Jutlander Bank har været på banen med solid støtte til den nystartede e-sportsforening i Løgstør. Afdelingsdirektør i Løgstør, René Christensen, kiggede onsdag aften indenfor til træningsaften i Lanternen, og her havde han et gavebevis med på 50.000 kroner til de unge mennesker.
Gaven er et bidrag til foreningens opstartsomkostninger, som beløber sig til cirka 100.000 kroner - fortrinsvis til indkøb af computere.
Løgstør E-sport er etableret i et samarbejde mellem Løgstør Håndboldklub, Løgstør Sportsskytteklub og Vesthimmerlands Ungdomsskole for at skabe et socialt netværk blandt gamere i Løgstør og omegn.