Kunderne forsvinder fra de vesthimmerlandske folkeskoler. Selv i hovedbyen Aars vil der forsvinde over 120 folkeskoleelever i løbet af de næste 6 år.
Af Jacob Dalgaard
Folkeskolerne i Vesthimmerland vil i løbet af de næste seks år miste 11,8 procent af eleverne. Det viser de nyeste prognoser fra kommunens forvaltning, som tirsdag blev præsenteret for Børne- og Familieudvalget.
Tallene er skræmmende læsning for folkeskolerne, som i 2018/19 havde et samlet elevtal på 3.233 elever. Det tal vil i skoleåret 2025/26 være faldet til 2.851 - altså et fald på 382 elever.
Kommunen har 12 folkeskoler, og kun tre af skolerne kan i prognosen mønstre en fremgang. Den ene er højst overraskende Vestrup. De to andre er Aalestrup Skole og Aars Skole, som begge ligger i nybyggerdistrikter. Til gengæld er Østermarkskolen i frit fald. 165 eller en fjerdedel af eleverne på Østermarkskolen vil om seks år være væk.
Men også Løgstør Skole, Farsø Skole, Ranum Skole, Toppedalskolen, Vester Hornum Skole og Gedsted Skole vil miste mange elever. Og udviklingen bekymrer Inger Nielsen (V), der er formand for Børne- og Skoleudvalget.
Udviklingen i Aars by kan godt forklares mener hun:
- Aars Skole ligger i et skoledistrikt, hvor der bygges mange nye boliger, mens Østermarkskolens faldende børnetal nok kan forklares med - uden at fornærme nogen - de mange sølvbryllupdkvarterer i distriktet. Det vender måske igen, når nogle af de huse engang bliver solgt til nogle unge mennesker.
Værre ser det ud på mange af de andre skoler. Den bedste løsning ville i følge Inger Nielsen være, at der blev født nogle flere børn. Men faktisk skyldes de faldende elevtal ikke kun faldende børnetal.
Ude i de forskellige skoledistrikter går der mange børn rundt, som bare ikke bruger den lokale folkeskole. Her kommer begrebet indskrivningsprocent i brug. Ranum Skole er den af kommunens skoler med den laveste indskrivningsprocent. Blot 43,75 procent af skolebørnene i dette skoledistrikt går på Ranum Skole. Meget bedre ser det ikke ud i Hornum Skole, hvor indskrivningsprocenten er 46,15.
Netop de to skoledistrikter er formentlig ramt af, at der i forbindelse med den seneste skolereform blev etableret to friskoler i henholdsvis Overlade og Blære, som optager en del af distriktets skolebørn. For kommuneskolerne er der således en opgave i at gå ud og gøre en indsats for at få indskrivningsprocenten højere op, siger Inger Nielsen.
- Vi har i kommunen styrket dialogen med de skoler, som har bekymrende elevtal. En løsning kunne være at gøre en større indsats for at få distriktets elever til at vælge deres egen skole (folkeskole, red.), siger børne- og familieudvalgsformanden.
Farsø Skole og Ullits Skole har som de to eneste en indskrivningsprocent på over 100.
Ingen planer om ny skolestruktur
For fire år siden besluttede byrådet at lukke de tre skoler i Overlade, Blære og Strandby. Men Inger Nielsen har ingen aktuelle planer om at ty til den løsning igen.
- Det er der ingen argumenter for. Fagligheden er lige så god på de små skoler, og jeg hører ikke fra de skoler, at de ikke kan få det til at hænge sammen. Men flere elever ville være godt. Ingen tvivl om det. Og på et tidspunkt kan man jo også blive nødt til at tage diskussionen, om man vil lade den lille skole bestå eller lukke velvidende, at den ikke kommer op at stå igen.
Vesthimmerlands Kommune har tidligere besluttet at styrke dialogen med skoler, der når ned under 80 elever. I indeværende skoleår gælder det Vestrup Skole. Den kategori vokser skolen imidlertid ud af om få år, mens Gedsted, Ranum og Ullits skoler til gengæld er kravlet ned under 80 elever i 2025-26.
Der er dog allerede indledt en styrket dialog med Ranum Skole og Vester Hornum Skole på baggrund af, at de to skolers udskolinger er nået ned under sammenlagt 45 elever. I Ranum vil der i 2025-26 blot være 20 elever tilbage i udskolingen. I Vester Hornum Skole vil det tilsvarende tal være 35.
På skemaet ovenfor ses prognosen for de enkelte skoler de kommende seks år.
