I morgen aften klokken 20-21 er der igen i år fællessang ved lystbådehavnen i Hvalpsund. Spillemandsgruppen Jætte-Banden spiller til sangene og Eilif Bjerregaard synger for.
Grethe Østergaard oplyser, at der i år er blevet trykt et sanghæfte til de fremmødte. Når klokken slår 21 spiller Samuel Frederiksen solen ned på sin trompet.
Derefter er der mulighed for at opleve det store kaffe/kagebord på Restaurant Marina.