Børn og andre forventningsfulde sjæle mødtes i går klokken 13 på torvet midt i Ranum. De havde fået nys om, at Julemanden var i byen akkurat ligesom han var sidste år på samme tid.
Børnene ledte og kaldte og ganske rigtigt: Julemanden dukkede frem mellem to huse og hilste på børnene og løb hen på torvet, hvor alle dansede om det store juletræ. Bagefter var der varm kakao og fælles hygge på torvet.