Kampen for at sikre unge fritidsjobbere ordentlige arbejdsforhold er en fælles hjertesag på tværs af generationerne. I år er det 40 år siden, de faglige organisationer for første gang sendte Jobpatruljens unge aktivister ud i sommerlandet for at give arbejdspladserne et tjek. Og der er stadig brug for Jobpatruljen, mener Bjarne, der var med for første gang i 1979, og Line, der er med på det nordjyske hold for sjette gang i år.
Det kan være svært at finde modet til at stå på sin ret, hvis man er ung og i sommerferiejob for første gang. Og mange unge kender slet ikke de regler, de er omfattet af, når de går på arbejde i deres fritid.
Det betyder desværre, at love og arbejdsmiljøregler ofte bliver overtrådt, og at unge fritidsjobbere for eksempel ikke får fri til den aftalte tid eller selv skal sørge for at skaffe en afløser ved sygdom, selv om det reelt er arbejdsgiverens ansvar.
Og det er ganske enkelt ikke i orden, mener Bjarne Møller Christensen og Line Petersen. Den 75-årige pensionerede blikkenslager og fagforeningsmand Bjarne og Line, der er 27 år og læser organisation og strategi ved Aalborg Universitet, har ved første øjekast måske ikke meget tilfælles. Men trods aldersforskellen på 48 år er de begge en del af en fælles kamp for at forbedre de unges arbejdsforhold.
Mange politianmeldelser
I år kan Jobpatruljen fejre sit 40-års jubilæum, og selv om der på mange områder er sket forbedringer i de år, der er gået, er der stadig meget at kæmpe for, mener de to aktivister.
- Da vi i fagbevægelsen i sin tid startede det tværfaglige ungdomsarbejde, som det hed, blev Jobpatruljen etableret blandt andet på baggrund af statistikker, der viste, at der hvert år omkom fire-fem unge under 15 år i deres fritidsjob, husker Bjarne.
De alvorlige arbejdsulykker og kritisable forhold på mange arbejdspladser betød i Jobpatruljens første år, at mellem 20 og 30 arbejdspladser hver sommer blev meldt til politiet for at overtræde lovgivningen.
- Det kunne være hos butikker med unge, der arbejdede ulovligt med f.eks. pappressere, hvor der er stor risiko for at få fingrene i klemme, siger Bjarne.
Sygemeldt for egen regning
Men også i dag er der eksempler på, at arbejdet for de unge medarbejdere er tilrettelagt på en måde, så lovgivningen overtrædes, eller de unge er i fare for at komme til skade.
- Vi må stadigvæk anmelde mellem 10 og 15 arbejdspladser her i Nordjylland til enten politiet eller Arbejdstilsynet hvert år. Blandt andet ser vi en del faldulykker, fortæller Line, og nævner et konkret eksempel:
- Det var en restaurant, hvor en ungarbejder var på vej ned ad en trappe med en bakke fyldt med opvask. Hun gled på trappen og slog sig så slemt, at hun måtte være sygemeldt i tre uger bagefter. Men ulykken blev ikke registreret som en arbejdsskade, og ungarbejderen fik heller ikke løn under sygdom, men måtte selv betale sit fravær. Den sag meldte vi naturligvis til Arbejdstilsynet, fortæller Line.
Det er frivilligt for arbejdspladserne, om de vil lukke aktivisterne fra Jobpatruljen ind, og flere steder oplever de unge da også, at de bliver bedt om at gå igen.
- Det kan vi ikke gøre noget ved, men så kan vi tippe Arbejdstilsynet eller de faglige organisationer om, at det måske kunne være en god idé at aflægge et kontrolbesøg de pågældende steder indenfor nærmeste fremtid, siger Line.
Næsten ingen har styr på alt
Hun oplever også arbejdsgivere, der siger, at de egentlig ikke har tid, men hellere vil have besøg af Jobpatruljen end at risikere at få et kontrolbesøg 14 dage efter.
- Som regel giver de selv udtryk for, at de jo har styr på tingene, men alligevel er det de færreste steder, der lever op til alle krav. Det kan være sådan noget som, at de unge ansatte selv skal sørge for at finde en afløser til at bytte vagt ved sygdom, i stedet for at melde sig syg. Løn under sygdom og manglende løn under oplæring er også et problem mange steder, især hos de mindre arbejdspladser som iskiosker og lignende, måske fordi arbejdsgiveren ikke har tænkt på det, siger Line.
- Jeg tror godt, de fleste arbejdsgivere er klar over, hvordan reglerne er. Men der vil altid være nogle, der udnytter, at de unge ikke har nok viden om deres rettigheder, indskyder Bjarne.
For både Bjarne og Line, der er vokset op med forældre, der var engagerede i fagforeningsspørgsmål, er det en naturlig ting at tage del i kampen for at sikre de unge ordentlige arbejdsforhold.
Men verden har ændret sig på de 40 år, Jobpatruljen har eksisteret.
- De unge opsøger ikke selv fagforeningen for at få råd og vejledning, når de får et fritidsjob. I det hele taget ved de ikke ret meget om deres rettigheder, og de er også bange for at sige noget, for så risikerer de at miste jobbet, siger Line.
Skaber stor opmærksomhed
Til gengæld gør det en forskel, når Jobpatruljens aktivister hver sommer ankommer til en ny by med deres t-shirts, der tydeligt viser, hvem de er.
- Vi bliver tit stoppet af folk, når vi går på gaden. Det kan være lige fra en tante, der foreslår os at besøge en bestemt virksomhed, fordi hendes nevø arbejder der, til forældre, der ringer til fagforeningen for at spørge til reglerne for deres børns fritidsjob. Men det kan også være en vred arbejdsgiver, der skælder ud og vil have, vi forsvinder fra stedet, fortæller Line.
- Det gode ved Jobpatruljen er, at der hvert år skabes opmærksomhed om vigtigheden af, at de unge har ordentlige arbejdsforhold. Det åbner øjnene hos både arbejdsgivere, forældre og de unge selv, siger Bjarne.
Fagligt arbejde er lærerigt
Og så skal man heller ikke glemme, at det at være aktivist i Jobpatruljen er en lærerig oplevelse for dem, der er med.
I år er der 32 aktivister i Jobpatruljen i Nordjylland.
De kommer blandt andet fra ungdomsafdelingerne i HK og 3F, som er de to fagforeninger, der står bag Jobpatruljen, og fra de politiske ungdomsbevægelser. I år er både Socialistisk Folkepartis Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Radikal Ungdom og Socialistisk Ungdomsfront repræsenteret. Tidligere har der også været repræsentanter for Konservativ Ungdom med i den nordjyske kampagne.
- Når man arbejder så tæt sammen i 14 dage, lærer man hinanden virkelig godt at kende. Jeg har selv fået rigtig gode venner, som jeg måske ikke er enig med politisk - men sammen gør vi en indsats for at sikre unge ordentlige arbejdsforhold. Og så er det jo bemærkelsesværdigt, at mange af de nyudnævnte ministre i den nye regering, er tidligere aktivister i Jobpatruljen. Det viser bare, at det faglige arbejde kan føre til mange ting, siger Line med et smil.
Bjarne Møller Christensen:
? 75 år.
? Fik sit første fritidsjob som 12-årig som bud hos en bager.
? Udlært blikkenslager i 1964.
? Medlem af Blik og Rørarbejderforbundet.
? Arbejdede i ni år som blikkenslagersvend, derefter ansat som distriktsopmåler og kredssekretær i Blik og Rør.
? Fra 1978 ansat som LO-amtskonsulent i Nordjylland.
? Omtrent samtidig blev den første ungdomskonsulent ansat i HK Aalborg. Et job, som Bjarnes datter, Susanne, senere bestred.
Line Petersen:
? 27 år.
? Fik sit første fritidsjob som bagerekspedient som 14-årig.
? Meldte sig ved den lejlighed ind i HK.
? Aktivist i Jobpatruljen siden 2014.
? Studerer organisation og strategi ved Aalborg Universitet.
? Formand for SF Aalborg.
40 ÅR MED JOBPATRULJEN
Kend dine rettigheder
• En ansættelseskontrakt – har du ret til, når du har været ansat mere end én måned og arbejder mere end otte timer om ugen.
• Løn - afhænger af din alder, hvad du laver, og hvornår du arbejder. Som ansat i en butik skal din løn fx ligge minimum mellem 67 og 70 kr. i timen når du er under 18 år.
• Feriepenge – skal du have, og de udgør 12,5% af det, du tjener.
• Fyring – må ikke ske uden grund. Sørg altid for at få en begrundelse på papir. Derefter kan HK, 3F eller en tredje fagforening tjekke, om fyringen er i orden.
• Løn under sygdom – har du ret til, hvis du har været ansat i mere end otte uger og arbejdet mindst 74 timer i de seneste otte uger. Du har ikke pligt til selv at finde en afløser. Det kan også være Funktionærloven som giver dig ret til løn under sygdom.
• Løft – må max være på 12 kg, hvis du er under 18 år.
