Chefbibliotekaren i Vesthimmerlands Kommune, Bo Jacobsen, blev fredag eftermiddag fejret i anledning af sit 25 års jubilæum.
Der var åben reception på Løgstør Bibliotek, hvor det hele startede for 25 år siden, da Bo Jacobsen blev ansat som biblioteksleder i den daværende Løgstør Kommune. Efter kommunesammnelægningen i 2007 blev Bo Jacobsen chef for alle bibliotekerne i storkommunen Vesthimmerland.
Mange mennesker - herunder adskillige tidligere kolleger - mødte op til receptionen på Løgstør Bibliotek, hvor der i dagens anledning var linet op med noget godt til ganen til gæsterne. Fremmødet og det store gavebord vidnede om, at det er en afholdt bibliotekschef, der stadig styrer bibliotekerne i Vesthimmerland.
Læs også: Bibliotekschefen i Vesthimmerland fejrer 25 års jubilæum