Torsdag d. 22. oktober 2020 - �rgang 15

Dansk Folkepartis spidskandidat siger stop

16-10-2020

Brian Christensen genopstiller ikke ved næste kommunalvalg om et år. Dermed skal partiet have fundet en ny spidskandidat.

Af Jacob Dalgaard

Brian Christensen har grublet længe med tanken om at forlade lokalpolitik. Nu har han taget belsutningen, og det betyder, at han ikke genopstiller ved kommunalvalget i november næste år. 

Han var partiets spidskandidat ved sidste valg for tre år siden, hvor han blev valgt til sin anden perioden i byrådet. Ved konstitueringen lykkedes det ham ikke at få plads i det magtfulde Økonomiudvalg. I stedet fik han en formandspost i Beskæftigelsesudvalget, og det har tærret på lysten til kommunalpolitik. 

- Det er et lidt tungt udvalg, hvor der er en del lovgivningsstof, som er helt gal- og smo vi ikke kan gøre noget ved i kommunen. Jeg kontaktes ofte af borgere, der er i ressourceforløb i helt op til 5 år, og det er træls at få tæv for noget, som andre inde på Borgen (Christiansborg, red.) har besluttet, siger Brian Christensen og fortsætter:

- Jeg kan godt se, at der er borgere, der er klemt i systemet. Jeg kunne bare lade være med at tage det så nært, men det fylder meget, og når man ikke kan gøre noget ved det, så kører man sur i det, siger DF'eren, som har siddet i byrådet i 7 år. 

Brian Christensen gør perioden færdig og tager et år mere, men så er det også slut med kommunalpolitik. Der er meget arbejde med det, og det tager meget af ens fritid, siger han. 

Men han er ikke nødvendigvis færdig med politik. Hvis man skulle noget, så skal man i Folketinget og påvirke reglerne, siger han. Der har dog ikke været nogen henvendelser i den retning for nyligt, men 51-årige Brian Christensen afviser ikke muligheden. 

Dansk Folkeparti har to mandater i byrådet i Vesthimmerland. Udover Brian Christensen er det Liselotte Lynge. Partiets kandidater og spidskandidat til det kommende byrådsvalg vælges til foråret. 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!