Skarp Salling Borgerforening arrangerede i går affaldsindsamling sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Dagen startede med kaffe kl. 9.00, hvorefter man begav sig ud på ruterne i byen og de tilstødende veje.
Der var mange flasker og dåser, både med og uden pant. Blandt de opsamlede effekter var der plastik og tæpperester, som man må formode har været på vej til Renovest, men som har revet sig løs fra en trailer. Efter indsamlingen var der tid til en forfriskning.