Markedsrevyen i Hornum arbejder i disse dage på højtryk, for at blive klar til premieren den 20. september.
Holdet var samlet i juni og gik så på ferie for at skrive teksterne Allerede første øveaften i starten af august var alle 16 numre til revyen skrevet.
"Det har vi aldrig prøvet før, men det har en forklaring. Vi blev i maj måned udtaget til at repræsentere Hornum til DM i revy Juelsminde, som foregik den 5.6. september. Med det i baghovedet, var vi alle på holdet klar over, at vi i år skulle være på forkant med revyen til markedet, da vi også skulle planlægge og være klar DM," forklarer Jesper Gregersen fra revyholdet.
Teksterne er skrevet af Lisa Bystrup Hjorth, Joan Jakobsen og Jesper Gregersen, som har været aktive hen over sommeren.
Janne Knudsen er tilbage i revyen
"Janne Knudsen har tidligere spillet med i Markedsrevyen i adskillige år og senest i 2005, og da vi stod og manglede en aktør i revyen, var hun straks klar til at spille med igen. Janne har en fantastisk sangstemme og er en god aktør, så alle på revyholdet har taget imod Janne med åbne arme," siger Jesper Gregersen.
De øvrige aktører er kendte ansigter fra de sidste mange år nemlig, Joan Jakobsen, Lisa Bystrup Hjorth, Knud Kristensen, Michelle Johansen, Kurt Nielsen og
Jesper Gregersen. Kurt Nielsen kan i år fejre 25 års jubilæum i Markedsrevyen.
Storskærme skal præsentere numrene
"Vi har i år lånt 2 storskærme af Løgstør Revyen. Det er planen, at de placeres ved hver sin side af scenen, hvor numrene bl.a. kan præsenteres på storskærmene
Jeg så det selv i Løgstør revyen i år," oplyser Jesper Gregersen, der syntes det virkede meget professionelt, og er taknemlig for, at Hornum må låne dem af Løgstør.
Hvad publikum kan forvente i revyen af indslag, kan vi allerede nu løfte lidt af sløret for. Europa Touren vil naturligvis blive berørt, så det bliver en rød tråd i revyen med små indslag omkring det store arrangement i Gatten, og hvordan det har berørt Hornum-borgerne. I nummeret "Mirakler i Hornum" ser man, hvordan der kan ske mange mærkelige mirakler, hvis man indtager en bestemt "medicin".
Lone Møller hjælper med rekvisitter og sceneskift. N.J Hertz er kapelmester, Ole Mathiasen styrer lyskanonen og Klaus Thomsen står for lyd/lys.