OK giver IK Vest Ranum håndbold 30 procent ekstra i sponsorstøtte, så de får hjælp til at komme igennem coronakrisen Der skulle have stået godt 26.000 kr. på sponsorchecken til klubben. Men OK har denne gang valgt at lægge 30 procent ekstra oveni, så IK Vest Ranum håndbold får ekstra økonomisk hjælp til at klare sig igennem denne udfordrende tid.
"Vi har ca. 150 medlemmer i håndboldafdelingen, hvoraf flertallet er børn og unge," siger formanden Dorthe Engemand fra håndboldafdelingen i IK Vest Ranum, og hun fortsætter:
"I hele idrætsforeningen er der godt 800 medlemmer, og her er børnene også i flertal. Vi yder tilskud, når vore hold skal deltage i stævner, selv om det ikke har været aktuelt i år. Så bruger vi sponsorpenge på materialer, og det er især bolde. Vi sørger også for at vore trænere får det udstyr, de skal bruge. Så på den måde nyder alle hold godt af aftalen, så der skal lyde en stor tak til OK for de ekstra 30 procent, og så er vi glade for samarbejdet med vores lokale Dagli'Brugs, der er en vigtig medspiller i lokalområdet."
Det kan godt betale sig at tanke hos Dagli’Brugsen i Ranum. Nu har IK Vest Ranum håndbold modtaget godt 34.000 kr. plus evt. moms for det seneste år.
Pengene har OK’s kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis med et øre beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det koster med andre ord ikke kunden ekstra at tanke, da det er OK og Dagli’Brugsen i Ranum, der udbetaler pengene.
Op til 15 øre for hver liter
Den pågældende klub eller forening kan i alt opnå 15 øre i støtte for hver liter, bilisten tanker. Der er først og fremmest 5 øre for at tanke brændstof. Men også 5 øre for samme liter brændstof, hvis bilisten er el-kunde i OK og yderligere 5 øre, hvis man har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte lokalsporten med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.
OK giver 30 procent ekstra
IK Vest Ranum håndbold er én af 1800 klubber og foreninger, der kommer til at nyde godt af ekstra støtte fra OK. Det danske energiselskab vil frem til og med maj 2021 øge sponsorstøtten med 30 procent til alle eksisterende foreninger med en benzinkortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.
”Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.