Det var en helt særlig ordre, der forleden tikkede ind i blomsterforretningen i Løgstør.
Blomster Mette leverede i går fire kranse til en bisættelse. Det er der ikke noget usædvanligt i, men det er trods alt første gang, at butikken leverer for kongehuset. Den ene krans var fra Dronning Margrethe, en anden fra kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, én fra prins Joachim og prinsesse Mary, mens den sidste krans var fra prinsesse Benedikte.
Indehaver Anne Mette Rask Nielsen er stolt af at være udvalgt til at levere kransene, som blev leveret i laurbær med røde og hvide bånd.
Kongehuset havde bestilt kransene til begravelsen af Vagn Damgaard Hansen, som i mange år fungerede som skovfoged ved den kongelige jagtejendom i Trend. Vagn Damgaard Hansen blev bisat fra Strandby Kirke i går.