Mandag morgen kl. 8:48 sprang den første student fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF ud. Det var Nurbaiti Jufri fra 3x, den naturvidenskabelige klasse.
Sidste fag var religion. Nurbaiti var på forhånd ret spændt på, hvilket af de fire mulige emner hun trak: Kristendom, islam, buddhisme eller asatro? Det blev til et spørgsmål i buddhisme. Islam var favoritspørgsmålet, for det er den religion, hun selv tilhører, men generelt er hun åben og interesseret i andre kulturer.
Næstsidste fag i eksamensrækken var i øvrigt dansk. I torsdags scorede hun et 7-tal her ved at lave en sproglig sammenligning mellem rapsangeren Natasjas sang ”Gi’ mig Danmark tilbage” og en grundlovstale af Pia Kjærsgaard med næsten samme overskrift. Det var en imponerende præstation, når man tænker på, at Nurbaiti først kom til Danmark i december 2006 sammen med moderen og nogle søskende for at blive sammenført med faderen. Hun er for tiden ved at tage dansk statsborgerskab, men mon det ikke også går, når man kan klare en opgave med overskriften ”danskhed” til en sådan karakter?
Nurbaiti kom i øvrigt hurtigt efter at tale dansk efter ankomsten til Danmark. Efter et halvt år i en sprogklasse er resten af hendes skolegang foregået i en normalklasse, og ingen kan høre på hendes danske, at hun kun har talt det et dusin år. Dog holder hun fast i det indonesiske derhjemme af hensyn til sine indonesiske rødder. Det nød hun godt af i 2015, den eneste gang hun har besøgt Indonesien efter ankomsten til Danmark. I det hele taget kan hun godt lide sprog og har engelsk på A-niveau.
I 10. kl. begyndte Nurbaiti at gå med tørklæde. Det var et personligt valg fra hendes side, et tegn på at hun var ved at være voksen og gerne ville afprøve sin egen identitet. Forældrene spurgte bekymret, om det ikke kunne skade hendes skolegang og forholdet til kammeraterne, men det har Nurbaiti aldrig været udsat for. Hun bliver accepteret som den, hun er, ligesom hun selv er meget åben over for andre mennesker og kulturer.
Det næste års tid skal i øvrigt bruges på at arbejde og forhåbentligt også en rundrejse i andre lande. Herefter vil hun måske studere handel, selvom ambitionen på et tidspunkt var at blive læge. Den tanke har hun imidlertid opgivet, da hun gjorde den erfaring, at hun ikke kan tåle at se blod. Men hun lader foreløbig alle muligheder stå åbne. I den naturvidenskabelige klasse har hun haft kemi på A-niveau.
Som den første student fik Nurbaiti i øvrigt en t-shirt med teksten ”Alt er muligt”, ligesom den første student i hver af afgangsklasserne vil få en sådan t-shirt. De almene gymnasier i hele landet er nemlig gået sammen om en fælles kampagne med denne overskrift, der skal vare det næste års tid. Ikke så meget for at hverve flere elever, men for at præcisere, hvad uddannelsen går ud på, og at gymnasiet er det fremtidssikre valg, der giver flest muligheder i en foranderlig verden. Kernen i denne fortælling er:
”Det vigtigste er ikke, at du lærer alt muligt. Men at du lærer, at alt er muligt!”
