Onsdag d. 26. februar 2020 - �rgang 15

Danmarks største vinterbaderklub på besøg i Løgstør

08-02-2020

Løgstør vinterbadere havde lørdag besøg fra “kongeklubben” inden for vinterbadeklubber.

Jomsborg i Århus er Danmarks største og en af de ældste vinterbadeklubber med 9500 medlemmer. I modsætning til Løgstør Vinterbadere som har 209 medlemmer, altså noget af en sværvægter i vinterbadermiljøet.

Jomsborgs bestyrelse, som betår af 9 medlemmer og 2 suppleanter, tager hvert år på en 2 dages studietur ud i landet for at besøge badeklubber. Besøget bliver brugt til at se faciliteter og holde små møder med klubberne for at drøfte stort og småt til inspiration for alle parter. I år var det så Løgstørs tur til at få besøg.

Efter velkomsten ved formand Kaj Kristensen og bestyrelsesmedlemmer fra Løgstør Vinterbadere startede man med et dyp i fjorden og saunabesøg. Efter at have set faciliteterne var der tid til et lille spisemøde, hvor man udvekslede erfaringer og fortalte om hinandens klubber. Efter små 2 timer i Løgstør skulle Jomsborg folkene videre på deres weekendtur. Men inden afskeden blev Løgstør inviteret på genvisit, og det glæder bestyrelsen sig til.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!