Torsdag d. 22. august 2019 - �rgang 14
Arkivfoto: Danseaftenerne i Salling Forsamlingshus er med til at holde huset i god gænge

Godt år i Salling Forsamlingshus

02-05-2019

God udlejning og overskud i Salling Forsamlingshus.

Tekst og foto: Jacob Dalgaard

Salling Forsamlingshus har været udlejet 30 weekender i 2018. Derudover er der bankospil en gang om ugen og danseaften 1 gang hver måned. Det er således blevet til i alt  77 udlejninger i 2018. Det fortalte forsamlingshusets formand Erik Christensen, da han tirsdag aften aflagde beretning på årets generalforsamling, der var noget tyndt besøgt, da kun bestyrelsen mødte frem.

Det ringe fremmøde kan skyldes, at det faktisk går godt. Økonomisk kom Salling Forsamlingshus ud af året med et driftsoverskud på 63.873 kroner. Husets gæld består af et banklån i Spar Nord på 169.000 kroner.

Den gode økonomi har givet luft til at skifte persienner i huset og købe ny fryser og nyt køleskab. Der er endvidere planer om at skifte betræk på alle stole i salen samt at lakere gulvet.

Erik Christensen, Lars Jakobsen og Linda Jensen blev alle genvalgt til bestyrelsen, og suppleanterne Asta Nielsen og Svend Nielsen blev også genvalgt.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!