Lørdag blev der afholdt den årlige Familiade-dag på Røde Kors Hjemmet Løgstør. Beboere dystede sammen med deres børn, børnebørn og oldebørn i støvlekast, ringspil, frøhop og dåsekast. Og kampen gik lystigt om pokalen, som vandrer fra afdeling til afdeling på hjemmet.
Imellem alle aktiviterne, sørgede nogle frivillige for at der var kaffe,kage, is, popcorn, pølser, øl og vand. Der var også forlystelser såsom "slå søm i", rispose-kast og stigegolf.
Familiade-dagen kan kun holdes, fordi der er en masse frivillige, som hjælper under hele arrangementet. Til slut blev pokalen overrakt til afdeling A, som vandt med lidt over 1100 point over adeling B.