Mandag eftermiddag fik alle 1.g-eleverne på Vesthimmerlands Gymnasium og HF sig lidt af en teateroplevelse, da de overværede ”Forældremødet”, produceret og spillet af Teatret st.tv., der har til huse på Amager.
Fra første sekund var der tryk på forestillingen, idet de tre skuespillere, Betina Grove, Marianne Søndergaard og Iben Dorner, der agerede elever i 9.b, piskede rundt om nogle skoleborde, mens de kom med forskellige bud på, hvad ”det handlede om”. Altså forestillingen, men så sandelig også skolelivet. Er det at klare sig godt, have det godt eller have det godt nok?
Kort tid efter er de tre forvandlet til forældre, der er indkaldt til møde af den unge nyuddannede klasselærer, Heidi. På dagsordenen står der nogle emner, som publikum i Musikhuset ALFA’s store sal også kunne relatere til. Såsom de sociale mediers rolle i den daglige undervisning, alkohol og elevtrivsel i klassen.
Skønt de kun er tre skuespillere på scenen, befolker de snart, ved bare at skifte stole, hele scenen med en række figurer, som vi alle kender til. Lige fra den meget snakkende og velbjergede mor, der har en mening om alt, til den lidt forskræmte og økonomisk klemte kvinde, der så gerne vil, at hendes søn, Jasper, skal have det godt og også komme på efterskole ligesom de andre.
Under de pæne dagsordenspunkter ligger der nemlig en konflikt og ulmer: Fie har mobbet Jasper, Jasper har spyttet på Fie, Fie har slået Jasper i ansigtet og ødelagt hans briller, Jasper har sparket ud efter Fie, men ramt Silje, hvorved et bord vælter. Med det resultat, at Fies computer bliver knust. Da den historie kommer frem, udvikler forældremødet sig til en regulær krig, hvor de implicerede parter kun tænker på deres eget.
Ud fra en meget realistisk og virkelighedsnær ramme blev der leget med teatermediet i denne forestilling. Indimellem brød skuespillerne således ud i sang. F.eks. da eleverne udtrykte deres fremtidsdrømme. Eller de trykkede på en elektrisk knap, så tilskuerne kunne høre personernes inderste tanker, mens der på overfladen foregik noget andet. Til sidst i stykket blev det ubetaleligt morsomt, da forældrene forvandlede sig til en række vilde dyr, der uartikuleret viste deres inderste drifter.
Så spørgsmålet rejser sig, hvordan det skal gå Fie, Jasper, Silje og de andre børn i skolesystemet, når enhver i samfundet udenfor er sig selv nærmest, og ingen i virkeligheden lytter til hinanden. I forestillingen finder eleverne i sidste ende ud af det sammen, men går det altid sådan i virkeligheden?
