Jutlander Bank og Fonden for Jutlander bank Himmelrand har doneret 10.000 kr. til Åh Abe-børnefestivalen i Løgstør.
Målet er at gentage succesen fra sidste år, hvor ca. 2.500 valfartede til Løgstør og Åh Abe-arrangementet.
- Børnefestivalen Åh Abe blev gennemført første gang i 2015, og siden er den bare vokset og vokset og vokset. Sidste år blev festivalen overværet af omkring 2500 glade børn i alderen 0-14 år samt deres forældre. Det er en imponerende succes, som arrangørerne har skabt, og derfor er jeg glad for at vores fond har valgt at støtte arrangementet, forklarer afdelingsdirektør Rene Christensen fra Jutlander Bank Løgstør.
En af succesfaktorerne for Åh Abe- børnefestivalen er givetvis, at der er gratis adgang til festpladsen, hvor der foruden musik er en masse forskellige aktiviteter som samler familien om kreative indslag i et unikt fællesskab.
Årets Åh Abe – arrangementet holdes lørdag den 10. august.