Hvilke familiære relationer har tidligere statsminister Poul Hartling til Vilsted? Hvad med Poul Nyrup? Har han forbindelse til Løgstør-området? Hvad sker der med Vindblæs, da Løgstørbanen etableres? Hvad er årsagen til, at Skarp Salling Karret dukker frem af den Vesthimmerlands hede?
Det er nogle af de spørgsmål, som man får svar på, hvis man deltager i Løgstør Lokalarkivs særlige studietur til Vilsted, Vindblæs, Oudrup, Skarp Salling og Næsborg torsdag den 20. juni. Lokalhistorikeren og tidligere friskolelærer Jørn Nygaard Christensen fortæller om egnens udvikling fra de første mennesker indtog området.
Han vil også berøre lokalpersoners påvirkning af området, hvordan landbruget udviklede sig specielt fra midten af 1700 tallet, udskiftningen i de lokale landsbyer, udflytning af gårde, ophævelse af landsbyfællesskabet, skoleloven af 1814 og dens betydning for området, sogneforstanderskabet, sognekommunernes arbejde m.v.
Der er lagt op til en indholdsrig aften om en uge.
Se annoncen her på Lokaltindblik.dk. Bemærk det er nødvendigt med tilmelding.