Er der særlige hensyn at tage til naboer, trafikken og øvrige omgivelser, når Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland skal bygge 60 socialpsykiatriske boenheder og et fælleshus i Aars?
Det spørgsmål bliver nu stillet til borgerne i Vesthimmerland. Projektet kræver, at der laves et kommuneplantillæg og en lokalplan, og kommunen gennemfører nu en fordebat, hvor borgerne kan komme med bemærkninger og forslag til byggeplanerne.
De nye boliger er planlagt opført i 3 etager på Markedsvej og Dyrskuevej, og hvis det er noget, der giver anledning til bemærkninger, kan man også melde ind nu - eller senest 25. marts.
Allerede den 11. marts afholder kommunen og regionen et offentligt møde på Kimbrerkroen, hvor der bliver lejlighed til at høre mere om projektet og stille spørgsmål.
Efter almindelig procedure vil det færdigudarbejde forslag til et kommunalplantillæg og lokalplan senere blive sendt i høring, hvor man igen kan give sit besyv med.