Vi har det med at inddele tid i før og efter. Før krigen, efter finanskrisen osv. Der vil helt sikkert også blive en ny tid efter coronaen.
I Løgstør Sognehus var der i aftes den første sangaften efter coronapausen. Det var organist Asbjørn Høgholm, der havde fundet læge, forfatter og debattør Tage Voss frem af gemmerne og bygget sangaftenen op omkring hans "Skrubtudsens Vandring".
27 deltagere havde fundet vej til arrangementet, som blev afholdt i Løgstør Sognehus' foyer.