne ikke ender ved kommunegrænsen.  Ja lad os gå Forest. For cykelstier er nemlig billige og bygge, lad os sætte lige så meget prestige i at bygge de cykel veje.  I Vesthimmerland som vi har gjort i at bygge omfartsvejen i Aars. Som medlem af landsby udvalget, høre jeg tit debatten om de manglende cykelstier.  Men det er kommunalbestyrelsens opgave.  jeg så kan give vores kommunalbestyrelse, rådet om at gøre noget ved vores cykel problem. med dette læser brev. og håber på at det ikke er et politisk kontroversielt område der kan samle hele kommunalbestyrelsen.

Vi har holdt mange møder om bosætning. Og turisme i Vesthimmerland lavet mange flotte planer. At bygge gode cykelstier er at gøre noget konkret ved begge dele.  Lad os bygge 50 km cykelsti om året i de næste par år til vi har nået vores ambitiøse mål om at gøre Vesthimmerland til Danmarks bedste  landkommune for cyklister.    


Skal Løgstør have en marina - eller måske noget andet?

7. maj 2018: Søren Christiansen, mangeårig sejler og tovholder på Muslingegruppen 2005-2009, skriver:

En egentlig marina med de faciliteter en sådan en har, ville være rigtig dejligt at få i Løgstør. Ikke alene ville der blive bedre plads til gæstende både i sommerhalvåret, men de gamle kedelige og nedslidte industrielle havnearealer ville kunne udnyttes til en smuk fornyelse af byen ved fjorden.

Tænk hvis det kunne lade sig gøre.

Sejlsport er den dyreste fritidsinteresse overhovedet, når man måler omkostningerne med antallet af årlige sejldage. Derfor har antallet af registrerede sejlbåde og motorbåde i Danmark konstant været faldende i de sidste 30 år. Årsagerne er ikke udelukkende prisen på fritidsinteressen, men også manglende tid i den enkelte familie til at sejle jævnligt. De nuværende sejlere bliver ældre og ældre, og der kommer kun meget få nye til. Danskernes bruger i disse år såvel deres ferier som deres almindelige fritid på andre interesser, ikke mindst flere udlandsrejser samt andre motionsformer. Sejlsport er i dag kun for de få entusiastiske.

I firserne var Kapsejladsen ”Sjælland Rundt” verden største med over 2000 deltagende både. I 2013 var antallet faldet til 36 både. I 2016 kom der en lille stigning til godt 100 både til start.

DR nyhederne havde 17. 9.2013 en artikel om havnene i Limfjorden.

Limfjordshavne udvider selv om der er ledige pladser til lystsejlere
Flere havne i den vestlige del af Limfjorden udvider antallet af bådpladser i håb om at lokke flere lystsejlere til. Og det gør de, selvom der er masser af ledige havnepladser i forvejen.
Alene i år er der blevet indviet op mod 100 nye pladser i den vestlige del af Limfjorden, og næste år står yderligere 350 pladser klar, når marinaen i Handbjerg åbner. Det kan vise sig at være et problem, siger Lise Lyck, som er Centerleder for Turisme og Kultur på Copenhagen Business School:

- Hvis behovet ikke er der, skaber man ikke turisme. Så skaber man øgede omkostninger, siger hun.

Læserbrevet fortsættes her


Den såkaldte Aggersund-sag

3. maj 2018: Uffe Bro, formand for Teknik- og miljøudvalget, skriver:

Vesthimmerlands Kommune er af flere blevet kritiseret for ikke at tage ordentlig fat i sagen om en bilhandlers ageren i Aggersund. Imidlertid bør man have for øje, at en kommune – uanset om det er Vesthimmerlands Kommune, Jammerbugt Kommune eller en helt tredje – kun kan handle på et oplyst og faktuelt grundlag, og ikke på rygter og fornemmelser om, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt.

Jeg har i den forbindelse hørt, at nogle er utilfredse med, at den pågældende har fået fornyet sin miljøgodkendelse og brugt dette forhold til nærmere at kritisere kommunen for at være eftergivende overfor den pågældende. Faktum er, at den pågældende end ikke har en miljøgodkendelse (og ej heller skal have det), men der er alene anmeldt, at han driver et autoværksted, og det har kommunen accepteret. Værkstedet ligger i h.t. Kommuneplanen i landzone i et område for både bolig og erhverv. Betingelserne for at drive denne virksomhed er opfyldt. Det vil derfor være magtmisbrug, hvis kommunen alligevel forsøgte  at lukke hans virksomhed.

Hvad angår opbevaring af biler, så er det lovligt, medmindre de ikke er funktionsdygtige og ikke har været det i mindst 2 måneder. I så fald er der tale om skrot, der kan forlanges fjernet.  Jeg gør stille opmærksom på, at det ikke er nemt at bevise, at en bestemt bil har stået på grunden i 2 måneder uden motor, forrude, hjul eller døre eller andet, der er væsentligt for bilens funktionsevne.

Jeg har en helt klar forståelse for, at rod og oplagring af forskellige materialer m.m.  rundt omkring i en bymæssigt bebyggelse kan være irriterende og ubehageligt og ikke just være befordrende for ejendomsomsætningen m.m., men på den anden side må man jo også spørge sig selv om, hvorvidt det er lovligt eller ulovligt.

Dette er fastsat i Byggelovens § 14, der sålydende:

1. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede grunde.

Om den pågældende har overtrådt denne bestemmelse, kan kun domstolene afgøre. Skulle det ske, er sanktionerne relativt milde og processen frem mod rettens afgørelse er meget lang, siger kommunens erfaring.

Kommunen gør, hvad den kan, for at sikre, at ingen borgere skal lide under uhensigtsmæssig adfærd fra andre borgere, men kommunen er tvunget til at agere inden for lovens rammer. Disse rammer vil vi forsøge at udnytte, og hjælper det ikke, må vi forsøge at få Folketinget til at give os nogle bedre værktøjer, end vi i dag har.

Sagen vil blive optaget på næste møde i Teknisk Udvalg med henblik på at vurdere, hvorvidt der skal rejses sag med baggrund i Byggelovens § 14.


Virkeligheden versus politiker hurra sniksnak

2. maj 2018: Martin Sørensen, medlem af Retsforbundets landsledelse, Nygade 4, 9681 Ranum, skriver:

I forundret vrede opdager jeg at vores landspolitikerne har indført et gebyr på håndudleveringen af receptpligtig. medicin i håndkøbsudsalgene på 12,5 krone pr udlevering. 

Med flotte, power point præsentationer kom regeringen med deres plan for.  Livet på landet. En plan jeg faktisk i store træk vil rose. Dette falder til jorden,  i    Mødet med virkeligheden med den øvrige politik som regeringen, præsentere.    hvor loven om gebyr på udleveringen af receptpligtig medicin. er et eksempel på dette frontalangreb mod livet og bosætningen på landet.  Gebyret rammer de svageste af vores medborgere på landet.    De kroniske syge, de gamle det er dem med færrest penge til at betale dette gebyr som bliver ramt uretfærdigt og usolidarisk.

Apotekerne, lukker håndkøbsudsalg flere steder på landet på grund af den udgift der er med dette. løsningen er ikke et usolidarisk gebyr. Som rammer de kroniske syge borgere på landet.  Løsningen er en solidarisk løsning, der afhjælper problemet, jeg er forundret og vred. 


Forventet prisstigning i Løgstør Fjernvarme

1. maj 2018: Formand Uffe Bro skriver på vegne af Løgstør Fjernvarme:

Løgstør Fjernvarme er umiddelbart skuffet over regeringens udspil til et nyt energiforlig, da det tilsyneladende ikke løser problemet i Løgstør med grundbeløbets bortfald ved udgangen af 2018. Som vi læser udspillet, er der intet, der kan kompensere for det tab, vi får.

Populært sagt og meget kort forklaret er grundbeløbet det tilskud, som de decentrale kraftvarmeværker modtager som kompensation for at stå til rådighed for at sikre, at der hele tiden er el nok i elsystemet, hvilket betyder, at såfremt efterspørgslen efter el er større, end elselskaberne umiddelbart kan efterkomme, skal de decentrale kraftvarmeværker træde til og producere den manglende el. Det er typisk i perioder, hvor vinden ikke blæser (vindkraft) og solen ikke skinner (solcellestrøm).

I gennemsnit har vi over de sidste 4 år modtaget ca. 11 mio. kr. i produktionsuafhængigt tilskud (grundbeløb), og det er disse 11 mio. kr., vi kommer til at mangle fra 1/1 2019. Med et forventet salg på knap 60.000 MWh i 2019 vil denne manglende indtægt medføre (hvis vi ikke gør noget særligt) en varmeprisstigning for et normalhus med et forbrug på 18 MWh/år på 3.000 kr./år.

Vi synes faktisk, det er urimeligt, at det skal være fjernvarmeforbrugerne, der skal betale for, at elsystemet kan fungere optimalt. Det burde da være elkunderne, men formentlig lægger regeringen mere vægt på, at statens eget selskab, ØRSTED (DONG) kan få et større overskud end på, at vi kan få en lavere varmepris! Så selvom regeringen bryster sig af, at alle får en lavere elpris, så ædes denne gevinst op af en højere varmepris for fjernvarmeforbrugerne i Løgstør.

Bestyrelsen og værkets ledelse arbejder imidlertid intenst for at afbøde de værste konsekvenser, men en mindre varmeprisstigning blive desværre nok nødvendig.


Gemt men ikke glemt!

27. april 2018: N. J. Kruse, Fjordgade 6, Løgstør (Årg. 1940), skriver:

Hust at sætte levende tændte lys i vinduerne d. 4. maj om aftenen! Ikke for at holde et gammelt nag vedlige imod vore  naboer syd for grænsen - naboer, der i dag er fredelige samhandelspartnere og i forsvarsalliance med os, men for at mindes og ære de mange af vore landsmænd, der i 5 år ofrede liv, lemmer og førlighed, således at vi kunne se vore allierede i øjnene efterfølgende, samt i høj grad bidrog til,  at vi i dag er en suveræn stat med vore høje idealer som demokrati og ytringsfrihed er i behold, og som i dag er i stand til at hjælpe nødlidende i andre lande - befolkningsgrupper, der i endnu højere grad end danskerne dagligt har krig og lemlæstelse inde på livet!

Gå en aftentur i din by - nyd synet af de mange smukke tændte lys i vinduerne og lad dem minde dig om hvorfor de står der!


Vedrørende Aggersund og omegn

26. april 2018: Mads Krarup, Krøldrupvej 2, 9670 Løgstør, skriver:

Omkring d. 1. feb. I år fik Aggersund og Omegns Borgerforeningen en henvendelse fra en borger i Aggersund.  Henvendelsen drejede sig om biler, skrot og andet oplag rundt om i Aggersund by, og denne henvendelse var ligeledes sendt til samtlige byrådsmedlemmer i Vesthimmerlands Kommune.

Borgerforeningen drøftede på et bestyrelsesmøde hvordan henvendelsen skulle takles, og bestyrelsen besluttede at invitere nogle politikere til borgerforeningens generalforsamling d. 19. april. Borgmester Per Bach Lauersen, Kirsten Moesgaard  teknik og miljø udvalget og Asger Andersen kultur og fritid repræsenterede VH kommune. Det blev et særdeles velbesøgt møde, hvor mange ting blev drøftet i en god og venlig tone, og der er allerede taget tiltag om indsatsområder. Super godt møde med mange positive tilbagemeldinger.

Efter mødet er Aggersund nærmes blevet belejret af journalister og tv stationer, der har fået kendskab til  en  mere end 2 år gammel historie om at Aggersund vil skifte kommune  Jeg vil lige understrege at  Aggersund og Omegns Borgerforening har intet at gøre med denne historie.                                            

I kraft af min politiske interesse har en borgergruppe i Aggersund spurgt mig om muligheden for at skifte til Jammerbugt kommune. Dette har jeg undersøgt, og det er denne historie som TV Nord har fået fingrene i. Jeg har henvendt mig til Tv Nord og sagt, at det ikke er i orden at bringe historien, så det ser ud som  om  at jeg udtaler mig på borgerforeningens vegne, og de har givet udtryk for at ændre dette.    Jeg beklager og siger igen  udtalelserne er mine, og har intet med borgerforeningen at gøre.


Præmiering af smukt byggeri

10. april 2018: N. J. Kruse, Fjordgade 6, Løgstør, kruse007@hotmail.com, skiver:

"Præmiering af smukt byggeri i Løgstør og Omegn 2018"  er ment som en spore, opfordring og stimulering til smuk og fremtidssorienteret arkitektur kombineret med godt, solidt og gedigent håndværk i tidens og fremtidens ånd!!

Tillige en præsentation af lysten og evnen til at nybygge og renovere boligmassen i Løgstør og omegn! Bedømmelses komiteen, der er representeret af  medlemmer fra flere egne af landet består af:

Theresa Berg Andersen, viceborgmester og beskæftiget med socialt arbejde, Veggerby Ejendomme, John Skovmand Thomsen, teknisk chef.arkitekt MAA, Stefan Bjarnvik, bygnings/anlægsingeniør, Poul Lasse Ganges, cand.arch - Ole Erlandsen, tømrermester. N. J. Kruse - eks. dagbladsansat marketingchef. Komiteen arbejder seriøst og finder på minutiøs og gennemarbejdet måde frem til den præmierede ejendom. I øvrigt har begivenheden såvel den æterbårne som den trykte presses velvillige bevågenhed hele forløbet igennem!

Ovenstående repræsenterer IKKE en forening med formand, bestyrelse etc. og har derfor ikke en kassebeholdning, men afser årligt samlet vederlagsfrit ca. 200 timer i den gode sags tjeneste. Derfor må vi opfordre de, der vil være med til at fremtidssikre Løgstør, pr. sponsorat at sikre, at traditionen fortsætter ind i 2018, og helst mange ud i fremtiden!

Fremstillingen af bronzepladen koster årligt kr. 5600,- incl. moms. Helt- eller delt sponsorat er velkomment!


Hotel du Nord - Løgstør Badehotel

8. april 2018: Niels Hagstrup, Øster Allé, Løgstør, skriver:

Nu kan vi virkelig se, at et gammelt hotel i byen er i forfald - sørgeligt. Hvordan mon det ser ud til efteråret??Facaden falder ned - nødløsninger med afspærringer og beskyttelse mod nedstyrtninger ved hoveddøren - hvad sker der - kan byen være tjent med det .????

Er det byens hotel?

Nylig overstået muslingehøstfest - flag langs hele havnen - men hvad med du Nord??? nej ingen flag  - intet liv.

Har talt med mange tilfredse beboere på hotellet - men en "ruin" kan ikke blive ved med, at trække gæster - nu må ledelsen træde til- er der en ? hvis byen stadig kan kalde Du nord for det hvide hotel ved fjorden.

Der mangler ledelse - der forstår, at drive et lille lokalt hotel.


Borgerinddragelse i Vesthimmerlands Kommune

5. april 2018: Lars Andresen, medlem af byrådet for Venstre, skriver:
 
Jeg kan i et læserbrev i "Nordjyske" d. 3. april forstå, at der er lidt tvivl om grundlaget for oprettelsen af et udvalg der skal arbejde med borgerinddragelse i Vesthimmerlands Kommune. At byrådet skulle have "nedstemt" et forslag stillet af SF omkring "Borgerdrevne forslag", er ikke en korrekt udlægning. Det blev tværtimod besluttet at byrådet skulle arbejde mere i dybden med hele emnet "Borgerinddragelse". Derfor blev der oprettet et udvalg der skal undersøge hvordan man kan inddrage borgerne i Vesthimmerlands Kommune yderliger i den politiske debat og beslutningsproces.  
     
Et flertal i Byrådet mente at SF forslag om borgerdrevne forslag var rigtigt spændende men ikke burde stå alene. Det blev besluttet at hele området "Borgerinddragelse" fortjente en grundig undersøgelse med deraf følgende anbefalinger.
 
"Borgerdrevne forslag" kan sagtens være en af de tiltag der arbejdes videre med, men dette besluttes i udvalget, og fremlægges herefter som et samlet forslag, til det øvrige byråd.
 
Udvalgets opgave er at undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan Byrådet i højere grad kan inddrage borgerne i en dialog om politik og udvikling af vores kommune. Det er planen at udvalget skal være færdigt med sit arbejde i slutningen af september måned i år, og herefter skal anbefalingerne drøftes og besluttes i byrådet.

Hvor dybt kan man synke?

29. marts 2018: N. J. Kruse, Fjordgade 6, Løgstør, skriver:

For blot et par uger siden var Vesthimmerlands Kommunes Byråd enigt om at dødmæle og nedstemme Theresa Berg Andersens, og dermed SFs forslag om at etablere borgerinddragelse. Til trods derfor kan man i medierne læse, at der er kræfter i byrådet der pynter sig med lånte fjer, og alligevel til trods for modstanden nedsætter et udvalg bestående af 2 konservative, 2 fra venstre, 2 socialdemokrater samt et medlem af SF  med henblik på en stillingtagen til begrebet borgerinddragelse - Man har vel et standpunkt til man tager et nyt????

Den borgerliges bloks lorne og lettere fossilerede udmelding, hvor man pr. tradition er håndsky overfor nytænkning skuffer eller undrer mig ikke, men det gør desværre socialdemokraternes. Det er mit indtryk, at man her lurepasser og hylder "Stå aldrig til søs, lad de andre stå" Det skuffer mig og mange. Det virker ikke troværdigt overfor borgerne, og leder mine tanker hen på en monolog-sætning, fremsat for mange år siden af den for længst hedengangne skuespiller Ebbe Rode: " Jeg kan tage hele den danske befolkning ved næsen, men jeg kan ikke blive ved med det"

Kære byrødder i Vesthimmerlands Kommune: Det kan I heller ikke! Vågn op og sku fremad, en sportsgren I hidtil har siddet overhørigt!

Jeg er ikke bekymret for Theresa Berg Andersens fremtidige sociale arbejde i byrådet. Hun har jo qua sit mangeårige civile arbejde lært at omgås
børn!!!!!

Og så lidt om den ulykkelige måske kommende storkonflikt. Midler, der af samme grund måtte blive opsparet skal naturligvis, når konflikten er afblæst, gøre gavn hvor de er tilbageholdte og ikke til f. eks at gennemføre en hidtil halv omfartsvej om Aars eller for den sags skyld en svømmehal i Aars o. lignende!?????


Forkert brug af borgernes penge?

27. marts 2018: Leif Pedersen, Digevej 2, Aggersund Syd, 9670 Løgstør, skriver:

Det må være forkert, når et flertal i byrådet er parat til at aflevere millioner til Larsens golfturnering uden nogen form for garanti for, at det kan betale sig.

Når byrådsflertallet laver andre tossede tiltag, der går ud over almindelige skatteborgeres økonomi, så bliver der blot henvist til, at sådan er lovgivningen.

Både det gamle og det nye byråd har nu siden 2014 arbejdet på, at få opstillet 40 kæmpevindmøller i Nørrekær Enge, selvom borgmester Knud Kristensen meddelte Naturstyrelsen i 2011, at der ikke kunne opstilles flere store møller af hensyn til landskabet.
Det troede borgerne på, men det var blot en løgn.

Resultatet er nu, at mange borgere har indbetalt 4000 kroner i august måned 2017 til Energinet for at få vurderet deres ejendomsværditab. Der er mange borgere, der ikke har kunnet undvære de 4000 kroner, og derfor ikke får nogen vurdering af deres værditab.

Vores nuværende borgmester Per Bach Laursen beroligede borgerne med, at der var lavet forskellige scenarier for mølleopstillingen. Det såkaldte nabo scenarie havde alle naboer som minimum forventet, ville blive overholdt, men det blev det ikke. Byrådsflertallet ville ikke respektere nogen scenarier. De scenarier blev tilsyneladende fremstillet som en slags effektiv borgerbedrag til fordel for 0-skattefirmaet Vattenfall.

Kommunen henviser til lovgivningen, der siger, at kommunen ikke er forpligtiget til at lægge penge ud til en vurdering af skatteborgernes ejendomsværditab, selvom det er kommunen, der er skyld i tabet. Det vil ellers være det eneste retfærdige, så alle berørte naboer uden omkostninger kunne få en vurdering af deres tab.
Hvad er det for en lovgivning, der tillader, at kommunen gerne må smide eventuelle millioner fra vindmøller i golfspil?

Vi har nu tilsyneladende fået et byrådsflertal, der tager skatteborgernes penge for at forære dem til 0-skatteydere. Derfor bør det offentliggøres i alle Vesthimmerlands ugeaviser, hvem der udgør byrådsflertallet i møllesagen og Larsens golfturnering uden hensyn til den såkaldte partidisciplin.


V vil beholde nuværende 10. klassecenter

26. marts 2018: Inger Nielsen, formand for Børne- og familieudvalget, skriver på vegne af Venstres byrådsgruppe:

Vi går foran i Vesthimmerland, og vil gerne bevare en bred vifte at muligheder for vores unge. Derfor er det også en meget bekymrende og uheldig udmelding, der kommer fra regeringen, om at man nu vil flytte 10. klassecentrene fra folkeskolen til Erhvervsskolerne. 

Det virker, som en erkendelse af, at man i mange år, på opfordring fra regeringen, har skullet vejlede eleverne til en gymnasial uddannelse, frem for en erhvervsuddannelse og er kommet bagefter med at uddanne til erhvervslivet. I dag har vi en del elever i 8 kl, der er erklæret ikke uddannelsesparate. En af årsagerne kan være, at eleverne har svært ved at træffe beslutning om, hvilken vej man skal gå i uddannelsessystemet. Der er brug for vejledning, men lige så meget modning gennem udvikling og muligheden for at skabe flere relationer

I kvalitetsrapporten for skolevæsenet i Vesthimmerlands Kommune, som lige er udkommet og dækker over skoleårene 15/16 og 16/17, kan vi se, at vores 10. klasse-center gør det godt, og at eleverne rykker sig rigtig meget. Flere elever der tidligere havde et stort fravær ligger nu på 0 %.  Langt hovedparten af eleverne bliver nu erklæret uddannelsesparate, fordi de har opnået højere karakterer og ikke mindst fordi deres personlige kompetencer er blevet forbedrede; mange 10 klasseselever har gjort så store fremskridt, at de også opfylder kravene til en gymnasial uddannelse.

Vesthimmerlands kommune har et særdeles veldrevet 10. klassescenter, som dels tiltrækker en del elever fra egen kommune, men også mange fra nabokommunen Rebild. Skolen har over årene fået oparbejdet og udvidet et godt samarbejde med Erhvervsskolerne, Gymnasiet, produktionsskolerne og erhvervslivet i kommunen, som gør at eleverne har lettere ved at træffe deres personlige ungdomsuddannelsesvalg.

I Venstres byrådsgruppe er vi meget tilfredse med vores 10.klassescenter, og vi har derfor med stolthed inviteret partiets uddannelsesordfører Anni Matthiesen til Aars for at hun kan se og høre om kommunens velfungerende 10. klassescenter.


Det er sjovt at være viceborgmester

23. marts 2018: Theresa Berg Andersen, SF Vesthimmerland, skriver:

Det er egentlig meget morsomt. Der går nærmest ikke ét eneste byrådsmøde uden at den borgerlige fløj hyler over min viceborgmesterpost, og det gør mig bare endnu mere glad for den. For deres rønnebær må jo være sure, og det gør ikke mig noget – så længe de rønnebær er røde !
 
Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: Jeg arbejder for et rødt Vesthimmerland. Et rødt Vesthimmerland hvor velfærden til vores borgere skal prioriteres højt. Jeg vil et fællesskab hvor vi løfter i flok og hvor man behandler mennesker med respekt. 
 
Men på dagens byrådsmøde valgte en lang række byrådskolleger, at bruge taletid på min plads i KLs repræsentantskab fremfor på borgernær politik, som de ellers er valgt til at varetage.

Og fordi jeg går op i, hvordan vi forvalter vores kommunale velfærd, så fremsatte SF på dagens møde et forslag om, at et økonomisk overskud fra en mulig kommende lockout af kommunes ansatte skal forblive, og bruges, på det område hvor pengene er i dag.
Bliver lockouten (som SF IKKE støtter) en realitet, vil der blive en ugentlig fortjeneste for kommunen i sparet løn på ca. 10 mio. kr.
SFs økonomiske ansvarlighed byder os, at vi ikke slår plat på sparede lønkroner i en arbejdskonflikt, men i stedet sikrer borgernær velfærd.

Jeg har dyb respekt for forskellige meninger og holdninger partierne imellem for det er med til, at gøre vores demokratiske samfund rummeligt for alle. Alle skal kunne ytre deres mening og holdning, uden at der går personhetz i debatten. Men at jeg er både lokalpolitiker, folketingskandidat og kommende KL-repræsentant for SF gør åbenbart meget ondt på de borgerlige og på visse socialdemokrater. 

Det ville klæde dem at interesse sig mere for politik end for min person.
Min politik er at forsvare velfærden og de offentligt ansatte. Hvad de andre egentlig vil, står fortsat hen i det uvisse.
 
Jeg kæmper fortsat for min røde overbevisning og jeg gør det som viceborgmester. Håber byrådsmøderne kan komme til at handle om andet og mere end det, og at dem der hyler over mine tillidsposter får noget andet – og mere muntert – at gå op i.


Børn skal ikke vokse op i fattigdom

  8. marts 2018: Pia Olsen Dyhr, fmd. for SF og Theresa Berg, viceborgmester for SF i Vesthimmerland Kommune, skriver:

Mens Regering slås om billigere biler og skattelettelser for de rigeste vokser tusindvis af børn op i fattigdom. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 48.300 børn voksede op i fattigdom i 2016 og tallet er steget lige siden.

Regeringens eneste svar er at fjerne den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering brugte. Og så klynger den sig i øvrigt til, at der er kommet lidt flere i beskæftigelse.

Det hjælper bare ikke nok. Og det retter slet ikke op på den geografiske skævhed, der er så tydelig i den nye rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tallene viser for eksempel, at det særligt går ud over børn i nordjyske kommuner.

Børn bestemmer ikke selv deres forældre og deres livsvilkår. Social arv betyder, at forskellige former for ulighed og barrierer kan gå i arv fra forældre til børn. Eksempelvis risikerer børn, der har en utryg barndom, at ende i selvsamme situation som deres nære voksne.

Regeringens kontanthjælpsloft betyder, at børn vokser op i fattigdom uden at have skyggen af ansvar for deres egen livssituation eller mulighed for at handle sig ud af den. De kommer til at skamme sig, lide afsavn og blive straffet for deres forældres arbejdsløshed. Derfor er kontanthjælpsloftet så fundamentalt forkert og dybt uansvarligt over for børn i det danske samfund.

Det er på tide at komme af med kontanthjælpsloftet. I en tid med økonomisk opsving må selv en blå regering have svært ved at forklare, hvorfor børn i Danmark skal vokse op i fattigdom.

Pia Olsen Dyhr besøger Nordjylland den 19. marts, hvor hun blandt andet kommer til Vesthimmerlands kommune. Sammen med Theresa Berg Andersen, Viceborgmester for SF, skal hun møde fagfolk, politikere og familier for at tale om mulighederne for at hjælpe børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet.


Lad den sunde fornuft sejre over euforien

8. marts 2018: N. J. Kruse, Fjordgade 6, Løgstør, skriver:

GOLFKRIGEN
At gå ind for at støtte multimilliardæren Lars Larsens golfturnering er et klart udtryk for en uvederhæftig metaforisk holdning!
Tillige bliver man slået med undren når man læser, at et medlem af konservatives byrådsgruppe i Vesthimmerlands Kommunes Byråd p.g.a. en "mavefornemmelse" gerne går ind for at forøge beløbsstørrelsen. I en kommune, hvor økonomien er så anstrengt som der er tale om i Vesthimmerland, kan man da ikke forlade sig på mavefornemmelser. Det er uprofessionelt!

"Hvad hjertet er fuldt løber munden over med" kunne man passende udlægge som kommentar til et andet konservativt byrådsmedlem, der på uheldig vis brillerede i diskussionen Rønbjerg/Hvalpsund hvor vedkommende beskyldte Moesgaard for at "score lette points". Man kan kun få det indtryk, at det, der fylder mest i det konservative byrådsmedlems univers er at score points i stedet for i højere grad at please Vesthimmerlands Kommunes ca. 37000 sjæle!!

Jeg aner tydeligt her de rønnebærkomplekser der kommer til udtryk hos den konservative gruppe ovenpå det selvforskyldte nederlag ved kommunevalget i 2017!!

Når det er sagt, så undrer jeg mig såre over den socialdemokratiske byrådsgruppes holdning i golf-spørgsmålet - Jeg havde ventet en sædvanligvis noget mere velunderbygget og detaljeret holdningsytring fra den kant!!!

Tilbage til "Golfkrigen"
Såfremt man da ellers, som det sig bør, har evalueret over tidligere Made in Denmark, vel at mærke foretaget af uvildige, såvel positive som negative ytringer- må man da have dannet sig klart billede pro et contra af pr-værdien af begivenheden? Jeg nægter at tro, at eventet vil bidrage med varige arbejdspladser endsige trække nye beboere til kommunen, og detail-leddet har klart meldt ud, at man her ikke har registreret en omsætningsfremgang under turneringen! Naturligvis skal man tillige se fremadrettet, men at kaste penge efter et så flygtigt og kortvarigt event som Made in Denmark er på ingen måde medvirkende til at fremtidssikre Vesthimmerlands Kommune. Der er vel tillige en grund til, at hverken Aalborg eller Jammerbugt Kommuner så vidt vides vil gå ind i financieringen??

Det var ønskeligt såfremt man lagde energi i et så spektakulært project som en udvidelse af Løgstør Marina - et project af helt andre dimensioner, til hele kommunens benefice og meget dyrere forståes men varigt. Omkostningstungt javel, men man kunne jo starte med at spare op! De første 5-10 mio. kroner kunne jo passende findes ved at glemme Made in Denmark, og det vil såmænd ikke give kommunen ridser i lakken! Tvært imod!

For god ro og ordens skyld vil jeg nævne, at jeg ikke er tilknyttet noget politisk parti og beundrer golfsporten.


Akut og praksis

7. marts 2018: Mogens Ove Madsen, regionsrådsmedlem (A), Fladhøjvej 14, 9600 Års, skriver:

Set fra Vesthimmerland er en plads i udvalget Akut og Praksis vigtig. Det ønskede jeg mig i forbindelse med konstitueringen i Regionsrådet og det lykkedes at komme i dette udvalg og oven i købet for bordenden.

Udvalget beskæftiger sig med alle aspekter af sundhed, som ikke direkte foregår på hospitalerne. Det kan være ambulancekørsel, privatpraktiserende læger og samarbejdsaftaler med kommunerne.

På Socialdemokraternes seneste generalforsamling fik jeg lejlighed til at uddybe indholdet af dette arbejde. Der skal ikke være tvivl om, at jeg har et mål, der hedder kortere responstider for ambulancer. Det tidligere regionsråd har dog besluttet at forlænge den nuværende kontrakt med Falck med 2 år. Modellen kan derfor ikke umiddelbart laves om, men planlægningen af et nyt udbud af ambulancekørsel kan så småt starte op.

Der er pres på de praktiserende læger i Vesthimmerland. De fleste læger har lukket for tilgang. Og i øjeblikket har vi en midlertidig klinik i Gedsted. Her er der godt 1000 borgere, der bruger denne, men der skal efter min opfattelse snart tages fat på at finde en mere varig politisk løsning for Gedstedborgerne.

I øjeblikket er der mulighed for at søge statslige midler til bla. opførelse af sundhedshuse. Vesthimmerlands Kommune ønsker et sådan placeret i forbindelse med Farsø Sygehus. Det er et absolut støtteværdigt initiativ, som giver mulighed for nye perspektiver i samarbejdet mellem kommune og region. 

Og snart får vi beskrevet sundhedsprofilerne i alle kommuner. Den vil sikkert vise, at vi ikke er færdige med at få styr på vores livsstilssygdomme. Undersøgelsen vil også give en profil af Vesthimmerland. Noget af profilen vil kommunen kunne gøre noget ved og noget kan håndteres i forhold til regionen. Jeg ser frem til samarbejdet.


Derfor skal vi i gang i Hvalpsund nu

 

5. marts 208: Kirsten Moesgaard, medlem af byrådet for VestHimmerlandsListen, skriver:

 

Kære Henrik Dalgaard
Du skyder helt ved siden af, når du i sidste byrådsmøde påstår, at det handler om profilering, at jeg ønsker gang i udstykningen af de ca. 70 boliggrunde, der er udlagt i lokalplanen ved lystbådehavnen i Hvalpsund.  Sådan hænger det ikke sammen, Henrik. Det handler om økonomi.  Og, jeg skal kort forklare dig hvorfor.

 

Når grundene er udstykket, begynder pengene at rulle ind i kommunekassen i form af ejendomsskatter. Det er en ren kommunal indtægt.  Der kommer formentligt også nye tilflyttere til, som betaler kommuneskat.  Håndværkere, handlende, restauranter og andre vil hurtigt kunne mærke den øgede aktivitet i Hvalpsund.

 

Det er grunden til, at vi skal igang hurtigst muligt.  Og nu, hvor der er gået 5 år siden planens endelige godkendelse, kan vi vel godt tillade os at sige, at det ikke er en dag for tidligt.


Sundhedshus i Vesthimmerlands Kommune - men hvor?

 

4. marts 2018: Ramus Vetter (S), medlem af byrådet i Vesthimmerland, skriver:

 

Arbejdsgrupper har udarbejdet forslag til sundhedshus i Vesthimmerlands. Kommune. Et forslag fra Aalestrup, hvor der søges om 8,75 millioner bl.a begrundet i, at det vil være langt mere attraktivt, at købe en lægepraksis i Aalestrup hvis lokalerne er nye og tidssvarende. Desuden er der et forslag vedrørende Farsø på 42.6 millioner kr. I forslaget er der ind tænkt speciallæger.

 

Mægtig godt tænker jeg da jeg læser Per Nyborg(k) og Pia Buus Pindstrup(k) læserbrev.  Dejligt der nu er kommet forståelse for, at vi er en`kommune og ikke skal udføre sognerådspolitik, at der ikke skal være slagsmål om hvilken sundhedshus der skal fremmes, idet man ikke klan sammenligne projekterne.


Men ak ak, da så sundhedsudvalget i Vesthimmerland  skulle stemme om hvad der skulle sendes til ministeriet, valgte Per Nyborg(k) at stemme for forslaget fra Farsø. Her må jeg virkelig undres idet der var mulighed for, i den ansøgning der skal til Sundheds-og Ældreministeriet at ligestille forslagene.

 

Jeg har tiltro til, at de forslag der er udarbejdet af arbejdsgrupperne er så veldokumenteret, at der fra ministeriet kan træffes en kvalificeret afgørelse og jeg håber selvfølgelig at begge forslag vil blive imødekommet.
Da jeg er bosiddende i Aalestrup ønsker jeg virkelig, at Aalestrup bliver imødekommet med midler til et sundhedshus. Jeg tror at dette også er en væsenlig faktor i forhold til at få indflyttere til Aalestrup. Når jeg taler med folk i byen opleves det som attraktivt, at der er lægehus, tandlæger, fysioterapi og ikke mindst er apotek. Det håber jeg virkeligt at vi kan bevare.

 

Måske var det også lidt heldigt, at Pia Buus Pindstrup (k) ikke var nået at tiltræde sundhedsudvalget til afstemningen om sundhedshuse, så kunne jeg frygte, at hun havde stemt sammen med Per Nyborg(K) og derved ville Aalestrup slået ikke komme med i ansøgningen til ministeriet. 
 


Det er ikke en slåskamp - men en prioritering

 

25. februar 2018: Kirsten Moesgaard (G), byrådsmedlem, medlem af sundhedsudvalget, skriver:

 

Som formand for sundhedsudvalget i forrige periode var jeg med til at afsætte et større beløb til projektering af et sundhedshus på en grund ved Farsø sygehus.
Allerede på det tidspunkt havde en gruppe i flere år arbejdet med projektet, og det daværende sundhedsudvalg støttede det. Budgettet blev overtaget af et nyt sundhedsudvalg, som brugte pengene til noget andet, men en arbejdsgruppe fortsatte med at arbejde med sagen.

 

I dag er situationen den, at de dygtige speciallæger på Farsø Sygehus arbejder med et projekt, som går ud på at begrænse operationer til fordel for genoptræning. 

 

Det vil være fremsynet med et samarbejde på tværs af kommunen og regionen, hvor sundhedscenteret kvalificerer sig yderligere i genoptræning som alternativ til operation. Vi kan også på længere sigt styrke både Vesthimmerlands kommune og Farsø Sygehus ved at knytte tingene tættere sammen.  Her er placeringen helt afgørende.

Per Nyborg og Pia Buus Pindstrup siger i et læserbrev “Når vi på ingen måde kan påvirke processen”, så er jeg lodret uenig.  Regionen lytter til, hvad vi siger, og både sundhedsudvalget og byrådet skal selvfølgelig have en holdning til det politiske spørgsmål om placering, uanset det måske kunne være bekvemt ikke at tage stilling. 

 

Der er ikke tale om en “slåskamp”, som Per Nyborg og Pia Buus Pindstrup synes, det er. Sagen drejer sig om en saglig politisk prioritering, som vi ikke blot af nemhedshensyn skal frasige os.



 

Sundhedshuse selvfølgelig

 

22. februar 2018: Per Nyborg (K), medlem af Sundhedsudvalget i Vesthimmerland og Pia Buus Pinstrup (K), regionsrådsmedlem i Region Nordjylland, skriver:

 

Ærgerligt slagsmål om den ene by fremfor den anden i disse dage i dagspressen, hvilken sogneråds tilgang.

Kom nu, hvorfor ikke have ambitioner for begge byer, såvel Farsø som Aalestrup. Man kan jo ikke sammenligne projekterne.

 

Vi er meget glade for at der er gode og dygtige folk i begge byer, der ligger sig i selen for at komme i betragtning. Der er jo som bekendt alt at vinde. Sundhed på dagsordenen er helt afgørende for vores næste generationer.

 

Der er ingen tvivl om, at argumenterne står i kø for at lave nye sundhedshuse i Vesthimmerland.

Det er vejen frem at lave praksisfællesskaber. Hvem siger at alle andre nordjyske kommuner har søgt? Og hvorfor skal vi undlade at søge et sted, når vi har mulighed for at vinde to gange i lotteriet.

 

Vi tror, at kendsgerningen omkring mangel på praktiserende læger i landområderne, er nået til Christiansborg. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at hver ansøgning bliver vurderet fuldstændig nøgternt og objektivt, med en klar forholden sig til hvor udfordringerne er størst, lige efterfulgt af gode lokale initiativer, der bare står og higer efter at komme igang både i Aalestrup og Farsø.

 

Hvorfor overhovedet diskutere enten eller, når vi på ingen måde kan påvirke processen, udover at opfordre til at fremkomme med nogle kvalificerede ansøgninger. Vi politikkere, er jo ikke sat i verden for at kvæle initiativer, tværtimod skulle vi hellere gå efter at få ideer til at gro.   

 

Der er brug for alle de initiativer, der på den ene eller den anden måde kan imødegå den lægemangel, der ikke findes i Vesthimmerland endnu med undtagelse af Gedsted, men som venter lige om hjørnet.

Vi ønsker begge projekter held og lykke.


En stor omvej til politikerne

3. februar 2018: Morten Mejdahl, byrådsmedlem for Venstre i Vesthimmerland, skriver:

Da N.J. Kruuse fra Løgstør har inddraget mig i sit læserbrev ”Naivt som en sæbeopera”, vil jeg gerne uddybe, hvad jeg mener om SF´s forslag; ”Borgerdrevne forslag i byrådssalen”.

Jeg er af den opfattelse, at vi her til lands har gode muligheder, for at ytre os om – og deltage i - det som sker i vort samfund.

Vi har alle ret til eksempelvis at skrive et læserbrev, når vi føler trang til det. Vi kan være aktive deltagere i mange forskellige høringsprocesser. Enhver har mulighed for at henvende sig direkte til os, som folkevalgte, i kommunalbestyrelse/byråd med et forslag som ønskes behandlet. Man kan selvfølgelig også melde sig ind i et politisk parti med mulighed for indflydelse ad denne vej.

SF´s forslag går ud på, at man som borger kan stille et forslag som byrådet efterfølgende SKAL drøfte(og ikke nødvendigvis beslutte). Men for at få forslaget frem til politikerne skal der indsamles underskrifter. Intet er besluttet, men tallet 784 er nævnt som antallet af underskrifter der skal til, for at få forslaget frem(784 svarer til det gennemsnitlige antal stemmer der er afgivet pr. mandat ved seneste kommunalvalg).

Hvis almindelige henvendelser til politikerne - som vi kender til på nuværende tidspunkt - ikke vækker interesse tror jeg næppe en tvangs-drøftelse giver den store gevinst. Jeg ser en underskriftsindsamling i den nævnte størrelse som en stor omvej til politikerne.


Støtte til parallelmotorvej langs  hovedvej 13

2. februar 2018: Svend Jørgensen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti, skriver:

Borgmester Per Bach Laursen har i forskellige indlæg i diverse medier nævnt, at han vil arbejde for, at den nye jyske parallelmotorvej (også kaldet Hærvejsmotorvejen) kommer til at følge nuværende hovedvej 13, så sammenkoblingen med E45 sker ved Sønderup. I stedet for -som planerne er nu- en sammenkobling ved Hobro.

Jeg vil rose borgmesteren for, at han dermed fortsætter den linje, som tidligere borgmester Knud Kristensen og den konservative gruppe i byrådet har fulgt i flere år. Hidtil har de konservative i Vesthimmerland stået temmelig alene med ønsket om en linjeføring til Sønderup. Det har vi ikke mindst i Regionen og i de øvrige nordjyske kommuner.

Det må ellers være oplagt for enhver, at stort set alle nordjyske kommuner vil have fordel af denne linjeføring, når det gælder fremkommelighed, erhvervsmæssig udvikling, vækst og tilflytning.
Jeg håber meget, at Per Bach Laursens bestræbelser vil kunne ændre holdningen i både de øvrige nordjyske kommuner og i Regionen, samt naturligvis også i regeringen. Den konservative gruppe i byrådet vil gøre alt, hvad vi kan, for at støtte borgmesteren i denne sag, og vi vil gerne opfordre til, at han hurtigst muligt inviterer transportministeren og hele trafikudvalget til møde om sagen på rådhuset i Aars.

Den konservative gruppe har tidligere drøftet motorvejen og infrastrukturen med direktørerne fra flere store lokale virksomheder, og jeg er sikker på, at de også gerne deltager i de videre drøftelser, idet fremkommelighed er afgørende for, at de kan drive deres virksomhed.

Vi er overbeviste om, at en ny motorvej så tæt på Vesthimmerlands Kommune som muligt vil være af afgørende betydning for en positiv udvikling i hele kommunen og i hele Regionen.


Naivt som en sæbeopera

2. februar 2018: N. J. Kruse, Fjordgade 6, Løgstør, skriver:

​Byrødderne i Vesthimmerlands Kommune var på et møde stort set enige om, at viceborgmesteren skal være et klon af borgmesteren. Det kom klart til udtryk under et byrådsmøde hvor viceborgmester Theresa Berg Andersen SF tilkendegav, at hun og de øvrige SF´ere ikke kunne gå på kompromis ved økonomisk at støtte en tilbagevenden af golfturneringen Made in Denmark hvilket de klart havde meldt ud under valgkampen i 2017.

Her sluttede farcen imidlertid ikke. Et forslag fra SF gående ud på mere åben- og imødekommenhed fra byrådet, således at borgerne i større grad end tidligere kunne føre deres spørgsmål og meninger til torvs, blev af V modtaget med stor lorenhed velsagtens fordi forslaget kom fra SF og ikke V!!!!

Venstres Morten Majdahl brillerede især ved at påpege, at man jo blot i stedet - og imod betaling forstås kunne melde sig ind i et politisk parti! Morten Majdahl mestrede ved den lejlighed til perfektionisme den ellers vanskelige disciplin det er at ytre sig med den legemsdel, der er nærmest himmelen når man plukker jordbær!

Jeg er overbevist om, at Morten Majdahl kan låne Danmarks Riges Grundlov på biblioteket!!

Jeg troede, at den årrække, hvor byrådet nærmest fremstod som en kedsommelig sæbeopera, som trak mange og lange skandaløse overskrifter i medierne efter at valget i 2017 var historie - eller???


Placering af akuthelikoptere

29. januar 2017: Mogens Ove Madsen, regionsrådsmedlem (A), Fladhøjvej 14, 9600 Års, skriver:

Det er endnu ikke helt klart, hvordan beslutningen om en permanent placering af den fjerde lægehelikopter og eventuel overvejelse af de eksisterende helikopterbasers placering skal være. Der er dog tale om en statslig aktivitet, men man vil forhåbentlig høre de tre regioner i Jylland, hvor tre af helikopterne skal placeres.

Med den ekstra helikopter, som kom til ved det seneste finanslovsforlig, er det under alle omstændigheder relevant at se på det samlede akutberedskab. Det vigtigste er at sikre en optimal udnyttelsesgrad og effektiv helikopterdækning af hele landet med fire helikoptere.

En analyse heraf er tiltrængt. I dag er det kendt, at lægehelikoptere bliver aflyst undervejs i op mod en tredjedel af turene. Ambulancepersonale eller akutlægebiler kommer jævnligt først og vurderer om en patient kan få tilstrækkelig hjælp uden brug af lægehelikopteren. I andre tilfælde er patienten ikke så syg som først antaget.

Mere end hver tredje flyvning går til patienter med symptomer på hjerte/kar sygdomme. Andre store grupper er patienter med symptomer på blodprop eller blødning i hjernen og patienter med svær tilskadekomst f.eks. efter trafikulykker.

Der er netop igangsat et forskningsprojekt ved Præhospitalet i Region Midtjylland. Det ville have været godt, hvis dette projekt havde været igangsat tidligere.

Lægehelikopterne sendes ud fra regionernes fem vagtcentraler. Her foretages vurdering af, om der er en tidsgevinst i forhold til at transportere patienten til specialiseret behandling eller få en læge ud til patienten.

Og i denne sammenhæng er det selvfølgelig afgørende, hvor de 3 helikoptere i Jylland vil blive placeret. Derfor bliver et kommende analysearbejde vigtigt. I øjeblikket er der helikopter anbragt i Skive og Billund. Måske vil der være basis for at flytte én helikopter tættere på Nordjylland og rykke Skive-basen tættere på Midtjylland og overveje om Billund fortsat kan klare resten.


Lille opråb til alle foreninger mv. i Løgstørområdet

26. januar 2018: Indsendt af Lone Ambjørn på vegne af Løgstør Bosætningsforening:

I bosætningens interesse generelt og mere specifikt med tanke på medarbejdere fra 'Mærkning Danmark', der måske netop i denne tid via diverse digitale medier prøver at danne sig et indtryk af, hvad Løgstørområdet har at byde på bl.a., hvad angår foreningslivet, har Løgstør Bosætningsforening to opfordringer til alle foreninger, klubber, sammenslutninger mv. i området.

Kommunens Foreningsportal: registrering, opdatering og formålsbeskrivelse
Foreningsportalen er et opslagsværk, hvor alle foreninger i Vesthimmerlands Kommune har mulighed for at præsentere sig. Her kan nuværende, nye og potentielle borgere se, hvilke foreninger, klubber mv., der er i den by eller det område,  der er af interesse for dem. Og det er uanset om det er idræt, spejdere, frivilligt socialt arbejde, patientforeninger, borgerforeninger mv.

Problemet er, at 1) en del foreninger, klubber mv. bl.a. i Løgstørområdet ikke er registreret på VHK's Foreningsportal, at 2) data ikke altid er opdaterede, og 3) at det dertil indrettede felt til beskrivelse af formålet med den pågældende forening ikke er udfyldt. Sidstnævnte er ikke mindst et problem i de tilfælde, hvor man ikke umiddelbart ud fra en forenings navn kan gætte sig frem til, hvad dens formål er, eller hvem den henvender sig til. Det sætter brugeren af Foreningsportalen i den situation, at man enten på forhånd mister interessen for en givet forening eller skal bruge tid på selv at fremsøge den pågældende forening på nettet. Og netop tid til den slags, det har den moderne bosætter ikke, når der ofte skal investeres tid i at pendle ifm. arbejde for at kunne nyde det privilegium, som det er, at bo vores smukke område.

Opdatering af web- og facebooksider
I forlængelse af ovenstående, vil Løgstør Bosætningsforening også opfordre til, at foreninger, klubber mv., der enten har en webside, Facebookside eller begge dele, sørger for at informationerne er opdaterede.  Manglende opdateringer sender, som bekendt, nogle lidt kedelige signaler udadtil, og det er synd for både foreningen selv og for brugeren. Så en opdatering vil være en win-win-situation for begge parter. I øvrigt kunne det også være en venlig og imødekommende gestus, at foreningerne på forsiden af deres websider skrev en lille velkomsthilsen til de forhåbentligt kommende borgere fra 'Mærkning  Danmark'.

Der synes at være lagt op til, at 2018 kunne blive opstarten på en intens indsats for bosætning bl.a. i Løgstørområdet. Til kommunevalget var der ikke en politiker, der ikke havde bosætning på sit program, og VHK er i gang med en udmøntning af en bosætningsstrategi efter deltagelsen i den store kampagne 'På forkant' i perioden 2014-2017.

Ovenstående er forslag til en mindre indsats i den store sammenhæng. Ikke desto mindre er der tale om en indsats, som potentielle tilflyttere og nyligt tilflyttede vil sætte stor pris på, og som på samme tid er til fordel for foreningerne selv.


Skolerenovering og de gode intentioner

19. januar 2018: Jimmy Støttrup, Løgstør, skriver:

Nu er det ikke fordi at undertegnede har for vane at forfatte lange læserbreve og på den måde lade min utilfredshed komme til udtryk, men efter at have læst at forslaget om en ny skole er taget af bordet kan jeg nu ikke lade være med at komme med en lille ”hyldest” til de gode intentioner.

Gode intentioner er grundlæggende en dejlig ting og noget som specielt i januar fylder meget. Folk køber løbesko med de bedste intentioner om at løbe både halve og hele marathons mens andre har intentioner om at besøge deres elskede svigermor lidt oftere osv. osv. Nu går det bare ofte med gode intentioner som med brugsen i en åbnet 1 ½ liter sodavand…… Den fiser ud efter et stykke tid.

Men lad os hoppe tilbage til tirsdag d. 21. november som var dagen for kommunalvalget. Jeg var en af dem som spændt sad og fulgte med på TV og ventede på hvorvidt der kom en rød eller en blå borgmester ud fra mødelokalet i Messecentret. Forud var gået en valgkamp hvor der ikke var blevet sparet på de gode intentioner fra de opstillede politikere. For folk med brændeovn var ugerne op til valget en fest, idet avisen var udvidet med adskillige sider så der var plads til alle læserbrevene og på Facebook blev man nærmest spammet til med opslag og videoer hvor de gode intentioner fik frit løb. De lokale politikere ville nærmest gå gennem døden for Løgstør og byens borgere. De ville kæmpe for de ældre og de unge, de tykke, de syge, de tyndhårede og dem som holder med Arsenal.

Ja, de gode intentioner var der nok af og derfor var jeg også fortrøstningsfuld da jeg før jul kunne læse på lokaltindblik at en initiativrig gruppe var kommet med et modspil til beslutningen om at renovere Løgstør Skole. Her havde jeg forventet at se de gode intentioner blive foldet ud og at man i hvert fald havde fået parkeret beslutningen omkring skolerenoveringen så man kunne sikre sig at der blev taget en rigtig beslutning.

Men hvor var læserbrevene og de viljefaste opslag på Facebook? Hvor var udmeldingerne om at man selvfølgelig skulle se på ”Skolesagen”? I starten tænkte jeg at Julefreden, andestegen og de brunede kartofler nok lige skulle fordøjes inden kampen for den rigtige skolebeslutning skulle tages. Men dagene gik og ikke et eneste kvæk kom der og så kunne man i den forgangne uge læse at forslaget om en ny skole var fejet af bordet. Tilbage sad man så med en udbredt skuffelse og en følelse af at det godt nok ikke varede lang tid før de gode intentioner fra valgkampen var pist borte.

Nu skal jeg med det samme erkende at jeg ikke kender sagens detaljer, men set udefra virker det ikke fornuftigt (indsæt evt. selv ”hovedrystende” i stedet) at begynde at renovere en gammel skole når man kan få en helt ny for ”næsten” de samme penge. Tænk sig om vi som by kunne fremvise ”Fremtidens skole”, bygget med fokus på de krav som nutidens og fremtidens undervisning stiller. Det skulle så i min verden være den første af mange nye skoler idet de gamle skoler i andre af kommunens byer også skulle udskiftes over tid. Se det havde været visionært og en investering i vores kommune.

Jeg ved godt at sognerådspolitikken hersker og at der sikkert var mange politikere fra nabobyerne som ville modsætte sig, men netop derfor skulle der også være en udtalt ambition om at skolebyggerierne skulle løftes over hele kommunen. Nu ender vi med en halv løsning, som sikkert giver bedre rammer men på ingen måder er den bedste løsning. Ja, jeg vil endda gå så langt som at kalde det en decideret forkert beslutning som vi desværre skal leve med de næste 20-30 år.

Det mindste man kunne forvente var at beslutningen var blevet sparket til hjørne, mens forslaget om en nybygning blev gennemanalyseret til bunds. Skulle resultatet blive at der vil gå et eller to år inden byggeriet af en ny skole kunne påbegyndes så var det efter min mening ventetiden værd, med mindre der da er en direkte risiko for at den nuværende skole falder sammen om ørene på eleverne.

At der ikke er nogen at de daværende politikere eller skolens ledelse for den sags skyld, som på et tidligere tidspunkt har stillet sig selv spørgsmålet om ikke en ny skole var bedre frem for en renovering er for mig en gåde, og argumenterne om at forslaget udefra kom for sent køber jeg ikke. Ja, der kan muligvis være indgået aftaler med håndværkere men det er altid muligt at komme ud af den slags. Der er selvfølgelig en smed, en elektriker, en tømrer og en murer som måske skal have en betaling for at kontrakten brydes, men skulle vi bruge 2-5 millioner på det så er det bare noget som jeg vil kalde en investering i fremtiden, i vores by og vores unge.

Tilbage står vi nu med en gammel skole som godt nok får et løft, men aldrig bliver helt perfekt. Lidt ligesom at en Skoda aldrig bliver til en Porsche uanset hvor meget maling den får. Tilbage er der kun at håbe at politikkerne genfinder gejsten og nogle af de gode intentioner fra valgkampen så vi kan få løftet vores by og kommune.


Boligudstykninger i Blære

15. januar 2018: Gitte Brændstrup, Steensvej, Blære skriver:

Kære Borgmester

Godt nytår.

Du deler i dit læserbrev på Lokaltindblik nogle af de planer du har for fremtiden i Vesthimmerlands kommune. Dette drejer sig blandt andet om boligudstykninger i Aars og Aalestrup pga stor interesse og efterspørgsel.

Her vil jeg blot minde Borgmesteren om, at der få kilometer udenfor Aars, ligger et skønt område kaldet Blære. I Blære yder indbyggerne en enorm indsats for at skabe et attraktivt område for unge og ældre, Denne indsats hjælper dog ikke meget, så længe mulige tilflyttere får at vide fra Vesthimmerlands kommune, at der ikke findes byggegrunde i Blære.

Sammenligner man antal af forespørgsler på byggegrunde i 2017 med indbyggertallet i Blære, må det være rimeligt at konkludere, at der også her har været ”stor interesse og efterspørgsel”

Så kære Borgmester hjælp os med at hæve indbyggertallet i Blære, så vi igen kan kalde os en landsby. Du kunne starte med at sætte boligudstykninger i Blære på din liste af ”andre spændende opgaver”.


Statslige arbejdspladser, parallelmotorvej og Made In Denmark-retur på borgmester-blokken

 12. januar 2018: Borgmester Per Bach Laursen, Vesthimmerlands Kommune, skriver:

Det er nu godt og vel to uger siden, at jeg kunne sætte mig i stolen som borgmester i Vesthimmerlands Kommune. Det har først og fremmest været utrolig spændende, og medarbejderne har taget rigtig godt imod mig. Jeg er også blevet flot modtaget rundt i Vesthimmerland, hvilket jeg selvfølgelig er glad og taknemmelig over. Det er altid med sommerfugle i maven, at man begynder i noget nyt, og her har den positive modtagelse helt sikkert betydet meget for mig.

Med de to uger i bagagen har jeg selvfølgelig også nogle politiske ambitioner som borgmester for Vesthimmerlands Kommune. Ambitioner, som jeg allerede har taget hul på, eller vil i nærmeste fremtid.
De planer vil jeg gerne dele med jer.

Statslige arbejdspladser
Regeringen har lovet, at de vil tage hul på ”runde to” af udflytningen af statslige arbejdspladser. Den udflytning vil vi have til Vesthimmerland. Jeg har allerede diskuteret det med mit bagland, og jeg vil i nærmeste fremtid invitere mig på Christiansborg for at italesætte statslige arbejdspladser til Vesthimmerland med de ministre og ikke mindst partifæller, som har indflydelse på udflytningen af statslige arbejdspladser.

Parallelmotorvej
En anden opgave er at italesætte en ny parallelmotorvej til Vesthimmerland. Vi har i de forgangne år investeret i vores egen infrastruktur i Vesthimmerland – blandt andet med omfartsvejen syd om Aars.
Skal vi have den fulde valuta af vores egne investeringer, så kræver det, at linjeføringen til en ny parallel motorvej bliver ført omkring Vesthimmerland og sammenkoblet med E45 ved Sønderup. I skrivende stund rammer linjeføringen af den nye parallelmotorvej ikke Vesthimmerland, hvilket jeg selvfølgelig ikke er tilfreds med. Parallelmotorvejen vil skabe et endnu bedre fundament for erhverv, vækst og bosætning, hvilket vi selvfølgelig skal kæmpe for.

Made in Denmark
Så har vi også golfturneringen Made In Denmark. Den fylder allerede rigtig meget, fordi vi i Vesthimmerlands Kommune før årsskiftet besluttede, at vi ville kigge på et muligt Made In Denmark-retur i begyndelsen af i år. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg som borgmester gerne ser, at vi får Made In Denmark tilbage til Vesthimmerlands Kommune fra 2019 og i årene frem.  Vi har bestemt en stor mulighed for at få en af landets største sportsbegivenheder tilbage til vores kommune, men det kommer heller ikke af sig selv. Vi skal se på, hvad vi kan gøre som kommune for at understøtte turneringen, og så kræver det også nordjysk opbakning i forhold til økonomien. UCN i Aalborg har i en rapport slået fast, at hele Nordjylland nyder godt af Made In Denmarks tilstedeværelse i Gatten – og derfor håber jeg også, vi i fællesskab kan få turneringen tilbage, hvor den er startet og hvor vi fire gange har løftet opgaven på fornem vis.

Andre spændende opgaver
På mit borgmesterskrivebord – som er godt fyldt op efter to uger – er også et nyt svømmecenter i Aars, havneudvidelser i Løgstør og Hvalpsund, et kommunalt kasseeftersyn og nye boligudstykninger i Aars og Aalestrup pga. stor interesse og efterspørgsel, hvilket er glædeligt i forhold til at skabe grobund for positiv befolkningsudvikling.

Som I kan læse, er der nok at tage fat på som borgmester, og det glæder mig. Jeg vil slutteligt endnu engang takke for den flotte modtagelse og den tillid, som jeg har fået. 


Efterlysning i budget

10. januar 2018: N. J. Kruse, Fjordgade 6, Løgstør, skriver:

Hvor er I henne i mange lokalpolitikere i Vesthimmerlands Kommune der op til kommunalvalget d. 21. november 2017 ikke kunne få armene ned i begejstring over bestræbelserne på at løfte Løgstør og dermed Vesthimmerlands Kommune op i superligaen, og derfor hyldede og tilsluttede sig ideen om at udvide Løgstørs nuværende marina, et projekt, der i omfang overgår tidligere tiltag, og som vil fremtidssikre såvel Løgstør som resten af kommunen. Der var da vel forhåbentlig ikke tale om noget så forældet og gabende kedeligt som valgflæsk? Nej vel!

Jeg kan med min bedste vilje ikke i Vesthimmerlands Folkeblads Budget information Vesthimmerlands Kommune 13. december 2017 øjne et eneste punkt, hvor er er afsat midler til finansiering af et så spektakulært project som en udbygget marina i Løgstør, der uden tvivl vil live vil blive et tiltag, der vil spørges hud over landets grænser, hvad vi jo ikke er forvendte med.

Gennemlæs venligst vedhæftede "Større Projecter" og sig mig, om der overhovedet er noget nyt her?

Well, det drejer sig som så meget andet om kroner og ører. Jamen så hug en hæl og klip en tå på budgettet og tilføj en passus der hedder "Udvidelse af Løgstør marine" Fremtiden vil takke jer for det!!! Og så glæder det mig, at private investorer vil tage handsken op, og ikke kræver livrem og seler!!!


 

Made in Denmark

9. januar 2018: Henrik Dalgaard, gruppeformand for Konservative, Vesthimmerlandm, skriver: 

Made in Denmark 2019 i Gatten og i årene fremover skal have én af byrådets største prioriteringer i første kvartal 2018.

Allerede i disse måneder sidder arbejdsgruppen omkring Made in Denmark og kigger ind i 2019. Det er et kæmpe arbejde at sikre finansiering af en af Danmarks største sportsbegivenheder, nemlig golfturneringen Made in Denmark.

I år skal turneringen afvikles i Silkeborg, og det ønsker vi dem alt mulig held med. Men når det er sagt, mener jeg også, den hører hjemme i Vesthimmerland. Vi har været med til opstarten og skabelsen af et helt uvurderligt brand og fyrtårn i Vesthimmerland.

Derfor har jeg bedt vores konservative økonomiudvalgsmedlemmer om at få sagen på dagsordenen, allerede på førstkommende møde. Det er utrolig vigtigt, at borgmesteren får et forhandlingsmandat, når der skal drøftes økonomi med ”Dyne Larsen”. Jeg ved godt, at flere tænker, han kan da selv betale, men sådan virker verdenen bare ikke. For dem som kender ham  ved, at sådan virker det SLET ikke.

Det er en hastesag, fordi vi står over for to byrådsseminarer de kommende tre måneder, og der ligger vi spor ud for de kommende år.

Bosætning og branding er med sikkerhed også et nøgleord de kommende fire år, og derfor er det også vigtigt, at vi ved, hvor vi står i fremtiden omkring Made in Denmark. Vi har haft stor held med branding, med Made in Denmark som omdrejningspunkt og den chance skal vi ikke lade gå fra os de kommende år.

Og fra den konservative gruppe er vi ikke i tvivl. Made in Denmark generer mange millioner til vores kasse i Vesthimmerland og hele Nordjylland. Så mon ikke byrådet kan samles om 2-3 millioner i tilskud. Vi mener på ingen måde, at vi skal på et niveau, som Silkeborg kommune giver, men mindre bør også kunne gøre det. Så er det jo op til Lars Larsen, hvor meget han brænder for at få turneringen tilbage til Himmerland.

Vi ønsker også sideløbende at klæde vores regionspolitikere på, så vi får dem på banen igen sammen med visit Nordjylland.


Decentral service til borgerne

  9. januar 2018: Kirsten Moesgard, byrådsmedlem for VestHimmerlandsListen, skriver:

Jeg var en blandt mange, der havde brug for at skulle betjenes i borgerservice på rådhuset i Aars første arbejdsdag efter nytår. Der var også mange andre, som havde et sådan ærinde. Så vidt jeg kunne skønne, kom der borgere fra hele kommunen denne dag.

Nogle gik igen med uforrettet sag, fordi køen efterhånden var lang. Nogle var beklemte ved at indtaste cpr-nr., fordi andre kunne kikke med.

Da jeg endelig kom frem til skranken, blev jeg mødt med imødekommenhed og god service. Men optakten ved skærmen og den lange ventetid var ikke optimal, og det må der gøres noget ved.

Vi er en meget stor kommune i areal, hvor vi også har en decentral administration. Det bør vi benytte os af ved at gøre det muligt for borgerne at kunne få pas, kørekort og andre små services ordnet også i Løgstør, Aalestrup og Farsø, så unødvendig kørsel  og spildtid for borgerne undgås. 


Borgere skal kunne stille forslag i byrådet

4. januar 2018: Theresa Berg Andersen, byrådsmedlem for SF, skriver:

Borgerne i Vesthimmerlands kommune skal inddrages mere i den politiske proces. Vejen til byrådet kan være lang og besværlig, når man som borger opdager noget, man  vil have ændret på. Det vil SF lave om på.

Mange borgere ligger inde med gode ideer og konkrete løsninger. Dem skal vi have mere i spil. SF har derfor foreslået, at borgerne skal have mulighed for at stille borgerdrevne forslag, som kommunalbestyrelsen skal behandle på lige linje med de forslag, de folkevalgte selv tager op i byrådet.

Derfor vil vi arbejde for, at vi i Vesthimmerlands Kommune indfører borgerdrevne forslag, hvor borgerne får mulighed for at få fremsat forslag direkte i kommunalbestyrelsen. Det skal blot kræve, at borgerne indsamler et antal underskrifter.

Initiativet kendes allerede i flere kommuner idag, og som noget nyt i Folketinget. Forslaget vil give borgerne mulighed for at skabe konkrete forandringer i nærmiljøet og styrke demokratiet. Det vil styrke udviklingen af vores kommune, hvis borgerne får bedre mulighed for at pege på, hvor der er problemer og komme med løsningsforslag.

Vi håber derfor, at resten af kommunalbestyrelsen vil bakke op om, at borgerne får direkte mulighed for at stille politiske forslag. Sådan kan vi være med til at sikre lokaldemokratiet, øge borgerinddragelsen, og samtidig sørge for at politikerne får en bedre fornemmelse af borgernes ønsker.


Nye møller betyder færre møller

  5. december 2017: Michael Simmelsgaard, landechef i Danmark for Vattenfall, skriver:

Tillykke til Danmark med et godt kommunalvalg. Vi har en god demokratisk kultur, hvor vigtige emner bliver diskuteret livligt lokalt. Vindmøller har været oppe mange steder. Det er godt. Det lokale engagement er afgørende, når Danmarks klimamål skal føres ud i livet.

Også tillykke til de mange nyvalgte og genvalgte politikere. I får afgørende indflydelse på Danmarks grønne omstilling de næste fire år. For efterhånden som vedvarende energi som landvind kan klare sig uden støtte, bliver det politiske engagement i kommunerne endnu vigtigere for ikke at sige helt afgørende for udbygningen af vedvarende energi.

Her er det værd at være opmærksom på et par ting. Vindmøller er også investeringer i lokalområdet. Når Vattenfall går ind i et område, er vi der på den lange bane. 20 år og gerne mere. Og de næste par år står vi klar til at investere over to milliarder kroner i Nord- og Vestjylland alene.

Det er gode investeringer, der også kommer lokalområdet til gode. Erfaringen viser, at over 30 procent af investeringerne bliver i området og lander hos blandt andet lokale entreprenører. Samtidigt er det i alle vores projekter muligt for lokale borgere at blive medejere af møllerne.

Det er også vigtigt at huske, at nye møller betyder færre møller. Hvis vi erstattede alle vindmøller i Danmark med nye, ville vi kunne undvære fire ud af fem og få samme mængde vedvarende energi.

I Vattenfall gør vi alt, hvad vi kan, for at finde de bedste placeringer til vores møller. Det skal naturligvis blæse, men det skal også være der, hvor færrest bliver generet. Og vi bestræber os på at have så langt som muligt til naboer – som oftest langt ud over de lovfastsatte krav.

Så kære lokalpolitiker, tak for det store engagement. Vi ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark grønnere.

 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!