Fredag d. 7. august 2020 - �rgang 15

Der blev sat farve på gasværket

02-08-2020

Lokale kunstnere i Løgstør er gået i gang med at udsmykke gammel erhvervsbygning på Limfjordsvej i Løgstør.

Det tidligere gasværk, som i nogle år har stået trist og forladt på Limfjordsvej 56 i Løgstør, har i denne weekend fået kulør. Det er foreningen Kunst i Løgstør & Omegn, der har taget initiativ til - og fået lov til - at udsmykke facaden med malerier. I går gik arbejdet for alvor i gang, hvor en række ef foreningens kunstnere hver især svingede penslerne på hvert deres felt på facaden.

Vejret tilsmilede arrangementet, med sol og varme, og det fik mange tilskuere til at kigge forbi, mens malerne arbejdede. 

Duoen Niels og Bjarke Villadsen var også til stede og sørgede for musik til arbejdet. Ved frokosttid kom der mere musik, da Muslingetoget trillede forbi med trioen "3 på på spil", som lørdag var på turné rundt i Løgstør. De gav også et nummer, inden de futtede videre. 

Kunstnerne, der sætter farve på Gasværket, er Jan Hansen, Lone Kristensen, Martin Gregersen, Lis Holm Christensen, Annette Frandsen, AnnaLise Messerschmidt, Joan Mølgård, Preben Attermann, Jørn Berge og Birthe Kjærsgaard.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!