Kultur- og fritidsudvalget har afvist en ansøgning fra Kanal Jazz på 15.000 kroner til årets udgave af jazz-festivalen i Løgstør. Manglende fornyelse af sensommer-eventen er årsagen til, at udvalget har sagt nej til at yde tilskud.
Vesthimmerlands Kommune har de seneste 5 år støttet Kanal Jazz med sammenlagt 65.000 kroner, men da foreningen bag Kanal Jazz i år ikke har fremkommet med nyskabende aktiviteter i forbindelse med festivalen, har der ikke været politisk vilje til at fortsætte med støtten.
Kanal Jazz kom i 2016 ud med et overskud på 4.071 kroner, og i alt har foreningen en egenkapital på 220.000 kroner.