Den prisbelønnede danske forfatter Søren Ulrik Thomsen var søndag på besøg i Løgstør Sognehus.
Det var noget af et tilløbsstykke, da der i går blev holdt kyndelmissegudstjeneste i Løgstør Kirke efterfulgt af et indlæg med Søren Ulrik Thomsen i Løgstør Sognehus. Inklusive Ads Hoc koret, som medvirkede, var 120 mennesker mødt op til de to sammenhængende arrangementer.
Efter en omgang eftermiddagskaffe tog Søren Ulrik Thomsen ordet og læste op af sine egne digte. Han fortalte også om sit forfatterskab, der seneste har budt på udgivelsen ”En hårnål klemt inde bag panelet”, der er en blanding af essays, erindringer, digte og tankestrejf.