Selv om der i dag i byrådet ikke skulle tages stilling til, om der skal lukkes skoler i Vesthimmerland - men alene om hvilke forslag, der skulle sendes i høring - så blev debatten langt hen ad vejen en duel for og imod skolelukninger.
Af Jacob Dalgaard
Der var flere tilhørere på plads end normalt til dagens byrådsmøde, og det var skolespørgsmålet, der havde publikums interesse.
Politikerne havde også pudset kampformen af til en duel på ord, og formanden for Børne- og skoleudvalget, Henrik Dalgaard (K) lagde ud og sagde, at der har været mange følelser på spil i det hidtidige forløb med at finde frem til en ny skolestruktur. Et forløb, der startede efter årskiftet.
Der er udsigt til 600 færre børn i Vesthimmerlands Kommune i 2020, og på den baggrund vedtog forligspartierne bag budget 2015 sidste år at nedsætte et Ad Hoc-udvalg, som skulle finde betydelige besparelser. En arbejdsgruppe på 45 fagfolk arbejdede derefter intenst på at frembringe en række scenarier, som Ad Hoc-udvalget kunne vælge og vrage imellem.
Men...
"I Ad Hoc-gruppen var vi enige om, at vi simpelthen ikke var klar til at gå så langt, som fagfolkene var," sagde Henrik Dalgaard på dagens møde og henviste til mere vidtgående forslag, hvor langt flere end tre skoler skulle lukkes.
Ikke enighed om vejen til besparelser
I stedet blev der formet et forslag, som gik ud på at lukke skolerne i Blære, Overlade og Strandby med de tilhørende landsbyordninger. Den manøvre er beregnet til at indbringe 12,5 millioner kroner.
Dertil kommer nedskæringer på det specialiserede område for 2 millioner kroner, reduceret tildeling til skolerne for 4 millioner kroner, reduktion i ledelse for 1 million kroner, en reduktion i forvaltningen på 1 million kroner samt en barbering af familiestuerne på 1 million kroner. I alt besparelser for 25,5 millioner kroner, hvoraf 10,5 skal bruges igen på børn i 0-5 års alderen.
De forskellige partier kan nok blive enige om at spare penge på skoleområdet. Men Ad Hoc-udvalgets forslag nyder ikke opbakning fra Venstre og Dansk Folkeparti, der ikke vil lukke skoler. De to partier har derfor udarbejdet et alternativt forslag.
I dette omlægges tildelingen til skolerne fra klassetildeling til elevtildeling. Det betyder, at der skæres bredt over en bred kam, og så bliver det op til de enkelte skoler at få enderne til at hænge sammen.
Inger Nielsen fra Venstre siger, at der er hentet inspiration i Skive kommune, hvor der bruges 36 millioner kroner færre på skoleområdet end i Vesthimmerland.
Radikale og Socialdemokraterne støtter op om forslag 2
De Radikales enlige medlem af byrådet, Ninni Lodahl Gjessing, støttede op om det såkaldte forslag 2, som er Ad Hoc-udvalgets forslag:
"Men jeg oplever, at der spares for mange penge i forslag 2 for at støtte 0-5 års-området. Husk, at at vi også skal løfte skoleområdet, og en nedbringelse på specialområdet med 2 millioner kroner er en decideret forringelse."
Socialdemokraternes Palle Jensen støttede op om parties linie og støttede forslag 2. Han tror nemlig ikke på, at de små skoler vil kunne klare sig, hvis de skal drives for op til 25% færre midler. Til gengæld er han villig til at se positivt på forslag om en maksimalt antal elever i en klasse på 24. Det vil i hele Vesthimmerland udløse 17 ekstra klasser.
SF afventer
SF's Niels Heebøll har sympati for en rammebesparelse, som den der er i forslag 1. Men ikke hvis der skal spares i den størrelesorden, som ligger i det foreliggende forslag.
"Om SF så kan stemme for forslag 2 vil i sidste ende afhænge af budgetforhandlingerne. Vi er nødt til at se det i en helhed og ikke vedtage noget på skoleområdet, og så vedtage noget på et andet område, som stikker i en helt anden retning," sagde Niels Heebøll.
Brian Christensen fra Dansk Folkeparti frygter, at forslag 2 får en kort holdbarhed:
"Det her får store konsekvenser, hvis vi lukker skoler. Vi har prøvet det før, og det har ikke ført til noget som helst. Det her er bare starten, og om få år har vi slet ikke flere landsbyskoler."
Venstres Jan Dyregaard anmodede sine byrådskolleger om at give de små skoler chancen for at bevise, at de kan klare skærene med en ny tildelingsmodel.
Hans partifælle, Per Bisgaard, gav den rapport, der er lavet til Ad Hoc-gruppen, et ordentligt skud for boven. Der står ikke et ord om udvikling - eller hvilke konsekvenser skolelukninger har - for landdistrikterne, konstaterede han. Det var ellers en del af den bundne opgave.
