Anne Marie Nedergaard, koordinator i Folkekirkens Familiestøtte i Vesthimmerland, skriver i denne artikel om en lokal, anonymiseret families udbytte af at få en forældreven til familien.
Af Anne Marie Nedergaard, koordinator i Folkekirkens Familiestøtte
Det er nu et år siden, at døren til Folkekirkens Familiestøtte blev lukket op for første gang i Vesthimmerlands Provsti og her får de stadig flere og flere henvendelser fra forældre, som ønsker at komme i kontakt med en forældreven. Det første hold af frivillige er i fuld gang. Her kan du læse om første møde hos en familie, som har bedt om støtte.
Da døren går op til familiens hjem, bliver jeg mødet af en frisk, lille gut og hans lidt ældre søster samt mor og far. I baggrunden står storebror og betragter den fremmede dame, som er kommet hjem til dem. Den fremmede dame er mig. Jeg er koordinator i Folkekirkens Familiestøtte og jeg besøger familien her for første gang. De har nemlig kontaktet mig, da de har nogle udfordringer, som de er kørt lidt fast i og nu har de besluttet sig for, at de vil det anderledes og at det er tid til handling.
Jeg bliver budt på kaffe og forældrene og jeg sætter os ved køkkenbordet, mens børnene bliver optaget af at lege i den tilstødende stue.
Stearinlyset er tændt og der er hyggeligt ved køkkenbordet, men man kan alligevel også godt mærk lidt anspændthed, for vi kender jo ikke hinanden. For at få gang i snakken, starter jeg med at fortælle om, hvad det betyder at have en forældreven.
”Er der virkelig nogen, som helt frivilligt vil bruge tid på vores problemer”, udbryder mor. ”Det er da fantastisk – ja nærmest en gave”.
Når ens børn ikke trives, så bliver man presset
Anspændtheden svinder ret hurtigt ind og så spørger jeg forældrene, om de vil fortælle mig, hvorfor de har henvendt sig. Også begynder forældrene at fortælle mig deres historie. Det er en historie, der handler om bekymringer for deres ældste barns trivsel både i skolen og hjemme. Det er smerteligt, når ens barn ikke trives og det er også meget tydeligt hos dette forældrepar. Det er også en historie om tvivl – ”Gør vi det godt nok”. Sidst, men ikke mindst, er det en historie om, at vi forældre kan have mange gode intentioner, men overskuddet i hverdagen kan være under pres – ”Vi ved godt, hvordan vi vil have det. Vi har bare svært ved at holde fast i de gode rutiner, og det gavner ikke vores børn”.
Det kræver mod at fortælle om det, der er svært, men forældrene her har mod og som samtalen skrider frem fortæller forældrene hudløst ærligt om det, der er svært og det der fylder.
Nu handler det om at få skabt et overblik og at få øje på de første skridt, der skal tages på vej mod en hverdag med bedre trivsel for hele familien og det er her forældrevennen kommer ind i billedet.
Hos Folkekirkens Familiestøtte kan man få en forældreven, som kommer hos familien hver eller hver anden uge.
En ugens tid senere er jeg tilbage. Denne gang med Camilla, som er frivillig forældreven. Hun skal møde familien for første gang. Efter en indledende snak finder vi i fællesskab frem til nogle konkrete områder, hvor vi kan starte med at tage fat.
Om eftermiddagen, hvor mor er alene med alle børnene, er der ofte konflikter, gråd og tænders gnisten. Det bliver tydeligt, at her er et godt sted at starte. Fokus bliver på, hvad der egentlig er vigtigt at prioritere om eftermiddagen og hvordan de kan få skabt en rutine omkring dette, så der kommer mere ro på eftermiddagene.
Og det går bedre nu
Det er nu 3 måneder siden familien fik en forældreven. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest så er der opstået et stærkt bånd mellem forældreven og forældre. De har haft mange værdifulde og tætte samtaler.
”Vi kommer til at se tingene fra en lidt anden vinkel, når vi snakker med Camilla og så er det også bare godt at have en at læne sig lidt op af, når man selv komme i tvivl”, siger mor.
Forældrene fortæller, at det går bedre. Der er længere mellem de dage, hvor konflikterne står i kø og forældrene fortæller, at de har fået øje på flere handlemuligheder, når de svære tidspunkter kommer.
”Det er stadig noget at arbejde med, men vi føler en lidt større sikkerhed og vi voksne taler mere sammen om tingene herhjemme”.
Hvorfor bruge din tid på at være forældreven?
Camilla er en af de frivillige i Folkekirkens Familiestøtte i Vesthimmerland og da jeg spørger hende, hvad det giver hende, at komme i familien og være frivillige forklarer hun:
”Det er en stor glæde for mig at kunne være hjælpsom i en familie, der tumler med udfordringer i hverdagen. Det at bede om hjælp og byde et fremmed menneske velkommen i sin familie, er en kæmpe stor beslutning. Jeg er blevet modtaget med åbne arme af både forældre og børn og jeg kører altid derfra med et smil på læben og et håb for fremtiden”.
Familien her er blot en af de familier, som har eller har haft en forældreven. Gennem sparring og samvær med en forældreven aktiveres familiernes ressourcer og styrker Forældrene få øje på nye veje at gå for at øge hele familiens trivsel. Det er ofte en lille ændring, der kan få tingene til at gå i en mere positiv retning. På den måde er der også tale om, at det er hjælp til selvhjælp.
