Onsdag d. 13. november 2019 - �rgang 14
Peter Rudbæk talte til de frivillige i Løgstør IF.

LIF-støtter fik besøg af trænerkoryfæ

08-11-2019

Peter Rudbæk var i aftes på besøg i Løgstør inviteret af LIF Erhvervsklub.

I 80'erne og 90'erne var Peter Rudbæk et af de største navne i den danske fodboldverden. Han huskes måske bedst for sine store resultater i spidsen for AGF, som under Rudbæks ledelse vandt pokalturneringen i 1996, hvor det også blev til DM-sølv. Men Rudbæk har også i to omgange været træner i AaB, og han har også været i Viborg.

I aftes var han i Løgstør for at fortælle om sine erfaringer som træner. Erfaringer, som han de seneste mange år har brugt i sit job som trænerudviklingschef i DBU. LIF Erhvervsklub havde inviteret klubbens frivillige ned i Limfjordsmuseets baghus til en bid mad og en øl og et inspirerende foredrag med Peter Rudbæk, og 64 havde tilmeldt sig, hvilket fyldte baghuset op til sidste plads.

Erhvervsklubbens formand Leon Cortsen bød alle velkommen og takkede for de fremmødte for deres indsats for Løgstør IF. Han blev ved samme lejlighed udråbt til at fortsætte som formand for klubben i klubben.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!