Det er faktisk godt, at byfesten er rykket ind i hallen. Den og lignende kommentarer har lydt flere gange i løbet af lørdagen ved den solbeskinnede byfest i Overlade.
I aften er der byfestbal, og den afholdes i Overlade Kulturcenter, og det er det, flere har glædet sig over. Normalt holdes byfestballet i et stort telt, som på en dag som i dag kan blive ganske varmt.
Allerede fra morgenstunden var temperaturen skudt i vejret, men smørret på rundstykkerne holdt sig fast inde i den svale hal, da byens borgere blev budt på gratis kaffe og rundstykker.
Henover formiddagen har der været fodbold, bagagerumssalg og minimesse, og børnene har boltret sig i opstillede hoppeborge. Til aftenens bal er det The Powls, der står for den musikalske underholdning,