I morgen klokken 10 tager Aggersund hul på en hel uge med sport, hygge og fest. Det hele rundes af med revy torsdag og fredag.
Den årlige sportsuge i Aggersund ligger lige om hjørnet. I morgen er der udover karnevaL også fodbold, petanque og mixhåndbold på programmet, og førstedagen sluttes af med grisefest.
De følgende dage er der et tæt besat program med masser af aktiviteter, som i følge vejrudsigten ser ud til at få noget nær optimale betingelser.
Fredag den 25. juli sluttes Sportsugen af med revy. Der er hele to forestillinger. Den første er klokken 12, og om aftenen gentages forestillingen med fest i Aktivitetshuset.
Revyholdet på scenen består af Jonas Røge, Ebbe Bjerre, Signe Werner, Ruth Werner, Marianne Frimer, Helle Petterson og Jens Røge. Scenemester er Ditte Werner. Daniel Andersen står for teknik og lyd. Jørgen Odgaard er revyens praktiske gris, og han vil også være at finde på scenen undervejs.
Revyen har i øvrigt premiere allerede torsdag aften, hvor der serveres enten pølser eller snitter til.
Se hele programmet for Sportsugen her: http://aggersund.dk/attached/406195090729322070124459193/Program%20sportsuge%202014%20(2).pdf