Retsforbundet stiller op til kommunalvalget i Vesthimmerland til november. Kandidaterne for forbundet er Martin Sørensen fra Ranum og Dan Christophersen fra Årup ved Vindblæs.
De går nu til valg på at indskrænke deres egen magt, såfremt de skulle blive valgt ind blandt de 27 udvalgte den 21. november. De har således i et læserbrev her på Lokaltindblik.dk foreslået at nedsætte lokale råd i kommunen, hvor borgere skal sikres større indflydelse på forvaltningen af skoler, børnepasning, ældreområdet med mere.
Det gælder både hvad angår prioritering af lokalområdes økonomiske indsatser - samt prioriteringer af lokalområdets ønsker til indhold og drift af de kommunale institutioner.
Retsforbundet har endnu aldrig været repræsenteret i byrådet i Vesthimmerland. Skulle det ske nu, kan det således ende med at vi skal til folkeafstemning om store kommunale beslutninger.