Onsdag d. 30. september 2020 - �rgang 15

AOF dropper trykt program på grund af coronaforvirring

03-09-2020

Forvirring om, hvad man må og ikke må i disse coronatider har sammen med usikkerhed om, hvorvidt der kan findes egnede lokaler, været årsag til, at AOF Vesthimmerlands bestyrelse i år har undladt at sende et trykt program som vanligt.  

Skoleleder Ole Petersen oplyser, at hvis programmet skulle sendes ud nu, ville det først havne i modtagernes postkasser den 25. september, og til den tid skulle der gerne allerede være gang i de fleste af de kurser, der er planlagt i september. I stedet kommer der lige før jul et program for 2021.

Efterårets kurser kan man således alene finde på AOF Vesthimmerlands hjemmeside. 

- Vi kan igen i år udbyde en bred vifte af kurser for alle aldersgrupper: 8 forskellige yogahold, vandtræning i varmt vand, bevægelse og afspænding, billedkunst, engelsk, spansk, slægtsforskning, tumletid med baby, kurser med maritimt indhold og førstehjælp, fortæller Ole Petersen. 
 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!