Landsbyudvalget afholder traditionen tro årsmøde for de vesthimmerlandske landsbyer. Årsmødet afholdes den 9. november på Ranum Efterskole. Uddeling af Årets Landsbypris er en aftenens højdepunkter.
Landsbyudvalget afholder traditionen tro årsmøde for de vesthimmerlandske
landsbyer. Årsmødet afholdes den 9. november på Ranum Efterskole. Uddeling af
Årets Landsbypris er en aftenens højdepunkter.
Landsbyudvalget har i år modtaget fire indstillinger til Årets Landsbypris. Prisen skal glæde og anspore landsbyerne til at arbejde med fortsat udvikling. Prisen kan gives til en forening, en landsby, en landsbyildsjæl eller et projekt og skal være en påskønnelse for en ydet indsats i en af de vesthimmerlandske landsbyer.
De fire indstillinger til prisen er: Landsbyforeningen Flejsborg for arbejdet for byen
og oplandet, Kalle Serritslew for hans engagement som landsbyildsjæl i Strandby,
Ole Randrup for hans engagement som landsbyildsjæl i Hvalpsund og Tove
Ørndrup frontfigur for de grønne pigespejdere samt landsbyildsjæl i Haubro.
Aftenen byder, udover prisuddeling, også på drøftelser i de fire lokalområder, valg
til Landsbyudvalget, præsentation af ”Den gode historie fra Vesthimmerland”, hvor
lokale ildsjæle, som inspiration, vil fortælle om netop deres gode historie. Aftenen
afsluttes med en lille ”peptalk” med temaet ”Hvad kan vi gøre for at trække folk til?”
v/sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen.