Onsdag d. 26. juni 2019 - �rgang 14

Landmand lukkede sine køer ud i det fri

07-04-2019

Det var igen i år et tilløbsstykke, da landmand Jørgen Myrup i Vindblæs lukkede sine køer på græs.

Tekst og foto: Jacob Dalgaard

De omtrent 125 køer på Sigsgaard i Vindblæs stod i lange køer for at komme ud på markens grønne græs, da de søndag formiddag havde fået færten af, at de for første gang i år havde udsigt til at komme ud i det blå. Og klokken 11.30 oprandt årets højdepunkt for en ko, da Jørgen Myrup åbnede porten til stalden.

Hoppende og dansende med yvere, der svingede ukontrolleret i alle retninger, løb de forårskåde køer afsted ud på marken tæt fulgt af et talstærkt publikum, der havde taget imod invitationen til at overvære dette optrin.

Jørgen Myrup har i 8-9 år været fast vært på Økodag, hvor økologiske landmænd åbner staldene for publikum for at give folk muligheden for at se køerne blive lukket på græs. I år var Jørgen Myrup ikke en del af Økodag, men det afholdt ham ikke fra at fortsætte traditionen på egen hånd. Og det blev taget vel imod.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!