Efter en sæson præget af coronapamdemien får bestyrelsen i LHK lov at tage endnu et år.
Det blev udfaldet af klubbens generalforsamling, som blev afholdt i onsdags med blot 12 deltagere.
Formand Christian Sørensen aflagde beretning for årets gang, og Karina Christensen præsenterede klubbens regnskab.
Bagefter var der var valg til den bestyrelsen, og det blev til genvalg for Christian Sørensen og Martin Ravn. Bestyrelsen består desuden af Claus Jensen, Jens Gregersen, Vicki Jørgensen og Karina Christensen. Benny Hansen er suppleant.
Under normale omstændigheder bliver årets LHK'er kåret under klubbens afslutningsfest. Men på grund af corona er denne i år aflyst, så kåringen fandt sted på generalforsamlingen. Modtager af denne hæder er Martin Hedegaard.
Han er med på bænken på 3 hold og spiller også selv – på det hold, der kan bruge ham, som klubben formulerer det. Han går altid forrest og er parat til at give en hånd med både på og udenfor banen.
En anden ildsjæl i klubben er Lisbeth Frederiksen. Hun var indstillet til Nordjyske Servicesparekassers idrætslederpris. Lisbeth var en af vinderne blandt mere end 150 indstillede i hele Nordjylland og var indstillet for hendes store arbejde i LHK's børne- og ungdomsudvalget igennem mange år.