Hvordan kommer man fra en lille landsbyskole med kun seks elever i klassen til at sidde for bordenden i Skatteministeriet?
Det har skatteminister Karsten Lauritzen et bud på, når han den 5. februar fortæller om sin vej ”Fra Folkeskole til Folketing” på Løgstør Skole.
Som skatteminister er Karsten Lauritzen i dag kendt af de fleste danskere, men udgangspunktet var måske lidt mere beskedent. Karsten Lauritzen er født og opvokset i Engelstrup uden for Løgstør og startede i skole i Vindblæs-Vilsted skole. Herefter gik turen via Åbybro, Skals og Fjerritslev til universitetet i Aalborg og videre til Slotsholmen i København og til Skatteministeriet, hvor han sidder i dag.
Hvordan det har været at komme fra Løgstør til Christiansborg og meget andet, giver Karsten Lauritzen et indblik i, når han kommer og med et glimt i øjet fortæller om turen fra folkeskole til folketinget på Løgstør Skole.
Arrangementet afholdes af 0. klasse på Løgstør skole i Mediateket og er åbent for alle. Se mere vedr. tilmelding her: www.logstorskole2011.nemtilmeld.dk/1/1