Lidt syd for Blære ligger gården Poulholm. Til gården hørte indtil 1911 Poulholm Vandmølle, der har forsynet de omkringliggende gårde med vandkraft. Vandmøllen stoppede i 1911 med at male korn og fik installeret en turbine, så den de kommende 50 år kunne levere strøm til Poulholm.
I 2014 er mølledammen det sidste levn i kulturlandskabet, som fortæller historien om Poulholm Vandmølle.
Kulturarvstjenesten Vesthimmerland vil i samarbejde med ejer af mølledammen, Holck Spliid, gerne invitere til en fremvisning af mølledammen med fortælling om vandmøllens historie og tilknytning til Poulholm.
Arrangementet er gratis og alle er velkommen. Tidspunktet er tirsdag den 16. september klokken 17.00. Mødestedet er gårdspladsen på Poulholm, Blærevej 53, 9600 Aars.