Tirsdag formiddag var 750 elever fra Vesthimmerlands 6. og 7. klasser samlet til foredrag med Anders Morgenthaler i erhvervsskolernes nye hal i Aars.
Kulturugen Aha kører på fuld kraft, og tirsdag var alle Vesthimmerlands 6. og 7. klasser tvunget ind i kulturen ved at overvære et foredrag med Anders Morgenthaler.
Morgenthaler indledte med at få eleverne til ved håndsoprækning at tilkendegive, om de vidste hvem han var. Der var lidt langt mellem armene, men nogle kender ham fra internet-tegneserien Wulfmorgenthaler.
Efter en time, hvor en elev kom på scenen og i bogstaveligste forstand fik sparket røv, og en anden blev efterladt alene på scenen for at fortælle om kreativtet, havde eleverne fået mere kendskab til både kreativitet og Anders Morgenthaler.
I går eftermiddag var Anders Morgenthaler igen på scenen - denne gang for 10. klassecenteret og eleverne på erhvervskolerne.