Gymnastikopvisninger er et af de første spæde tegn på forår, og nu er tiden igen kommet til, at DGI Nordjyllands gymnastikopvisninger rammer Farsø den 8. og 9. marts.
Igen i år har DGI Nordjylland i samarbejde med lokalforeninger arrangeret en række gymnastikopvisninger, og nu slår Aars, Vester Hornum og Ullits' gymnastikforeninger dørene op til et stort show i Farsø den 8. og 9. marts, hvor man kommer til at opleve landsdelshold, efterskoler og lokalforeningshold imponere på gulvet.
DGI Nordjylland afholder 13 opvisninger i landsdelen fordelt på 17 opvisningsdage.