Fredag d. 22. marts 2019 - Årgang 14

Hjemløs forening skiller sig af med historiske effekter

03-03-2019

Lokalhistorisk Forening for Løgstør og Omegn blev ved årsskiftet sat på gaden, og siden har foreningen arbejdet på at skaffe sig af med sine ting.

Økonomien i Lokalhistorisk Forening for Løgstør og Omegn er ikke prangende, og derfor har det ikke været muligt at finde penge til at finde et lejemål til de historiske effekter, som foreningen er i besiddelse af. Derfor måtte bestyrelsen til at træffe en række vanskelige valg, da foreningen ved årsskiftet som ventet måtte forlade butikslokalet i Østerbrogade 12, som har været lånt til udstilling de senere år. Butikslokalet skal nu totalrenoveres.

- Lokalhistorisk Arkiv trådte til og tog sig af en del skriftligt materiale og billeder – både fotos , skitser og malerier samt staffeli og værktøj og andre småting, der nu står tørt under taget i den gamle skole, sagde Knud A. Henriksen, formand for den lokalhistoriske forening, da foreningen i torsdags holdte generalforsamling på Pavillon ChristiansMinde.

Andre ting er kommet tilbage til deres oprindelige ejere som lokale foreninger og biblioteket, mens andet er kommet til Røde Kors' genbrugsbutik.

En af de vanskeligste opgaver har været håndternigen af de 7 faner, som foreningen har været i besiddelse af.

- Faner er et meget kildent objekt, som skal behandles med respekt, og vi satte os i forbindelse med Danmarkssamfundet, som årligt uddeler faner til foreninger, som søger derom. Det skal bemærkes at en fane koster op til 15.000 kr, og at man genbruger stang og bronzebeslag til nye faner. Selve fanedugen bliver brændt, forklarede Knus A. Henriksen og fortsatte:

- En af fanerne kunne vi føre tilbage til en forening i Aggersund , nemlig den gamle Borger og Haandværkerforening. Fanen blev afhentet mindre end ½ time efter vi havde orienteret formanden i den nuværende borgerforening. Af de 7 faner er de 6 i skrivende stund afsat, og den syvende er der gode muligheder for at få anbragt i en god, lokal forening. En enkelt fane stammer fra 1872, så det er virkelig historisk materiale, der ikke bør gå til eller ødelægges.

Lidt over 50 medlemmer var mødt frem til generalforsamlingen, hvor den siddende bestyrelse fik opbakning til at fortsætte sit arbejde.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!