Duften af fjord og halm manglede, men til gengæld fik 18 personer en bid af kulturmødet på Mors i tørvejr og komfortabelt siddende i Løgstør BIO's skønne sæder.
Sidste år deltog 30.000 til kulturmødet på Mors, men coronaen har ændret rammerne for årets møde, hvor debatterne i stedet bliver livestreamet. Blandt andet på det store lærred i Løgstør BIO, hvor streamingen varede fra kl. 16.30 til 21.00. Kulturskolelærer Kirsten Svensmark Møller bød velkommen, og der blev disket op med live musik i biografens foyer, inden kulturmødet gik på lærredet.