Søndag den 14. oktober var OK og Overlade Friskole og Børnehus igen at finde i Dagli'Brugsen i Overlade, hvor de gjorde reklame for OK benzinkort, mobiltelefoni, el og naturgas.
Overlade Friskole og Børnehus har i det forgange år arbejdet sammen med OK om en sponsoraftale, hvor friskolen og børnehuset modtager 5 øre pr. tanket liter brændstof, som OK-kunderne tanker for - hvis de vel og mærke har valgt at støtte Overlade Friskole og Børnehus via deres brændstofkøb.
Mange bække små gør som sagt en står år, og i det forgange år har Overlade Friskole og Børnehus tjent 8.633,81 kr. via sponsorstøtteaftalen, hvilket Pernille Dalgaard Hansen og resten af bestyrelsen for Overlade Friskole og Børnehus er meget tilfredse med.
Sponsoraftalen fortsætter i det kommende år, og friskolen og børnehuset håber på mange flere nye OK kunder, samt at allerede eksisterende kunder vælger at støtte Overlade Friskole og Børnehus via deres brændstofkøb.