Covid19 fylder meget. Ikke kun i alle europæiske lande men i hele verden.
Hertil kommer et Brexit om få måneder, der yderligere gør fremtiden uvis. Ikke mindst for de erhverv der er dybt afhængige af, at en god aftale bliver indgået.
Udover dette er EU udfordret af store uenigheder i de østlige medlemslande. Ikke kun internt men i høj grad også af stor betydning for det europæiske fællesskab og sammenhold.
Bliver flygtningesituationen mon nogensinde bedre igen, hvad med klimaforandringerne, og hvad sker der i forholdet til USA fremover, når vi ved, hvem der vinder præsidentvalget?
Alt dette og meget mere vil lektor i politik og samfund Søren Dosenrode hjælpe os med at få besvaret torsdag den 5.11. kl. 19-21 i festsalen på Ranum Efterskole.
Søren Dosenrode er ikke kun lektor med speciale i EU på Aalborg Universitet men har også grundlagt Kaj Munk Forskningscenteret.
Som altid er der de bedste forudsætninger for at holde afstand og følge de øvrige Corona-anbefalinger på efterskolen. Desuden skal alle gæster i Folkeuniversitetet fremover bære mundbind, der kun må fjernes, når man har indtaget sin plads.