Fredag d. 20. september 2019 - �rgang 14

Flejsborg hyldes for sit DM-værtskab

09-09-2019

Flejsborg Skydecenter var i weekenden vært ved DM i Compak Sporting 2019.

Der blev knaldet lerduer i stor stil i Flejsborg i weekenden, hvor 130 skytter dystede om DM-pokaler i Compak Sporting. Og det var absolut eliten, der var kommet til Flejsborg, hvor én af deltagerne lagde ud med at ramme 100 ud af 100 lerduer på førstedagen i lørdags.

En lang række frivillige hjælpere gav en hånd med at få DM-stævnet afviklet, og både på skydecenteret i Flejsborg og efterfølgende på Facebook er der kun roser til Flejsborg Skydecenters afvikling af stævnet under Dansk Skytte Union.

"Så er et helt igennem fantastisk DM overstået. Sikke en weekend, og sikke nogle baner. Vi vil gerne takke for det BEDSTE DM vi har været til. Tak for et vildt bredt udvalg i klubhuset af diverse ting og sager. Tak for en utrolig flot velkomst. Tak for alle hjælpere mht. deres arbejde i weekenden. Tak for alle der har stablet sådan et stævne på banen i denne uge," skriver Maiken Rass Langdahl eksempelvis på Facebook rigeligt krydret med positive emojies.

DM-stævnet i Flejsborg har været under planlægning et helt år, og mange frivillige og sponsorer har bidraget til, at det blev en stor succes.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!