Støtteforeningen til Overlade Friskole har fået valgt en ny bestyrelse, som består af lutter kvinder.
Støtteforeningen samler genem forskellige aktiviteter penge ind for at gøre lidt ekstra for børnene på Overlade Friskole. Udover kontingentindbetalinger fra medlemmerne samlerforeningen jern, som sælges til skrot.
Der sælges julekalendere i november, der afholdes cykelsponsorløb, damefrokost, støttedisko, og foreningen er med til at arrangere fællesspisninger på friskolen. Som noget nyt i år er der blevet lavet en støttevin, som blandt andet sælges til fællesspisningen.
Den nye bestyrelse består af Maria Jakobsen (formand), Mette Ravnborg Andersen (næstformand), Sanne Nordborg Hougaard (sekretær, Irla Lemvig (kasserer) og Heidi Friis Larsen. Anni Holm er suppleant.