Søndag d. 21. juli 2019 - �rgang 14

15 virksomhedsmentorer klar til at komme i gang

25-03-2019

Jobcenter Vesthimmerland har igennem mange år styrket kontakten til de private og offentlige virksomheder gennem uddannelse af virksomhedsmentorer.

Mentorerne støtter og hjælper ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet eller til at få afklaret kompetencer.

Fredag var sidste dag af et 2 dages mentorkursus, hvor 15 mentorer fra hele kommunen var samlet for at få nye redskaber og deler viden og erfaringer. Der er repræsentanter fra BV Vesthimmerland, Imdex i Farsø, Røde Kors Hjemmet i Løgstør, Jem&Fix, Rengøringsenheden, Center for Kompetence og Afklaring og Aalestrup Realskole.

Souschef Bettina Ottesen fra Jem & Fix har en del erfaring med det at være mentor og fortæller herunder om sine erfaringer og det at deltage i 2 dages mentorkursus på Jobcentret.

”Det at være en del at mentorordningen giver mig nogle anderledes indgangsvinker og kan hjælpe mig til at søge redskaber og finde den information jeg skal bruge, for bedre at kunne hjælpe de praktikanter, som vi har.”

Bettina er ikke i tvivl om at samarbejdet mellem Jobcentret og virksomhederne er en kæmpe styrke for begge parter.

 ”Der er et bedre samarbejde når der er en fælles indsats. Vi kommer lidt mere på samme plan når vi skal snakke om de borgere der kommer ud til os.”

 Jobcenter Vesthimmerland har uddannet omkring 275 virksomhedsmentorer gennem de seneste 10 år.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!