Bøgelys Venner havde søndag den 21. maj igen inviteret til fællesspisning i Dagcentret på Plejecenter, Bøgely hvor ca. 80 personer havde tilmeldt sig arrangementet.
Menuen bestod af stuvet hvidkål og frikadeller med tilbehør, og kaffen blev nydt sammen med lækker islagkage m.m.
Underholdningen blev flot leveret af Posten fra Ranum med Midtfjord Harmonikaklub, som spillede alle de gode gamle sange. Det blev dog også til mange fællessange, hvor deltagernes stemmer blev brugt flittigt, og som bidrog til en god og glad stemning.
En alt i alt rigtig dejlig eftermiddag i hyggelige rammer, mens forårssolen skinnede og varmede udenfor.