100 FDF’ere, forældre og søskende var onsdag samlet i Salling FDF kreds for at ønske hinanden god sommer
Sommeren står for døren og i den forbindelse afholdt Salling FDF tradition tro sommerafslutning med grilhygge, kaffe, kage og uddeling af jubilæumsmærker.
Formand Kirstine Bloch bød velkommen og takkede for det fine fremmøde samt for, at Kredsen hver onsdag bliver fyldt med glade og forventningsfulde børn / unge og ledere.
Salling FDF kreds har mange år på bagen, og det afspejler sig, når man uddeler jubilæumsmærker. Kredsens leder IB Andersen og Mette Andersen måtte nemlig uddele næsten 40 årsmærker og heriblandt mange 2 - 4 - 5 - 7 - 8 samt 18 - 23 og 38 års jubilæumsår.
Slutteligt takkede Kirstine Bloch af for året, og bestyrelsen og ledergruppen glæder sig allerede til sæsonen starter op igen til august.
FDF'erne starter op igen i august, hvor man kan få 3 uforpligtende prøveaftener, hvis man gerne vil se, hvad man går og laver i Salling FDF.