119 løbere var tilmeldt, da Vester Hornum Løberne i lørdags holdt Efterårsløb for anden gang.
Løbet var arrangeret som et rundeløb, hvilket vil sige, at man passerer mål efter en runde på 5,3 km. Ved Vester Hornum hallen var der depot, så der var mulighed for at få sig en forfriskning, inden man begav sig ud på den næste runde, hvilket maraton løberne gjorde 8 gange.
Kun 5 løbere udeblev - om det skyldes det våde vejr er uvist, men de fremmødte friske løbere tilbagelagde i løbet af 4,5 timer ikke mindre end 1.685 km. 48 gennemførte ruten på 5,3 km. 13 doblede op og løb 10,6, 3 løb 15,9 km. og hele 41 deltagere tog en halvmarthon på 21,1 km, men de sidste 9 tog den helt lange rute på 42,2 km.
Cirka halvvejs på ruten var der en lille overraskelse til løberne, idet deres navne var skrevet med kridt på asfalten, hvilket bragte smilet frem hos mange.
Der var godt hurmør hele dagen og specielt løbere, som kom udefra, var meget imponeret over depotet, som Vester Hornum Løberne havde fremtryllet til dagen. Ja - nogle mente endda, at det var på højde med et ægte sønderjysk kaffebord, så trods vejret var det en rigtig vellykket dag, slutter klubbens næstformand Søren Gertsen.